Godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftale og krav om løn mv.

Denne sag omhandler en tvist mellem lærlingen A og virksomheden B, som nu er under tvangsopløsning. Sagen drejer sig om manglende udbetaling af løn og befordringsgodtgørelse samt krav om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og mistet uddannelsesgode. A har via sin faglige organisation, Blik- og Rørarbejderforbundet, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med et samlet krav på 100.440,05 kr. med procesrente. Virksomheden B har ikke udtalt sig i sagen, da den er under tvangsopløsning, og likvidator har oplyst, at hun ikke udøver partsbeføjelser på vegne af selskabet. Sagen er behandlet mundtligt i Tvistighedsnævnet den 25. november 2020.

Baggrund for Uddannelsesaftalen

Den 11. november 2019 indgik A, født den 8. januar 2001, en restaftale med B om uddannelse som VVS-installationstekniker. Uddannelsesperioden var fastsat fra den 28. november 2019 til den 11. marts 2022. I uddannelsesaftalen var det oprindeligt anført, at lønudbetaling skulle ske hver 14. dag, men dette blev manuelt overstreget og ændret til "PR MÅNED". Virksomheden B var i den relevante periode, fra 1. januar 2019 til 30. september 2020, medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne og dermed omfattet af VVS-overenskomsten.

Manglende Løn og Ophævelse af Aftalen

Da A ikke modtog sin løn eller befordringsgodtgørelse, kontaktede han sin faglige organisation. Den 21. februar 2020 anmodede organisationen om et forligsmøde i Det Faglige Udvalg for VVS-energiuddannelsen. Mødet blev afholdt den 15. april 2020, men B mødte ikke op. Af referatet fremgår det, at virksomheden skulle betale det manglende beløb på 36.090,49 kr. Beløbet blev ikke betalt inden for den fastsatte frist på 10 dage. Som følge heraf ophævede A ensidigt uddannelsesaftalen den 30. april 2020 med virkning fra den 1. maj 2020. Begrundelsen for ophævelsen var manglende udbetaling af løn og manglende efterlevelse af referatet fra mødet i Det Faglige Udvalg.

Forklaringer og Retsgrundlag

A forklarede, at arbejdet hos B var hårdere end i hans tidligere læreplads, og at der manglede ordentlig supervision. Han havde problemer med at indberette timer elektronisk, da han ikke havde adgang til virksomhedens app og ikke modtog retningslinjer. Han sendte i stedet manuelle arbejdssedler til virksomhedens chef, N2, men modtog fortsat ikke løn. Han fik dog udbetalt acontobeløb til dækning af udlæg for virksomheden. V1, faglig sekretær fra Blik- og Rørarbejderforbundet, bekræftede, at den manuelle ændring af lønudbetalingsfrekvensen var ugyldig, og at eleverne ikke havde adgang til det elektroniske tidsregistreringssystem. Han instruerede eleverne i at bruge manuelle ugeseddelbøger, men problemerne med lønudbetaling fortsatte.

Sagen er behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, som fastsætter krav til løn under praktik- og skoleophold, og Erhvervsuddannelsesloven § 61, der omhandler betingelserne for ophævelse af uddannelsesaftalen ved væsentlig misligholdelse eller bristede forudsætninger, samt fristen for ophævelse.

Tvistighedsnævnet fandt, at A's forklaring og de fremlagte bilag samt V1's forklaring understøttede kravet. Da B ikke havde udtalt sig i sagen eller mødt op i det faglige udvalg, lagde nævnet til grund, at B havde undladt at betale A løn og befordringsgodtgørelse. Kravet blev anset for opgjort i overensstemmelse med den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Godtgørelse for Manglende Løn og Befordring

Tvistighedsnævnet tilkendte A det fulde krav på 55.808,05 kr. vedrørende løn mv. og 4.632,00 kr. vedrørende befordringsgodtgørelse.

Godtgørelse for Mistet Uddannelsesgode

Nævnet vurderede, at B's manglende betaling af løn mv. udgjorde en væsentlig misligholdelse af uddannelsesaftalen. Dette berettigede A til at hæve aftalen i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 1. Ophævelsen skete umiddelbart efter, at det stod A klart, at han ikke ville modtage sin løn, og blev derfor anset for rettidig i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 3. Da ophævelsen skyldtes B's forhold, havde A krav på en godtgørelse for mistet uddannelsesgode. Denne godtgørelse blev fastsat til 40.000 kr. i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets faste praksis.

Samlet Afgørelse

Samlet set blev A's krav taget til følge med 100.440,05 kr., som skal forrentes med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid. Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part.