Tvist om dækning af opstigende fugt, revnede gulve og borebilleangreb i renoveret ejendom fra 1947

Forsikringens skadebegreb

I vurderingen af sagen blev dækningsomfanget holdt op mod forsikringens definition af en dækningsberettiget skade:

Ved 'skade' forstås brud, lækage, deformerings, svækkelser, revnedannelser, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand.

Dokumentation og undersøgelser

Der blev gennemført flere besigtigelser af selskabets taksatorer. Vedrørende fugten blev der målt opfugtning i de nederste 10-20 cm af ydervæggene i den oprindelige del af huset. For gulvene viste fotos stedvise revner, som varierede i bredde. Vedrørende borebillerne blev der fundet aktivitet i form af boremel, men taksatoren vurderede ikke, at der var risiko for konstruktionssvigt.

Ankenævnet for Forsikring har truffet afgørelse om, at klageren ikke får medhold i klagen over Dansk Boligforsikring A/S.

Nævnets begrundelser fordeler sig således på de tre punkter:

1. Opstigende grundfugt: Nævnet fandt det ikke bevist, at den manglende murpap udgjorde en skade eller nærliggende risiko herfor på overtagelsestidspunktet. Der blev lagt vægt på, at ejendommen er fra 1947, og at fugt i de nederste 10-20 cm af væggene er sædvanligt for denne type byggeri. Der var ikke godtgjort usædvanligt omfattende fugtproblemer i forhold til andre tilsvarende ejendomme af samme alder.

2. Trægulve: Nævnet vurderede, at de stedvise revner og mellemrum mellem plankerne ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Forholdene ligger inden for, hvad man må tåle ved massive trægulve, og klagerens fotografier dokumenterede ikke en øget risiko for splinter i forhold til tilsvarende trægulve.

3. Borebiller: Nævnet fandt ikke bevis for, at angrebet på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko herfor i ejerskifteforsikringens forstand. Der var ingen svækkelser med konstruktiv betydning i tagværket, og nævnet lagde vægt på, at angrebet skønnes at kunne bekæmpes kemisk frem for ved den af klageren krævede udskiftning.

Nævnet konkluderer samlet, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at forsikringens skadebegreb er opfyldt for nogen af de anmeldte forhold.

Plejehjemmet fik nyt tag og styr på brandsikkerheden

Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.

Selskabets argumenter

DBF afviste dækning den 11. oktober 2021. Selskabet anfører, at det påhviler klageren at bevise, at der på overtagelsestidspunktet forelå en dækningsberettigende skade eller en nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5.

Vægge af bindingsværk

DBF argumenterer for, at bindingsværkskonstruktionen er en almindelig byggeskik for ejendomme fra 1747. En besigtigelseskonsulent konstaterede forhøjede fugtniveauer i træskelettet og pudsen, men ingen nedbrud. Selskabet vurderer, at der er tale om almindelig opstigende grundfugt, som er forventelig i ældre bygninger af samme byggemetode. Manglende omtale af konstruktionen i tilstandsrapporten udgør ikke i sig selv en dækningsberettigende skade.

Revner i betongulv

DBF anfører, at revnerne er små og smalle, uden niveauforskelle eller sætninger. Konsulenten vurderer, at revnerne skyldes almindelige bevægelses- og svindrevner, da betondækket sandsynligvis er udført uden rionet/armeringsjern, hvilket var almindeligt for ældre konstruktioner uden gulvvarme. Selskabet mener, at revnerne ikke nedsætter gulvets stabilitet, bæreevne eller brugbarhed nævneværdigt.