Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandlede tiltalte T, direktør for et affaldsbehandlingsselskab, som stod tiltalt for to hovedforhold: grov økonomisk kriminalitet og alvorlig overtrædelse af miljølovgivningen. Anklagemyndigheden hævdede, at T i perioden 2018-2020 havde unddraget statskassen et betydeligt beløb i moms ved systematisk at benytte fiktive fakturaer. Dette faldt ind under den grove bestemmelse om svig i Straffeloven § 289.
Anklagemyndigheden påstod, at momssvigen var udført i organiseret regi og oversteg grænsen for simpel svig betydeligt. Det samlede unddragne beløb blev opgjort til over 7 millioner kroner.
| Periode | Unddraget Beløb (Moms) |
|---|---|
| 2018-2020 | 5.800.000 kr. |
| 2021 | 1.200.000 kr. |
Det andet hovedforhold vedrørte ulovlig deponering af farligt industriaffald på selskabets ejendom. T havde ikke indhentet de nødvendige tilladelser og havde handlet i strid med kravene i Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 1, nr. 1 samt Straffeloven § 299 a om erhvervsmæssig kriminalitet, der skader miljøet.
Forsvaret bestred, at affaldet var farligt i lovens forstand, og gjorde gældende, at T ikke havde forsæt til at volde miljøskade, men blot havde handlet uagtsomt under tidspres. Byretten og Landsretten dømte både T og selskabet skyldige i begge forhold, men parterne ankede strafudmålingen til Højesteret.
Højesteret stadfæstede Landsrettens dom i skyldsspørgsmålet, men justerede strafudmålingen for T og selskabets bødestraf under hensyntagen til de sammenstødende forbrydelser og deres alvor.
Retten lagde vægt på, at der var tale om to meget alvorlige, uafhængige lovovertrædelser begået i erhvervsmæssigt øjemed: grov økonomisk svig og alvorlig miljøkriminalitet. Momssvigen var systematisk og af et omfang, der nødvendiggjorde en ubetinget fængselsstraf ifølge praksis vedrørende Straffeloven § 289.
Miljøforholdet blev betragtet som særligt alvorligt, idet det ulovligt deponerede affald udgjorde en reel risiko for grundvandet og naturen, jf. Straffeloven § 299 a.
"Højesteret finder, at den samlede straf for T passende bør afspejle karakteren af de kumulerede forbrydelser, hvor svigen er grov, og miljøpåvirkningen udgør en betydelig fare, som T handlede forsætligt i forhold til."
Højesteret fastsatte straffen for T til fængsel i 3 år. Selskabet blev desuden idømt en betydelig bøde, og retten beordrede konfiskation af udbyttet fra de kriminelle handlinger, jf. Straffeloven § 75, stk. 2.
Østre Landsret skal over 100 retsdage vurdere en sag om organiseret fakturasvindel for 297 millioner kroner, hvor 14 personer er tiltalt.

Sagen vedrører en landmand, T, der blev tiltalt for overtrædelse af Gødningsanvendelsesloven § 5 ved at have gødsket med væsentligt mere kvælstof end tilladt i planperioderne 2006/2007 (Forhold 1) og 2008/2009 (Forhold 2). Den centrale problemstilling var, om T skulle frifindes, fordi en lovændring i 2016 (Fødevare- og Landbrugspakken) lempede kvælstofnormerne, så overgødskningen efter de nye regler ville have været lovlig.
T gjorde gældende, at han skulle frifindes i medfør af princippet om mildere lovgivning, jf. Straffeloven § 3, stk. 1, 1. pkt. Han anførte, at lempelsen af gødningsnormerne i 2016 var baseret på politiske og samfundsmæssige betragtninger om at fremme dansk fødevareproduktion, og derfor ikke faldt ind under undtagelsen for tekniske forhold i § 3, stk. 1, 2. pkt.
En 68-årig tidligere kontorchef i Forsvarets Ejendomsstyrelse er blevet idømt seks måneders betinget fængsel for at modtage bestikkelse fra leverandører.
Retten i Kolding har afgjort, at virksomheden AYA&IDA ApS har vildledt forbrugerne med udsagn om miljø og bæredygtighed i deres markedsføring, hvilket har resulteret i en bøde på 140.000 kroner.
Derudover påstod T frifindelse, fordi han mente, at det nationale retsgrundlag var ugyldigt, da Danmark angiveligt havde tilsidesat EU-retlige procedurkrav i forbindelse med udarbejdelsen af nitrathandlingsplaner, herunder krav om miljøvurdering efter SMV-direktivet og konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet.
Anklagemyndigheden bestred, at Straffeloven § 3 overhovedet fandt anvendelse, da selve forbudsnormen i gødningsanvendelsesloven var uændret. Kvoterne var årligt fastsatte, tidsbegrænsede regler, og overtrædelse heraf var fortsat ulovlig for de pågældende planperioder. Subsidiært mente anklagemyndigheden, at hvis § 3 fandt anvendelse, var det undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. (ydre, strafskylden uvedkommende forhold) der gjaldt, da formålet fortsat var miljøbeskyttelse.
Angående de EU-retlige indsigelser anførte anklagemyndigheden, at en eventuel processuel mangel i handlingsplanerne ikke kunne føre til, at gødningsanvendelsesloven var ugyldig, da dette ville stride mod formålet med direktiverne, som netop var at begrænse forurening.
| Instans | Forhold 1 (2006/2007) | Forhold 2 (2008/2009) | Straf for Forhold 2 |
|---|---|---|---|
| Retten i Holstebro | Frifindelse (pga. § 3) | Frifindelse (pga. § 3) | - |
| Vestre Landsret | Frifindelse (pga. forældelse) | Domfældelse | Bøde 24.500 kr. (reduceret pga. sagsbehandlingstid) |

Denne sag, behandlet som en tilståelsessag, vedrører en omfattende sagskompleks kaldet 'Hvepsebo', hvor tiltalte T var e...
Læs mere
### Sagens baggrund Sagen omhandlede konkursboet efter S ApS (tidligere kendt under navne som Globe Mobile ApS og S1-S6 ...
Læs mereLov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretøjer i forbindelse med covid-19

Omfattende sag om bedrageri og skattesvig: Fængselsstraffe og rettighedsfrakendelse til fem tiltalte