Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en omboende over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om et tillæg til miljøgodkendelsen for en vognmandsforretning i Aalestrup. Virksomheden fik tilladelse til at udvide sine aktiviteter med modtagelse og sortering af diverse affaldsfraktioner forud for videre bortskaffelse. Klageren anførte, at virksomhedens drift medførte væsentlige gener i form af støj, lugt og skadedyr, samt at virksomheden ikke var egnet til sin placering tæt på boliger og uddannelsesinstitutioner.
Kommunen meddelte tillægget i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 33. Tillægget omfattede håndtering af følgende fraktioner:
| Affaldsfraktion | Behandlingsproces |
|---|---|
| Glas og flasker | Indsamling, sortering og oplagring |
| Elektronik og hvidevarer | Modtagelse og oplagring |
| Bygge- og anlægsaffald | Sortering og oplagring |
| Papir, plast og metal | Sortering og modtagelse |
Det blev i afgørelsen vurderet, at støjvilkårene fortsat ville være overholdt, da de primære aktiviteter foregår indendørs i haller, og trafikbelastningen i dagtimerne blev anset for begrænset.
Klageren bor i et boligområde bestående af ca. 30 huse sydvest for virksomheden. Nævnet konstaterede, at klagerens ejendom er beliggende ca. 330 meter fra virksomhedens indkørsel. Da ejendommen ligger i den sydligste del af boligområdet, er den blandt de boliger, der har den største afstand til virksomheden.
For at kunne klage over en afgørelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 33, skal man ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, nr. 2 have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Nævnet præciserede fortolkningen af denne interesse:
"At have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald betyder, at man skal være berørt af afgørelsen i en vis kvalificeret grad. Denne påvirkning skal være speciel i sammenligning med den påvirkning, som afgørelsen vil have for alle og enhver inden for en større personkreds."
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for klageberettiget efter Miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, nr. 2. Nævnet lagde vægt på, at klageren på grund af afstanden og placeringen i udkanten af boligområdet ikke var berørt på en måde, der adskilte sig væsentligt fra den øvrige personkreds i området.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Klagegebyret tilbagebetales i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 2, nr. 3.
Nævnets afgørelse er endelig jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel domstolsprøvelse skal ske inden 6 måneder i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Sagen omhandler en klage over en tilladelse til klapning, som er udstedt til et vandområde i Nordlige Lillebælt, specifikt område 224. Klapning refererer til deponering af opgravet materiale på havbunden. Tilladelser til sådanne aktiviteter gives typisk i henhold til Havmiljøloven § 28, som regulerer udledning og dumpning af stoffer i havmiljøet. Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen, som oprindeligt blev afvist. Sagen er efterfølgende blevet genoptaget for yderligere behandling og vurdering af de indsigelser, der er rejst mod tilladelsen.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Ankenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.

Sagen omhandler klager over Energistyrelsens afgørelser vedrørende etablering af Mejlflak Havvindmøllepark i Århus Bugt....
Læs mere
En gruppe bestående af otte erhvervsvirksomheder og en brancheforening, repræsenteret ved Horten Advokatpartnerselskab, ...
Læs mere