Energiklagenævnets afvisning af klage over solfangeranlæg – manglende klageberettigelse

Vivild Varmeværk a.m.b.a. ansøgte den 23. juni 2016 Norddjurs Kommune om godkendelse til etablering af et 7.000 m² solfangeranlæg på en matrikel i Vivild, som i lokalplanen er udlagt til erhverv. Formålet var at sikre en billig og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi. Kommunen sendte projektforslaget i høring, og klager, der bor på nabogrunden, indsendte indsigelse mod anlægget.

Norddjurs Kommunes Godkendelse

Miljø- og teknikudvalget godkendte projektforslaget den 25. oktober 2016 i medfør af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 23 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26. Norddjurs Kommune godkendte formelt projektforslaget den 16. november 2016, omfattende solpaneler, en akkumuleringstank på 2.000 m³ og tekniske installationer. Kommunen vurderede, at projektet var samfundsøkonomisk fordelagtigt og i overensstemmelse med lokalplanens erhvervsudlægning. Den præcise placering af akkumuleringstanken skulle dog afgøres i en efterfølgende byggesag.

Klagers Synspunkter

Klager indsendte klage den 8. december 2016 med følgende hovedpunkter:

• Visuelle og generende aspekter: Solfangeranlægget og den 21 meter høje akkumuleringstank (svarende til en seksetagers ejendom) er planlagt placeret ved en af byens mest trafikerede indfaldsveje og på et af de højeste punkter. Klager er bekymret for genskin fra solfangeranlægget (inklusive rammerne) og betydeligt skyggekast fra akkumuleringstanken, som vil stå kun 15 meter fra klagers skel og direkte ud for klagers have, terrasse, køkken og stue. Tanken er væsentligt højere end de omkransende træer.
• Lokalplan og placering: Lokalplanen tillader kun en bygningshøjde på 8,5 meter, men kommunen har tilladt 21 meter. Klager undrer sig over, hvorfor tanken ikke placeres et andet sted på den store grund for at mindske generne.
• Afskærmende beplantning: Det fremgår ikke af kommunens afgørelse, om der kommer afskærmende beplantning mod klagers grund.
• Økonomisk incitament: Klager anførte, at den samfundsøkonomiske besparelse på 46,08 kr. pr. måned pr. fjernvarmeforbruger er minimal i forhold til de gener, anlægget vil medføre for byen. Desuden er tilskudsordningen til solfangeranlæg bortfaldet, hvilket ifølge klager fjerner det samfundsøkonomiske incitament.
• Kommunens egne regler: Klager påpegede, at Norddjurs Kommune ikke overholder sine egne regler og anbefalinger vedrørende solceller og solfangeranlæg.

Klager anmodede desuden om opsættende virkning, da anlægget forventedes i drift sommeren 2017, og Energiklagenævnets sagsbehandlingstid var lang. Klager argumenterede for klageberettigelse med henvisning til kommunens vurdering af klagers væsentlige interesse og den individuelle berøring af ejendommen.

Norddjurs Kommunes Bemærkninger

Norddjurs Kommune så ingen grund til opsættende virkning og oplyste, at der arbejdes med alternative placeringsmuligheder for akkumuleringstanken inden for planområdet i den verserende byggesag. Kommunen bekræftede, at den endelige placering af solfangeranlægget var besluttet som nævnt i projektforslaget, og at klager ville være klageberettiget til at klage over afgørelsen i byggesagen til Statsforvaltningen i medfør af byggeloven.

Energiklagenævnet afviste klagen, da klager ikke blev anset for klageberettiget. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 31, stk. 1.

Begrundelse for Afvisning

Nævnet lagde vægt på, at hverken varmeforsyningsloven eller projektbekendtgørelsen indeholder udtømmende regler om klageberettigelse. Vurderingen skulle derfor foretages ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler, som kræver en væsentlig og individuel interesse i, at afgørelsen ændres. Begge betingelser skal være opfyldt.

Energiklagenævnet fandt, efter en samlet og konkret vurdering, at klager ikke havde en væsentlig og individuel interesse i Norddjurs Kommunes godkendelse af projektforslaget. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke skulle afgive areal eller pålægges servitut i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 28, og at klager i øvrigt ikke var individuelt berørt af kommunens godkendelse af projektforslaget. Godkendelsen berørte alle værkets kunder og ikke i særlig grad klager.

Da klager ikke var klageberettiget, kunne nævnet ikke behandle klagen og afviste derfor også anmodningen om opsættende virkning.

Bemærkning om Byggesag

Energiklagenævnet bemærkede, at klager navnlig havde klaget over solfangeranlæggets og akkumuleringstankens placering. Norddjurs Kommune havde oplyst, at den endelige placering ville blive afgjort i en efterfølgende byggesag. Denne afgørelse vil kunne påklages til Statsforvaltningen i medfør af byggeloven.