Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Dommere
Jacob Waage
Tine Egelund Thomsen
Kaare Linde
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandlede en anke af en dom fra Retten på Bornholm vedrørende en entrepriseaftale om renovering af en feriebolig. En bygherre (appellant) havde indgået en totalentrepriseaftale med et entreprenørfirma (appelindstævnte).
Efter arbejdets udførelse opstod der uenighed om betaling for en række ekstraarbejder, som entreprenøren mente at have udført. Bygherren nægtede at betale og gjorde modkrav gældende for fejl og mangler, dagbod for forsinkelse samt erstatning for tabt lejeindtægt.
Sagen for landsretten fokuserede på, hvorvidt entreprenøren var berettiget til betaling for det fakturerede ekstraarbejde. Samtidig skulle retten vurdere, om bygherrens indsigelser om mangler ved det udførte arbejde var berettigede. Specifikt var der uenighed om isoleringstykkelsen i en loftskonstruktion og kvaliteten af fugerne i et gulv.
Endelig skulle landsretten tage stilling til, om bygherren havde krav på dagbod som følge af forsinkelse og erstatning for et påstået lejetab, som bygherren mente at have dokumenteret via et udlejningseksempel fra DanCenter.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og gav dermed entreprenørfirmaet medhold.
Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse og fandt, at entreprenøren var berettiget til betaling for det udførte ekstraarbejde. Retten konkluderede, at der ikke var grundlag for at antage, at arbejdet var, eller med føje kunne antages at være, en del af den oprindelige entrepriseaftale.
Landsretten afviste bygherrens påstande om mangler. Med henvisning til skønsmandens forklaring fandt retten det ikke bevist, at arbejdet var mangelfuldt. Skønsmanden havde forklaret, at:
Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om, at bygherren ikke var berettiget til at kræve dagbod. Endvidere fandt landsretten, at bygherren ikke havde dokumenteret at have lidt et økonomisk tab som følge af den påståede forsinkelse. Kravet om erstatning for tabt lejeindtægt blev derfor afvist.
Som konsekvens af sagens udfald blev appellanten pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten på 60.000 kr. til appelindstævnte. Beløbet skulle forrentes i henhold til Renteloven § 8 a.
Sælgere har krav på erstatning for prisforskellen mellem den aftalte købspris og markedsprisen, selvom ejendommen ikke er videresolgt.
Klageren havde en retshjælpsforsikring i LB Forsikring A/S (Bauta Forsikring) i tilknytning til sin husforsikring. Klageren klagede over selskabets afvisning af at yde retshjælpsdækning til en afsluttet retssag, hvor han var sagsøgt af et VVS-firma.
Selskabet afviste dækning med henvisning til, at retshjælpsforsikringen ikke dækker omkostninger ved tvister, der kunne have været behandlet ved et klagenævn, jf. § 5, stk. 5, i forsikringsbetingelserne.
Sælgere har krav på erstatning for prisforskellen mellem den aftalte købspris og markedsprisen, selvom ejendommen ikke er videresolgt.
WOW Air under konkurs mod FlexFlight ApS m.fl. (2), Sag: BS-34618/2024-SHR
VVS-firmaet havde anlagt sag mod klageren med krav om betaling af 36.362,70 kr. for renovering af klagerens hus og materialer. Klageren bestred kravet og anførte mangler ved arbejdet.
Der blev afholdt syn og skøn, og klagerens advokat fremlagde påstandsdokument, hvor han principalt krævede betaling af 12.500 kr. svarende til udbedringsgodtgørelsen for mangler. Subsidiært krævede han et mindre beløb efter rettens skøn, mere subsidiært frifindelse og mest subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.
VVS-firmaets advokat fremlagde påstandsdokument, hvor han principalt krævede betaling af 36.362,70 kr. med tillæg af procesrente, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.
Retten tilkendegav, at sagsøgeren var bundet af sit tilbud, og at klageren ikke havde bevist, at der var udført ekstraarbejder, der ikke var dækket af det betalte beløb. Retten fandt, at rørene i kælderen var monteret for højt, men at dette kunne udbedres ved montering af en roset. Retten opfordrede parterne til at forlige sagen, således at hver part hævede sagen for så vidt angår sit krav, og at det overlades til retten at fastsætte sagens omkostninger.
Begge parter accepterede rettens tilkendegivelse, og sagen blev forligt. Retten pålagde klageren at dække omkostningerne til syn og skøn, i alt 15.503,75 kr. med moms.
Klagerens advokat anførte, at sagen ikke kunne eller burde være overført til klagenævn, da sagen allerede var anlagt af modparten, og at tvisten forudsatte bevisførelse, som ikke kunne finde sted for et klagenævn, og samtidig vedrørte en juridisk problemstilling, som ikke var ankenævnets kernekompetence. Selskabet fastholdt, at sagen kunne være søgt henvist til nævnsbehandling i medfør af Retsplejeloven § 361.
Sagen omhandlede en kompleks kommerciel tvist vedrørende fastlåste betalinger og bankforbindelser, efter at FLSmidth Wad...
Læs mereKlageren har en fritidshusforsikring hos Codan Forsikring A/S og klager over selskabets erstatningsopgørelse og håndteri...
Læs mereForslag til Lov om boligforhold
