Kendelse om midlertidigt forbud mod udbetaling af anfordringsgarantier

FLSmidth argumenterede for, at Nordea havde handlet groft uagtsomt eller i strid med deres forpligtelser som garant/betalingsagent. Nordea insisterede på, at de var forhindret i at handle af en udefrakommende begivenhed (sanktionslovgivning) og at deres handlinger var nødvendige for at overholde international lovgivning.

Retten måtte tage stilling til, hvorvidt Oteko-Portservices indtræden som hovedintervenient effektivt gjorde kravet mod Nordea betinget af en forudgående afklaring af ejendomsretten til de fastlåste midler.

Sø- og Handelsretten afsagde dom med hensyn til de indbyrdes krav mellem FLSmidth Wadgassen GmbH, Nordea Danmark, og den indtrådte part Oteko-Portservice LLC. Retten fandt, at den indtrådte parts (Oteko-Portservice LLC) krav i henhold til Retsplejeloven § 420 var berettiget til at blive behandlet som et selvstændigt mellemværende, der skulle afgøres i samme sag, da det vedrørte ejendomsretten til det samme omtvistede beløb.

Afgørelsens Kernepunkter:

1. Nordea Bank: Retten fandt, at Nordea var berettiget til at tilbageholde betalingen. Retten lagde vægt på, at Nordea ikke havde handlet i strid med god bankskik eller deres forpligtelser, da de internationale sanktioner og den uklare ejerskabssituation (rejst af Oteko) udgjorde en legitim hindring for opfyldelse. Nordea blev frifundet for FLSmidths hovedkrav.
2. FLSmidths krav: FLSmidths krav mod Nordea om umiddelbar udbetaling blev afvist.
3. Otekos krav: Retten stadfæstede, at Oteko som hovedintervenient havde godtgjort, at de havde en delvis ret til de fastlåste midler, og at de oprindelige aftaler mellem FLSmidth og deres kontraktpart (nu repræsenteret af Oteko i denne henseende) var underlagt betingelser, der endnu ikke var opfyldt af FLSmidth.

Sagsomkostninger blev pålagt FLSmidth over for både Nordea og Oteko-Portservice LLC, i kraft af FLSmidths manglende medhold i hovedkravet.