Sag om konkurrencebegrænsende informationsudveksling mellem Hugo Boss og forhandlere

Sagen omhandler prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelser af 23. juni 2021, som stadfæstede Konkurrencerådets afgørelser af 24. juni 2020. Konkurrencerådet havde fundet, at HUGO BOSS Nordic ApS (Hugo Boss) og dets forhandlere Axel Kaufmann ApS (Kaufmann) samt Ginsborg ApS og Ginsborg Frederiksberg Centret ApS (Ginsborg) havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i Konkurrenceloven § 6, stk. 1, jf. stk. 3. Overtrædelsen bestod i en samordnet praksis om informationsudveksling af priser, rabatter og/eller mængder i forbindelse med fremtidige udsalg.

Sagens parter og relationer

• Hugo Boss: Fungerer som både leverandør/producent og detailforhandler af beklædningsgenstande af mærket Hugo Boss (parallel distribution).
• Kaufmann og Ginsborg: Er detailforhandlere af beklædningsgenstande, herunder Hugo Boss-produkter.
• Relationer: Der bestod både en vertikal relation (leverandør-forhandler) og en horisontal relation (konkurrenter på detailmarkedet) mellem Hugo Boss og forhandlerne.

Den omstridte informationsudveksling

Informationsudvekslingen fandt sted i perioden fra 28. januar 2014 til 30. november 2017 mellem Hugo Boss og Kaufmann, og fra 5. december 2014 til 19. april 2018 mellem Hugo Boss og Ginsborg. Oplysningerne omfattede strategiske, individualiserede og fremtidige forhold vedrørende priser, rabatter og mængder i forbindelse med fremtidige udsalg i Hugo Boss' egne detailbutikker.

Hugo Boss' påstande

Hugo Boss bestred, at informationsudvekslingen var i strid med konkurrenceloven. De anførte, at:

• Udvekslingen var en del af en sædvanlig vertikal samhandelspraksis i modeindustrien.
• Oplysningerne ikke var fortrolige.
• Formålet ikke var at begrænse konkurrencen.
• Konkurrencerådet havde begået sagsbehandlingsfejl ved ikke at oplyse sagen tilstrækkeligt.
• Den påståede praksis ikke var en vedvarende samordnet praksis, men enkeltstående begivenheder.

Konkurrencerådets påstande

Konkurrencerådet påstod frifindelse og fastholdt, at:

• Informationsudvekslingen var af horisontal karakter, da den vedrørte Hugo Boss' detailaktiviteter, hvor de konkurrerede med Kaufmann og Ginsborg.
• Oplysningerne var fortrolige, strategiske og fremtidige.
• Udvekslingen havde til formål at begrænse konkurrencen ved at reducere strategisk usikkerhed.
• Der var tale om én sammenhængende overtrædelse.

Skønsmandens vurdering

Skønsmanden skelnede mellem "NOS-varer" (sæsonløse) og "sæsonvarer" (sæsonbestemte). Informationsudvekslingen vedrørte primært tilbudskampagner, ikke sæsonudsalg. Skønsmanden vurderede, at producentens tilbudskampagner i sæsonen kunne forkorte forhandlernes fuldprissalgsperiode og dermed påvirke deres profit.

Skønsmanden fandt, at information om konkurrenters fremtidige tilbudskampagner potentielt kunne have værdi for en forhandler, især hvis den var detaljeret og tidlig. Dog vurderede skønsmanden, at værdien af de udvekslede oplysninger for Kaufmann i en horisontal kontekst var "meget begrænset" eller "ubetydelig", da informationen ofte var offentlig kendt eller kom for sent, og der var begrænset overlap af produkter. Skønsmanden bemærkede dog, at det er atypisk, at producenter informerer uafhængige forhandlere om præcise produkter og priser i kampagner. Samlet set tilføjede informationsudvekslingen vertikal værdi, men meget begrænset horisontal værdi.

Sø- og Handelsretten stadfæstede Konkurrenceankenævnets kendelser og dermed Konkurrencerådets afgørelser.

Rettens begrundelse

Retten fandt, at:

• Den omtvistede informationsudveksling angik priser, rabatter, tidspunkter for udsalg, mængder og specifikke varer i Hugo Boss' egne butikker. Disse oplysninger var af horisontal karakter, da Hugo Boss konkurrerede med Kaufmann og Ginsborg på detailmarkedet.
• Det vertikale samarbejdsforhold mellem Hugo Boss og forhandlerne fratog ikke de udvekslede oplysninger deres altovervejende horisontale karakter.
• Oplysningerne var fortrolige på tidspunktet for udvekslingen, hvilket også fremgik af Kaufmanns indledende e-mail.
• Udvekslingen af strategiske, individualiserede og fremtidige oplysninger var egnet til at fjerne eller væsentligt formindske den strategiske usikkerhed om Hugo Boss' fremtidige pris- og udsalgsstrategi, som Kaufmann og Ginsborg under normale konkurrenceforhold skulle have taget højde for.
• Det er ikke nødvendigt at påvise faktisk indtrådte skadevirkninger for at fastslå, at en praksis har til formål at begrænse konkurrencen, jf. Konkurrenceloven § 6, stk. 1.
• Skønsmandens erklæring, selvom den påpegede begrænset horisontal værdi, understøttede, at informationsudvekslingen potentielt var egnet til at koordinere parternes adfærd.
• Den samordnede praksis udgjorde én sammenhængende overtrædelse i begge forhold, uanset perioder uden dokumenteret udveksling, da formålet var det samme.
• Der var ikke påvist sagsbehandlingsfejl fra Konkurrencerådets side.

Afgørelse

Konkurrencerådet blev frifundet. Hugo Boss Nordic ApS blev pålagt at betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Konkurrencerådet.

Sagen er anket til Højesteret den 3. juni 2024Sagen sluttet ved Højesteret den 30. oktober 2024.