Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Sagerne omhandlede to varemærkeansøgninger indleveret af Sparekassen Nordjylland (nu en del af Spar Nord Bank), som ønskede at registrere ordmærkerne SPAR SYD og SPAR SYD INVEST for tjenesteydelser i klasse 36, herunder bank- og sparekassevirksomhed samt investeringsvirksomhed. Patent- og Varemærkestyrelsen havde oprindeligt nægtet registrering af begge mærker med henvisning til, at de manglede det fornødne særpræg til at kunne fungere som varemærker for de ansøgte ydelser.
Stridspunktet i sagen var, om kombinationen af ordet "SPAR", der er en central betegnelse inden for den finansielle sektor, og de supplerende ord "SYD" og "INVEST" var tilstrækkelig til at skabe et varemærkeretligt særpræg. Sparekassen argumenterede for, at mærkerne i deres helhed adskilte sig væsentligt fra de gængse betegnelser og var indarbejdet som mærker for deres specifikke afdelinger eller produkter.
| Ansøgningsnummer | Varemærke | Ansøgte tjenesteydelser |
|---|---|---|
| VA 4322 1988 | SPAR SYD | Bank- og finansieringsvirksomhed |
| VA 4325 1988 | SPAR SYD INVEST | Investeringsforeningsvirksomhed |
Patent- og Varemærkestyrelsen begrundede afslaget med, at ordet "SPAR" direkte angiver arten af tjenesteydelsen (sparekassevirksomhed/opsparing), og at "SYD" udelukkende angiver den geografiske placering af ydelsens oprindelse eller udbud. For mærket SPAR SYD INVEST blev ordet "INVEST" betragtet som en ren beskrivelse af investeringsvirksomhed.
Sparekassen Nordjylland anførte i deres klage til Ankenævnet, at mærkerne var blevet brugt intensivt og derfor havde opnået særpræg gennem brug. De mente endvidere, at kombinationen af ordene gav mærkerne et individuelt præg, der gjorde det muligt for forbrugerne at skelne deres ydelser fra andre pengeinstitutters.
Ankenævnet foretog en samlet vurdering af mærkernes beskrivende karakter i forhold til de relevante kundekredse. Nævnet lagde vægt på, at varemærkeretten ikke må begrænse andre erhvervsdrivendes adgang til at benytte almindelige, beskrivende ord om deres produkter eller tjenester, jf. Varemærkeloven § 13.
"Betegnelserne 'SPAR SYD' og 'SPAR SYD INVEST' må anses for udelukkende at bestå af ord, der i erhvervslivet kan tjene til at betegne tjenesteydelsernes art og geografiske oprindelse. Sådanne betegnelser skal efter lovens systematik stå frit til rådighed for alle udbydere inden for sektoren."
Nævnet fandt ikke, at de fremlagte beviser for brug var tilstrækkelige til at godtgøre, at mærkerne var blevet så indarbejdede i den brede befolkning, at de havde mistet deres primære beskrivende betydning til fordel for en sekundær betydning som et varemærke for netop denne sparekasse.
Ankenævnet for Patenter og Varemærker stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afslag på registrering i begge sager (V 2/90 og V 3/90). Begrundelsen var, at ordmærkerne SPAR SYD og SPAR SYD INVEST savner det fornødne særpræg, jf. Varemærkeloven § 13, stk. 1. Nævnet konkluderede, at ordet 'SPAR' i forbindelse med finansielle ydelser er så generisk, at det ikke kan monopoliseres, når det kombineres med geografiske eller branchebeskrivende tillægsord som 'SYD' og 'INVEST'. Registrering blev derfor nægtet, da mærkerne i deres nuværende form skulle være frit tilgængelige for andre erhvervsdrivende i den finansielle sektor.

Patent- og Varemærkestyrelsen implementerer harmoniseret EU-praksis for behandling af varemærker og vurdering af sloganers særpræg.


Sagen omhandler to sager, hvor registreringen af ordmærkerne »Multi Markets Fund MMF« og »NAI – Der Natur-Aktien-Index« blev afvist eller erklæret ugyldige af de tyske myndigheder. Alfred Strigl søgte at registrere »Multi Markets Fund MMF«, mens Securvita havde registreret »NAI – Der Natur-Aktien-Index«, som Öko-Invest anfægtede.
De tyske domstole forelagde spørgsmål om fortolkningen af artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i direktiv 2008/95/EF, der omhandler registreringshindringer for varemærker.
Patent- og Varemærkestyrelsen implementerer harmoniseret EU-praksis for behandling af varemærker og vurdering af sloganers særpræg.
Patent- og Varemærkestyrelsen har i regi af Konvergens Program projekt CP15 arbejdet sammen med en række andre europæiske varemærkemyndigheder for at opnå større harmonisering i myndighedernes vurdering af ligheden mellem varer og tjenesteydelser i varemærkesager.
De centrale spørgsmål var, om et ordmærke bestående af en kombination af en beskrivende ordkombination og en ikke-beskrivende bogstavrækkefølge (der udgør forkortelsen af ordkombinationen) kan nægtes registrering eller erklæres ugyldigt.
Domstolen skulle vurdere, om sådanne mærker mangler fornødent særpræg eller er udelukkende beskrivende, og dermed falder ind under registreringshindringerne i direktivet.

Denne sag vedrører en prøvelse af en afgørelse truffet af **Ankenævnet for Patenter og Varemærker**, hvor nævnet havde s...
Læs mere
Sagen omhandler to separate, men koordinerede, søgsmål anlagt af **Panzerglass A/S** mod henholdsvis **TechAmmo ApS** og...
Læs mereLov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald)

Midlertidigt forbud mod brug af "panserglas" og "pansercover" pga. krænkelse af EU-varemærke