Afslag på lovliggørende landzonetilladelse til skur i to etager til beboelse i landzone

Sagen omhandler en klage over Køge Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til et skur i to etager, der anvendes til beboelse. Skuret er placeret på en ejendom i landzone og har ifølge klageren været på grunden siden 2007.

Ejendommen og det ansøgte

Ejendommen er beliggende i et særligt værdifuldt landbrugsområde i det åbne land og er omfattet af en skovbyggelinje. Det omstridte byggeri er en pavillon/skur i to etager, som er placeret oven på nogle containere i skellet på ejendommen. Klageren har ansøgt om tilladelse til midlertidig beboelse i pavillonen, mens ejendommens eksisterende enfamiliehus renoveres.

Kommunens afgørelse

Køge Kommune meddelte afslag på den lovliggørende landzonetilladelse med henvisning til, at byggeriet har en negativ påvirkning på landskabet og er i strid med hensynet til at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Kommunen lagde desuden vægt på at undgå at skabe uønsket præcedens.

Klagen

Klageren anførte, at der tidligere var givet en mundtlig forhåndsgodkendelse fra den daværende Skovbo Kommune. Desuden mente klageren, at kommunen havde misforstået ansøgningen, da der var tale om midlertidig beboelse i en eksisterende pavillon og ikke opførelse af et nyt skur.

Planklagenævnet stadfæster Køge Kommunes afgørelse. Det betyder, at kommunens afslag på lovliggørende landzonetilladelse til skuret/pavillonen er gældende.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslår, at opførelse af den pågældende pavillon/skur kræver en landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, da ingen af undtagelsesbestemmelserne i loven finder anvendelse.

Nævnets begrundelse

Planklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lægger vægt på følgende punkter:

• Byggeriet har karakter af en bebyggelse i to etager og strider mod de landskabelige og planlægningsmæssige hensyn i landzonen.
• Placeringen i skel direkte ud til det åbne land er i strid med hensynet til at bevare landskabelige værdier.
• Hensynet til retshåndhævelse vejer tungere end ejerens forventninger, selvom byggeriet har været på grunden i over 17 år.
• Afgørelsen er nødvendig for at undgå uønsket præcedens i lignende sager.

Forhåndstilsagn og berettigede forventninger

Planklagenævnet finder det ikke godtgjort, at der foreligger et bindende forhåndstilsagn fra den tidligere kommune. Nævnet bemærker, at der ikke er fremlagt dokumentation for en sådan aftale, og at en afklaring af, om der er givet et mundtligt tilsagn, vil kræve bevisførelse i form af vidneafhøringer, hvilket ligger uden for nævnets kompetence og i stedet hører under domstolene.