Pålæg om oplysningspligt for skrotvirksomheder vedrørende unavngivne sælgere

Oplysningerne blev anmodet for indkomstårene 2013 og 2014. Resultaterne af undersøgelserne forventedes klarlagt senest 1. juni 2017.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling i sin helhed.

Skatterådet meddelte tilladelse til, at SKAT i medfør af [Skattekontrolloven § 8 C](/loven/skattekontrolloven/8 C) og [Skattekontrolloven § 8 D, stk. 1](/loven/skattekontrolloven/8 D), kunne indhente de specificerede oplysninger.

Tilladelsen omfattede indhentning af oplysninger hos de tre nævnte skrotvirksomheder om unavngivne personers og virksomheders salg af skrot til virksomhederne.

Lovforslaget indfører en ny, ensartet sanktionsmodel på tværs af en række skattelove for at sikre, at Skatteforvaltningen modtager de nødvendige oplysninger til kontrolarbejdet. Hidtil har det primære værktøj været daglige tvangsbøder, men dette suppleres nu med bødestraf.

Den nye model fungerer i trin:

1. Pålæg: Hvis en virksomhed ikke efterkommer en anmodning om oplysninger, kan Skatteforvaltningen udstede et pålæg med en fastsat frist.
2. Første bøde: Hvis virksomheden ikke har indsendt oplysningerne senest 4 uger efter fristens udløb, kan den straffes med en bøde.
3. Efterfølgende bøder: Efter 4-ugers fristen kan Skatteforvaltningen sende en skriftlig meddelelse med en ny frist på 14 dage. Hvis denne frist overskrides, kan der igen straffes med bøde. Dette kan gentages, indtil pålægget efterkommes.

Bødeniveauet er fastsat til 10.000 kr. pr. overtrædelse, med et samlet maksimum på 100.000 kr. for hvert enkelt pålæg. Når der udstedes et bødeforelæg, kan der ikke samtidig pålægges daglige tvangsbøder for den samme undladelse.

Denne sanktionsmodel indføres i følgende love:

• Skattekontrolloven
• Momsloven
• Kildeskatteloven
• Pensionsafkastbeskatningsloven
• Registreringsafgiftsloven
• Skatteforvaltningsloven
• Skatteindberetningsloven
• Toldloven

Bekæmpelse af Organiseret Svig

Lovforslaget styrker indsatsen mod organiseret svig, specifikt momskarruseller og kædesvig.

• Solidarisk hæftelse (momsloven): Anvendelsesområdet for reglerne om solidarisk hæftelse udvides. Tidligere omfattede reglerne primært svig med varer i momskarruseller. Nu udvides de til også at dække svig med ydelser og kædesvig. Det betyder, at en virksomhed, der efter at have modtaget en advarsel (notifikation) fra Skatteforvaltningen, fortsat handler med en svigagtig virksomhed, kan blive gjort solidarisk ansvarlig for den manglende momsbetaling.

• Krav om sikkerhedsstillelse (opkrævningsloven): Skatteforvaltningens mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse fra virksomheder, der mistænkes for at være såkaldte "skraldespandsvirksomheder" i svindelkonstruktioner, udvides tilsvarende. Kravet kan nu stilles ikke kun ved svig med varer, men også ved svig med ydelser og i kædesvigskonstruktioner, hvor der også svindles med A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Tilbageholdelse af Sikkerhedsstillelse

Der indføres en ny bestemmelse i opkrævningsloven, som giver Skatteforvaltningen en ny beføjelse:

• Undladelse af frigivelse: Skatteforvaltningen kan undlade at frigive en stillet sikkerhed, selvom betingelserne herfor normalt er opfyldt (f.eks. 12 måneders rettidig betaling), hvis der er indledt en kontrol af virksomheden.
• Procedure: Sikkerheden tilbageholdes, indtil kontrollen er afsluttet. Hvis kontrollen fører til en forhøjelse af virksomhedens skatte- eller afgiftstilsvar, frigives den del af sikkerheden, der overstiger det nye krav, mens resten frigives, når kravet er betalt. Hvis kontrollen ikke fører til en forhøjelse, frigives sikkerheden ved kontrollens afslutning.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

• Reglerne om udvidet solidarisk hæftelse og sikkerhedsstillelse ved svig gælder for leveringer, der finder sted fra og med 1. juli 2021.
• Reglen om at kunne tilbageholde sikkerhed under en kontrol gælder også for sikkerheder, der er stillet før lovens ikrafttræden.