Fortolkning af TEUF og Chartret: Nationalt forbud mod regional tv-reklame på nationale kanaler i Tyskland i relation til mediepluralisme

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Landgericht Stuttgart vedrørende tysk lovgivning (Statsaftale vedrørende radio- og TV-virksomhed, RStV § 7, stk. 11), der forbyder nationale tv-spredningsforetagender at indsætte tv-reklamer, hvis udsendelse begrænses til et regionalt område, i de programmer, som sendes på hele det nationale område.

Tvisten opstod mellem det østrigske selskab Fussl Modestraße Mayr GmbH, der driver butikker i Østrig og Bayern, og de tyske selskaber i ProSiebenSat.1-koncernen (SevenOne Media m.fl.), efter at sidstnævnte afslog en kontrakt om regional reklame i Bayern.

De centrale EU-retlige spørgsmål var, hvorvidt det tyske forbud var foreneligt med:

• Den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 TEUF).
• Ytrings- og informationsfriheden (artikel 11 i Chartret om grundlæggende rettigheder).
• Ligebehandlingsprincippet (artikel 20 i Chartret).
• Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2010/13/EU (AVMS-direktivet).

Den tyske lovgivning havde som mål at beskytte mediepluralismen ved at sikre de økonomiske indtægter fra regional reklame for lokale og regionale tv-spredningsforetagender, som ellers ville miste indtægter til de større nationale kanaler. Fussl og den forelæggende ret rejste tvivl om forbuddet var konsekvent og proportionalt, især da regional reklame på internettet ikke var omfattet af samme forbud, hvilket potentielt underminerede formålet.

Domstolen fastslog, at selvom den tyske regel udgjorde en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser (Art. 56 TEUF), kunne den potentielt være berettiget af hensyn til mediepluralisme, men dens lovlighed afhang af proportionalitet og konsekvens, hvilket den forelæggende ret skulle efterprøve.

Afgørelsens hovedpunkter

• AVMS-direktivet (2010/13/EU): Domstolen fandt, at den nationale regel om regional reklame ikke kunne kvalificeres som en »mere detaljeret eller strengere regel« i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, da reglen vedrører et specifikt område (geografisk differentiering af reklamer), der ikke er reguleret i direktivet, og som ikke sigter mod seerbeskyttelse.
• Artikel 56 TEUF (Fri udveksling af tjenesteydelser): Forbuddet udgør en restriktion. Bevarelsen af mediepluralisme er et tvingende alment hensyn, der kan begrunde restriktionen. Imidlertid skal den forelæggende ret:
  • Efterprøve, om lovgivningen er egnet, hvilket forudsætter, at den forfølger målet (mediepluralisme) på en konsekvent og systematisk måde. Hvis internetreklamer, der konkurrerer med regionale tv-reklamer, ikke er omfattet af forbuddet, er lovgivningen inkonsekvent og dermed uegnet.