Forskellige reklameregler for betalings-tv og gratis-tv er forenelige med EU-retten

Sky Italia anfægtede en bøde pålagt af AGCOM (den italienske tilsynsmyndighed for kommunikation) for overtrædelse af italiensk lovgivning om grænser for tv-reklamer. Sky Italia, et betalings-tv-selskab, argumenterede for, at de nationale regler, der fastsætter lavere grænser for reklamesendetid for betalings-tv sammenlignet med gratis-tv, var i strid med EU-retten.

Tribunale amministrativo regionale per il Lazio forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om artikel 4 i direktiv 2010/13/EU, det almindelige lighedsprincip, reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, etableringsret og frie kapitalbevægelser samt artikel 11 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder er til hinder for en sådan national lovgivning.

Sky Italia argumenterede for, at den nationale lovgivning udgjorde en konkurrenceforvridning og fremmede dominerende stillinger på markedet for tv-reklamer.

AGCOM anførte, at de forskellige grænser var berettigede på grund af forskelle i finansieringsmodeller mellem betalings-tv og gratis-tv, og at de var nødvendige for at beskytte forbrugerne mod overdreven reklame.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 4, stk. 1, i direktiv 2010/13/EU (direktivet om audiovisuelle medietjenester), det almindelige princip om ligebehandling og artikel 56 TEUF ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter forskellige grænser for sendetiden for tv-reklamer for betalings-tv-selskaber og gratis-tv-selskaber, forudsat at proportionalitetsprincippet overholdes. Det er den forelæggende rets opgave at efterprøve dette.

Domstolen afviste at realitetsbehandle det andet spørgsmål vedrørende artikel 11 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, da den forelæggende rets beskrivelse af de faktiske omstændigheder og regler var for ufuldstændig, særligt vedrørende konkurrenceretlige aspekter som markedsdefinition og markedsandele.

Retlige Principper

• Ligebehandlingsprincippet: Dette princip, som er et grundlæggende EU-retligt princip, kræver, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet.
• Fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 TEUF): Nationale lovgivninger, der begrænser denne frihed, kan være berettigede, hvis de forfølger et tvingende alment hensyn, som f.eks. beskyttelse af forbrugerne mod overdreven reklame, og hvis restriktionen er proportional med det mål, der søges opnået.
• Proportionalitetsprincippet: En restriktion skal være egnet til at sikre, at det forfulgte mål nås, og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
• Minimumsharmonisering: Direktivet om audiovisuelle medietjenester indebærer ikke en fuldstændig harmonisering, men fastsætter minimumsregler, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage mere detaljerede eller strengere bestemmelser, så længe de er forenelige med EU-retten.