Dom for groft bedrageri og overtrædelse af miljølovgivningen i forbindelse med bortskaffelse af forurenet jord

Landsretten stadfæstede Byrettens dom, men skærpede den ubetingede fængselsstraf en smule i lyset af forbrydelsernes organisatoriske karakter og langvarige periode.

Landsrettens Vurdering af Forsæt og Miljøkriminalitet

Landsretten fandt det bevist, at tiltalte havde handlet med det fornødne forsæt til bedrageri. Retten lagde vægt på de mange tilfælde af urigtige erklæringer, der var underskrevet af tiltalte, og den betydelige økonomiske gevinst, som virksomheden opnåede. Landsretten afviste derfor forsvarets argument om, at der blot var tale om en række administrative fejl.

Retten fastslog, at overtrædelsen af Miljøbeskyttelsesloven § 35 var sket under skærpende omstændigheder, da fejlinformationen havde ført til en reel risiko for miljøskade ved deponeringsstederne. Dette forstærkede alvorsgraden af bedrageriet og førte til en samlet skærpet straf for den kumulerede kriminalitet.

Landsretten udtalte, at “den systematiske omgåelse af miljølovgivning med henblik på opnåelse af økonomisk vinding, udgør en særlig grov form for økonomisk kriminalitet, der kræver en strafudmåling, som afspejler både bedrageriets omfang og den potentielle miljøskade.”

Dommens Konsekvenser

• Tiltalte idømtes fængsel i 2 år og 3 måneder (skærpet fra Byrettens dom på 2 år).
• Tiltalte idømtes en tillægsbøde på 500.000 kr. for miljøovertrædelserne i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 110.
• Virksomheden V-ApS blev pålagt konfiskation af 4.500.000 kr. i udbytte opnået ved kriminaliteten, jf. Retsplejeloven § 998, stk. 1.
• Tiltalte blev frakendt retten til at drive erhvervsvirksomhed, hvor den pågældende har bestemmende indflydelse, i en periode på 5 år.

Derudover påstod T frifindelse, fordi han mente, at det nationale retsgrundlag var ugyldigt, da Danmark angiveligt havde tilsidesat EU-retlige procedurkrav i forbindelse med udarbejdelsen af nitrathandlingsplaner, herunder krav om miljøvurdering efter SMV-direktivet og konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet.

Anklagemyndighedens argumenter

Anklagemyndigheden bestred, at Straffeloven § 3 overhovedet fandt anvendelse, da selve forbudsnormen i gødningsanvendelsesloven var uændret. Kvoterne var årligt fastsatte, tidsbegrænsede regler, og overtrædelse heraf var fortsat ulovlig for de pågældende planperioder. Subsidiært mente anklagemyndigheden, at hvis § 3 fandt anvendelse, var det undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. (ydre, strafskylden uvedkommende forhold) der gjaldt, da formålet fortsat var miljøbeskyttelse.

Angående de EU-retlige indsigelser anførte anklagemyndigheden, at en eventuel processuel mangel i handlingsplanerne ikke kunne føre til, at gødningsanvendelsesloven var ugyldig, da dette ville stride mod formålet med direktiverne, som netop var at begrænse forurening.

Sagsforløb i tidligere instanser