PAL-beskatning af udbetalinger fra pensionskassens egenkapital

Pensionskassen havde i 2011 modtaget et bindende svar fra SKAT, som bekræftede, at udbetalingerne ikke var underlagt individuel PAL-skat. Dette svar var dog betinget af, at pensionskassen kunne dokumentere, at udbetalingerne ikke kom fra investeringsafkastet. Pensionskassen argumenterede for, at denne betingelse burde fjernes, da midlerne stammer fra allerede beskattet, historisk investeringsafkast, og ikke er omfattet af Pensionsafkastbeskatningsloven § 4a, stk. 2, nr. 5, idet de ikke medfører en forøgelse af den individuelle pensionsopsparing.

Skatterådet besvarede spørgsmålet med et nej og tiltrådte SKATs indstilling.

Skatterådet kunne ikke ubetinget bekræfte, at udbetalinger fra egenkapitalen direkte til medlemmerne er fritaget for individuel beskatning efter Pensionsafkastbeskatningsloven § 4a, stk. 2, nr. 5.

Skatterådet lagde vægt på, at Pensionsafkastbeskatningsloven § 4a, stk. 2, nr. 5, pålægger beskatning af udbetalinger, der stammer fra pensionsinstituttets investeringsafkast og udbetales direkte til den berettigede.

Da det blev oplyst, at pensionskassens egenkapital delvist består af akkumuleret investeringsafkast (renteoverskud), fastholdt Skatterådet, at udbetalingerne er skattepligtige. Bestemmelsen indeholder ingen undtagelse for investeringsafkast, der er opsparet i tidligere indkomstår.

Skatterådet fremhævede, at forarbejderne til loven understøtter, at tidligere års investeringsafkast, der udtages fra kollektive midler (såsom egenkapital) og overføres individuelt, skal beskattes individuelt. Dette er en del af den to-ledede beskatningsmodel, hvor instituttet opnår fradrag i institutbeskatningen (efter Pensionsafkastbeskatningsloven § 7, stk. 2) for beløb, der beskattes individuelt hos medlemmerne.

Endvidere blev spørgers argument om, at reglen kun dækker årets investeringsoverskud (idet forarbejderne nævner pensionisttillæg som eksempel), afvist. Skatterådet bemærkede, at pensionisttillæg kun er ét eksempel, og at det ikke kan udledes, at beskatning alene er betinget af, at midlerne hidrører fra samme indkomstårs afkast.

SKAT påpegede desuden, at hvis den ubetingede praksis blev godkendt, ville det have den negative konsekvens, at medlemmer med opsparing før 1. januar 1983 ville miste deres overgangsfradrag (jf. Pensionsafkastbeskatningsloven § 10, stk. 2) på den del af investeringsafkastet, der overføres til egenkapitalen for senere at blive udloddet direkte.

Klageren anfører, at pensionskassen har afvist at synliggøre hans frie, men båndlagte midler fra 1985 og beregne PAL-skatten for 2010 på individniveau, som han mener er et krav ifølge Pensionsafkastbeskatningsloven. Han mener, at pensionskassen uretmæssigt har inddraget hans midler som en del af pensionskassens egenkapital.

Pensionskassens argumenter

Pensionskassen anfører, at det omstridte pensionstillæg finansieres af pensionskassens egenkapital, og at det enkelte medlem ikke er berettiget til en bestemt forholdsmæssig andel af egenkapitalen. Pensionskassen betaler pensionsafkastskat af alt formueafkast, som ikke kan henføres til individuelle pensionshensættelser, jf. Pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2. Pensionstillægget beror ikke på en individuel pensionshensættelse, men på udlodninger fra pensionskassens egenkapital, og pensionsafkastskatten kan derfor ikke lovligt henføres til klagerens individuelle pensionsordning.