Sag om båndlagte midler og PAL-skat i pensionskasse

Sagen drejer sig om en forsikringstagers pensionsordning i Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører. Forsikringstageren klager over pensionskassens administration af hans båndlagte midler fra 1985.

Klagerens påstande

Klageren kræver, at pensionskassen fremlægger:

• Oplysning om den beregnede PAL-skat af hans båndlagte midler fra 1985.
• Oplysning om beløbet for hans skattefritagelse for PAL-skatten i 2010, samt hvordan beløbet vil blive frigivet.
• En plan for udløsning af hans båndlagte midler fra 1985, der sikrer en gradvis reduktion af hans kapital.
• En bekræftelse på, at den del af hans båndlagte midler fra 1985, der ikke når at blive frigivet inden hans død, bliver frigivet til hans arvinger efter fradrag af afgift til staten.

Klageren anfører, at pensionskassen har afvist at synliggøre hans frie, men båndlagte midler fra 1985 og beregne PAL-skatten for 2010 på individniveau, som han mener er et krav ifølge Pensionsafkastbeskatningsloven. Han mener, at pensionskassen uretmæssigt har inddraget hans midler som en del af pensionskassens egenkapital.

Pensionskassens argumenter

Pensionskassen anfører, at det omstridte pensionstillæg finansieres af pensionskassens egenkapital, og at det enkelte medlem ikke er berettiget til en bestemt forholdsmæssig andel af egenkapitalen. Pensionskassen betaler pensionsafkastskat af alt formueafkast, som ikke kan henføres til individuelle pensionshensættelser, jf. Pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2. Pensionstillægget beror ikke på en individuel pensionshensættelse, men på udlodninger fra pensionskassens egenkapital, og pensionsafkastskatten kan derfor ikke lovligt henføres til klagerens individuelle pensionsordning.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens påstand, da klageren ikke havde bevist, at han havde personlige rettigheder i forhold til de ikke fordelte reserver.