Beskatning af tilbagebetalt ejendomsskat til andelshavere

Sagen omhandler en andelsboligforening, der i 2013 modtog 440.000 kr. i tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat. Foreningen ønskede at vide, om en eventuel tilbagebetaling til andelshaverne ville medføre beskatning hos disse. Spørgsmålene til SKAT var, om der skete beskatning, hvis foreningen valgte at:

• Nedsætte boligafgiften for alle andelshavere med 1.000 kr. pr. måned i 12 måneder.
• Udbetale 12.000 kr. kontant til hver andelshaver.
• Nedsætte boligafgiften for nogle andelshavere og udbetale et kontant beløb til andre.

SKAT besvarede alle spørgsmål bekræftende, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

SKATs og Landsskatterettens begrundelse

SKAT og Landsskatteretten lagde til grund, at andelsboligforeningen er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Det blev fastslået, at foreningen var den berettigede til at modtage den tilbagebetalte ejendomsskat. Ifølge Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 2 medregnes udbytte af andelsbeviser og lignende værdipapirer til den skattepligtige indkomst, og til udbytte henregnes alt, hvad der udloddes fra selskabet til andelshavere. Da både en nedsættelse af boligafgiften og en kontant udbetaling udgør et økonomisk gode for andelshaverne og samtidig reducerer foreningens formue, blev det anset for en skattepligtig udlodning. Denne udlodning skulle medregnes som kapitalindkomst for personerne, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4 og Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1.

Foreningens argumenter

Foreningen argumenterede for, at der ikke skulle ske beskatning. Deres hovedpunkter var:

• Beløbet var en tilbagebetaling af gæld (for meget opkrævet ejendomsskat) og ikke udbytte fra værdipapirer eller erhvervsmæssig indkomst.
• De mente, at Ligningsloven § 16a kun omhandlede udbytte fra værdipapirer, og at stk. 2 refererede til stk. 1, ikke en generel udlodning.
• De sammenlignede situationen med tilbagebetaling af for meget indbetalt acontovarme- og vandbetaling, som ikke er skattepligtig.
• De henviste til en tidligere sag, hvor en erstatning for fejlbehæftet varmeledningssystem, der medførte lavere boligafgift, ikke havde skattemæssige konsekvenser.
• De påpegede, at Landsskatteretten i SKM 2014.613 havde udtalt, at det ville være muligt at benytte tilbagebetaling til afdrag på gæld eller dækning af almindelige driftsudgifter, hvorved huslejen kunne nedsættes uden skattemæssige konsekvenser for medlemmerne. Foreningen havde netop planlagt at anvende en del af beløbet til dækning af grundskyld for 2014, hensættelse til vedligeholdelse og driftsudgifter.

Landsskatterettens begrænsning

Landsskatteretten bemærkede, at den kun kunne tage stilling til de spørgsmål, der var behandlet af SKAT i det bindende svar. Nye oplysninger om anvendelse af foreningens formue til indbetaling af grundskyld, hensættelse på vedligeholdelseskonto eller dækning af driftsbudgettet var ikke en del af det oprindelige bindende svar og kunne derfor ikke behandles i denne sag. Disse spørgsmål skulle i givet fald afgøres af ligningsmyndigheden eller ved et nyt bindende svar.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat til andelshavere i en andelsboligforening er skattepligtig udlodning. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Andelsboligforeningen er et selvstændigt retssubjekt og skattepligtig efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.
• Foreningen er ejer af ejendommen og dermed skattesubjekt for indtægter og udgifter vedrørende denne.
• Udlodning fra en forening omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 4.
• En andelsforenings udlodning af midler til medlemmerne er omfattet af Ligningsloven § 16a, idet alt, hvad der udloddes til aktionærer eller andelshavere, henregnes til udbytte.
• Både nedsættelse af boligafgiften og kontant udbetaling til andelshaverne udgør et gode af økonomisk værdi, som medfører en nedsættelse af foreningens formue. Dette betragtes som skattepligtig udlodning for andelshaverne.
• Udbytte, der udloddes til personer fra en forening omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4 og Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1.
• Landsskatteretten henviste til sin tidligere afgørelse SKM 2014.613, som nåede et tilsvarende resultat.

Landsskatteretten bemærkede, at den alene kunne tage stilling til de spørgsmål, der var behandlet af SKAT i det bindende svar, og havde således ikke mulighed for at tage stilling til de supplerende oplysninger om anvendelse af foreningens formue til indbetaling af grundskyld, hensættelse på vedligeholdelseskonto eller dækning af driftsbudgettet. Disse spørgsmål skulle i givet fald afgøres af ligningsmyndigheden eller ved et nyt bindende svar.