Fortolkning af overenskomstens § 11, stk. 4, om ret til betalt frihed på 1. maj, Grundlovsdag og højtidsdage

Hovedargumenter

Klagerens argumenter:

• § 11, stk. 4, forudsætter en komplementering og udfyldning i praksis og ville ellers være meningsløs.
• Langvarig praksis i en region eller institution for betalt frihed er sket en komplementering af overenskomsten, som herefter indgår som en del af den.
• Maskinmestrenes tidligere overenskomstmæssige ret (i H:S) samt forløbet i Region Nordjylland viser, at regionerne har anset sig for forpligtet til at give frihed på i hvert fald nogle af dagene.
• Under forhandlingerne i 2008 blev det forsikret fra regionernes side, at ingen ville få forringet deres vilkår i forhold til fridage.

Indklagedes argumenter:

• Bestemmelsen henviser alene til, at regionerne kan fastsætte regler, men etablerer ikke en ret for medarbejderne.
• Regler om fridage, som ensidigt er fastsat af regionen/institutionen, kan ændres eller opsiges med passende varsel.
• Praksis i Region Sjælland var ikke udtryk for en retlig kutyme, men fulgte de regler, der var gældende for andre personalegrupper (fx HK-ansatte).
• Der var ikke en ensartet praksis i Region Hovedstaden, men forskellig praksis fra sygehus til sygehus, hvilket udelukker etablering af retlig kutyme.

Opmanden, Højesteretsdommer Anne Louise Bormann, frifinder Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) for Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Rettens begrundelse

Opmanden fandt, at regionerne var berettiget til at opsige de hidtil praktiserede ordninger om frihed med løn på de særlige dage.

Fortolkning af § 11, stk. 4:

• Bestemmelsen forudsætter efter sin ordlyd ikke, at der fastsættes eller er fastsat regler om fridage, men henviser kun til de regler, der måtte være fastsat af den enkelte region/institution.
• Det var ikke godtgjort, at der generelt eller specifikt i de to regioner var fastsat regler, der etablerede en ret for de overenskomstdækkede medarbejdere.

Vurdering af retlig kutyme og fælles forudsætninger:

• Det blev ikke godtgjort, at parterne i 2008 havde en fælles forudsætning om, at § 11, stk. 4, skulle videreføre de tidligere ordninger med ret til frihed på særlige dage, herunder den tidligere aftale for maskinmestre i Hovedstadens Sygehusfællesskab.
• Selvom der havde været en udbredt praksis på de enkelte arbejdspladser, især for administrativt personale, blev det ikke godtgjort, at der var en fælles opfattelse af, at alle medarbejdere omfattet af overenskomsten for professionsbachelorer havde en ret til frihed med løn på de pågældende dage.
• Praksis var ikke tilstrækkeligt langvarig, fast og entydig til, at den kunne sidestilles med en retlig kutyme, som kun kunne opsiges sammen med overenskomsten.

Da der ikke var etableret en overenskomstmæssig ret til fridagene – hverken via ordlyd, forudsætninger eller kutyme – var regionerne berettiget til ensidigt at opsige de lokale, ensidigt fastsatte ordninger.

• Ret til frihed eller kompenserende frihed.
• Ulempegodtgørelse eller særlige helligdagstillæg.
• Særlige regler for løn under fravær.

Denne ændring gælder uanset, om vilkårene er fastsat i lovgivning, kollektive overenskomster, individuelle aftaler, kutymer eller ensidigt fastsatte regler. Dog berører loven ikke bestemmelser i kollektive overenskomster om opsparing til søgnehelligdage (herunder opsparingsprocenter og fritvalgsordninger). Opsparingsprocenten forbliver den samme, men fordeles over færre helligdage.

Lønkompensation for den Øgede Arbejdstid

Loven indfører en kompensationsmodel for den øgede arbejdstid, som differentieres mellem månedslønnede og timelønnede.

For månedslønnede:

• Lønmodtagere med fast månedsløn (eller løn for en anden fast periode) modtager et løntillæg på 0,45 % af deres årsløn.
• Årslønnen defineres som den sædvanlige og fast påregnelige løn, hvilket inkluderer arbejdsgiverens pensionsbidrag og faste tillæg (f.eks. vagttillæg), men som udgangspunkt ikke overarbejdsbetaling.
• Løntillægget optjenes løbende og kan udbetales på to måder efter arbejdsgivers valg:
  1. To gange årligt: Sammen med lønnen for maj og august.
  2. Løbende: Sammen med den almindelige lønudbetaling.
• Ved fratrædelse afregnes det optjente tillæg forholdsmæssigt.

For timelønnede:

• Timelønnede, hvis arbejdstid forøges, modtager deres aftalte timeløn for de timer, de arbejder på store bededag.
• Eventuelle tillæg for overarbejde eller andet særskilt honoreret arbejde, som gælder på almindelige arbejdsdage, finder også anvendelse.

Ændringer i Anden Lovgivning

Lovforslaget medfører ændringer i to andre love for at sikre overensstemmelse med afskaffelsen af helligdagen.

Lukkeloven: Store bededag fjernes fra listen over dage, hvor butikker skal holde lukket. Dette gøres ved eksplicit at opremse de resterende lukkedage i lovteksten.

Arbejdsretsloven: Arbejdsretten får tildelt kompetence til at behandle sager om, hvordan lovens § 2 (om ophævelse af særlige vilkår) skal fortolkes i forhold til kollektive overenskomster. Dette sikrer, at tvister mellem arbejdsmarkedets parter håndteres i det fagretlige system.

Ikrafttrædelse og Gyldighed

• Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
• Løntillægget for månedslønnede optjenes fra denne dato.
• Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.