Stadfæstelse af landzonetilladelse til 24 meter høj vejrradarmast nær Borum Eshøj

Klagepunkter og tekniske indsigelser

En nabo klagede over afgørelsen med henvisning til, at masten vil skæmme det værdifulde kulturlandskab og ødelægge oplevelsen af de historiske minder. Klageren, der har en videnskabelig baggrund i fysik, anførte desuden, at de tekniske udfordringer med støj og falske ekkoer (clutter) i bymiljøer kan løses med avanceret signalbehandling. Klageren foreslog derfor, at radaren i stedet blev placeret på eksisterende master i Sabro by for at skåne det åbne land.

Planklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse om landzonetilladelse efter en samlet afvejning af de involverede interesser.

Nævnet lagde vægt på, at etableringen af vejrradaren udgør en væsentlig samfundsmæssig interesse i forhold til klimasikring og forebyggelse af oversvømmelser. Selvom praksis for landzonetilladelser dikterer, at nye tekniske anlæg så vidt muligt skal undgås i værdifulde landskaber, fandt nævnet det godtgjort, at der i denne sag forelå de nødvendige særlige hensyn.

Nævnet finder det derfor godtgjort, at opsætningen af masten på den ansøgte lokalitet – trods placeringen i et sårbart område – er den bedst mulige løsning.

Retligt vurderede nævnet sagen på følgende grundlag:

• Efter Planlovens § 35, stk. 1 kræver opførelse af ny bebyggelse i landzone en tilladelse, som skal meddeles ud fra en afvejning af landskabelige og samfundsmæssige hensyn.
• Nævnet accepterede kommunens og ansøgers tekniske redegørelse for, at placering i eksisterende master eller byzone ikke var en teknisk acceptabel løsning på grund af interferensrisiko og blokerings-effekter.
• Nævnet præciserede, at det ikke har kompetence til at foretage yderligere teknisk bevisførelse såsom syn og skøn i forhold til de radartekniske detaljer.

Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2. Nævnet gjorde opmærksom på, at tilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden for 5 år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Da klagen ikke førte til ændring af afgørelsen, tilbagebetales klagegebyret ikke i medfør af Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

• [Virksomhed1] A/S søgte på vegne af [Virksomhed2] om opstilling af en 30 m høj rørmast og en teknikkabine på den sydlige del af arealet.
• Kommunen lagde vægt på, at masten opstilles i et teknisk landskab ved vejen, og at påvirkningen er gjort mindre ved reduktion af mastehøjden og trådhegn i stedet for plankeværk.

Klagepunkter

• Klager anførte, at afgørelsen er i strid med retningslinjerne for placering af antennemaster, hvor hensynet til nabogener må vige for hensynet til landskabet og naturen.
• Kommunen ikke har undersøgt mulighederne for at anvende eksisterende konstruktioner tilstrækkeligt.
• Der er en mangel ved afgørelsen, at de almindelige vilkår om afskærmende beplantning ikke er fastsat i tilladelsen.