Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til antennemast i Helsingør Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en antennemast for mobiltelefoni. Klagen kom fra en nabo, der anførte, at kommunens afgørelse var i strid med retningslinjerne for placering af antennemaster, og at mulighederne for at anvende eksisterende konstruktioner ikke var tilstrækkeligt undersøgt.

Tidligere sag

• En tidligere ansøgning om opstilling af en 36 m høj mast på samme parcel, men tættere på bebyggelsen, var blevet udsat efter et borgermøde.
• Flere alternative placeringer blev foreslået, men ansøger forklarede, at masten skulle placeres inden for et søgeområde på 200 - 250 m for at sikre dækning.

Nuværende sag

• [Virksomhed1] A/S søgte på vegne af [Virksomhed2] om opstilling af en 30 m høj rørmast og en teknikkabine på den sydlige del af arealet.
• Kommunen lagde vægt på, at masten opstilles i et teknisk landskab ved vejen, og at påvirkningen er gjort mindre ved reduktion af mastehøjden og trådhegn i stedet for plankeværk.

Klagepunkter

• Klager anførte, at afgørelsen er i strid med retningslinjerne for placering af antennemaster, hvor hensynet til nabogener må vige for hensynet til landskabet og naturen.
• Kommunen ikke har undersøgt mulighederne for at anvende eksisterende konstruktioner tilstrækkeligt.
• Der er en mangel ved afgørelsen, at de almindelige vilkår om afskærmende beplantning ikke er fastsat i tilladelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Helsingør Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opstilling af en antennemast, men tilføjede følgende vilkår:

• Afskærmende beplantning omkring masten skal bevares.
• Masten skal stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører mod rimelig betaling.
• Masten skal nedtages senest et halvt år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til.

Nævnet fandt, at den landskabelige forskel ved den nu ansøgte placering og den oprindeligt ansøgte vil være forsvindende. Det blev vurderet, at der er behov for en antennemast i området, alternative placeringer er undersøgt, og der ikke er brugbare strukturer i nærområdet, hvorfra der vil kunne opnås en rimelig dækningsgrad.

Klagen over dispensation fra skovbyggelinjen blev afvist, da naboer ikke er tillagt klageret efter Naturbeskyttelseslovens § 65.