Landsskatteretten nedsætter skønsmæssig fastsat salgsmoms og hjemviser købsmoms, men nægter fradrag for fiktive fakturaer fra underleverandører.

Salgsmoms

Skattestyrelsen konstaterede en række indsætninger på indehaverens bankkonti med tekster som ”overførsler”, ”Afregning”, ”faktura” mv., som ikke var medregnet i den angivne omsætning. Desuden havde virksomheden modtaget kontant betaling fra Virksomhed2, som heller ikke var bogført. På baggrund heraf opgjorde Skattestyrelsen virksomhedens momspligtige omsætning til 860.678 kr. i 2017, 1.555.873 kr. i 2018 og 549.760 kr. i 2019, hvilket resulterede i en forhøjelse af salgsmomsen med 153.668 kr. Virksomheden havde angivet følgende i moms:

Skattestyrelsens opgørelse af salgsmoms og købsmoms for de enkelte kvartaler var som følger:

Købsmoms

Skattestyrelsen godkendte ikke fradrag for købsmoms på 117.103 kr. vedrørende fakturaer fra underleverandørerne Virksomhed3 ApS og Virksomhed4 ApS. Virksomheden havde fremlagt 18 fakturaer fra disse. Skattestyrelsen bemærkede, at fakturaerne manglede specificering af, hvor arbejdet var udført, og hvordan beløbene fremkom. Der var ikke fremlagt time-/arbejdssedler eller samarbejdsaftaler. Oplysninger om underleverandørerne viste, at Virksomhed3 ApS var opløst efter konkurs og ikke angav korrekt moms, og kun havde 2 ansatte i 2017. Virksomhed4 ApS var ligeledes opløst efter konkurs, angav ikke moms, og havde ingen ansatte i perioden for samhandlen. Skattestyrelsen konkluderede, at fakturaerne fra Virksomhed4 ApS var fiktive, og fakturaerne fra Virksomhed3 ApS ikke var dokumenteret.

De ikke-godkendte fakturaer fra underleverandørerne var som følger:

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten anførte, at virksomheden havde tjekket, om underleverandørerne var momsregistreret, hvilket de var. Det blev fremført, at arbejdet var udført, og betalingerne havde fundet sted, hvorfor virksomheden ikke kunne gøres ansvarlig for underleverandørernes forhold til SKAT. Det blev bestridt, at virksomheden skulle eller burde have kendskab til underleverandørernes interne forhold, og at virksomheden ikke var en kontrolmyndighed. Repræsentanten henviste til EU-Domstolens sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski, der fastslår, at en tjenesteyders tilsidesættelse af forpligtelser ikke kan rejse tvivl om aftagerens fradragsret. Det blev også anført, at fakturaerne var retskraftige, da leverandørerne kunne identificeres, og at Skattestyrelsens skøn var absurd og uden lovgrundlag. Endvidere blev det anført, at manglende registrering af omsætning med Virksomhed13 var en fejl, og at leverancen reelt havde fundet sted, jf. SKM 2019.231.HR.