Landsskatteretten: Forhøjelse af momstilsvar grundet manglende dokumentation og fiktive underleverandører

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, ZAS, der udbød rengørings- og transportydelser og benyttede underleverandører. Skattestyrelsen havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.676.021 kr. for perioden 1. halvår 2018 - 1. halvår 2020. Forhøjelsen skyldtes en forhøjelse af salgsmomsen, nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører, og et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, så den samlede forhøjelse af momstilsvar blev 2.334.186 kr.

Virksomheden havde angivet følgende momstilsvar for perioden:

Skattestyrelsen påbegyndte en kontrol på baggrund af mistanke om strafbare forhold i forbindelse med fakturaer fra underleverandører. Virksomheden reagerede ikke på henvendelser om regnskabsmateriale, hvorefter Skattestyrelsen indhentede bankkontoudtog. Gennemgang af kontoudtog viste hyppige overførsler og kontante hævninger kort efter indsættelser, hvoraf ikke alle kunne relateres til erhvervsmæssig drift.

Skattestyrelsens ændringer resulterede i en samlet forhøjelse på 1.676.021 kr., fordelt som følger:

Skattestyrelsen forhøjede salgsmomsen med 168.159 kr. baseret på indsætninger på bankkontoen, der blev anset for momspligtig omsætning, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Virksomhedens momspligtige omsætning blev opgjort til 6.226.390 kr. for 2018, 6.629.722 kr. for 2019 og 3.012.844 kr. for 1. halvår 2020.

Derudover nægtede Skattestyrelsen fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandørerne [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS for perioden 1. halvår 2019 - 1. halvår 2020. De nægtede fradrag udgjorde samlet 293.972 kr. Begrundelsen var, at disse selskaber var under konkurs eller opløst, ikke havde angivet moms korrekt, og flere personer tilknyttet dem var dømt for hvidvask efter Straffeloven § 290 a. Virksomheden havde ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for de påståede ydelser.

Skattestyrelsen godkendte skønsmæssigt et fradrag for købsmoms på 658.165 kr., svarende til 30 % af den opgjorte salgsmoms, da virksomheden ikke havde fremlagt regnskabsmateriale. Dette skøn skulle dække momsbelagte omkostninger til materialer, brændstof, telefon, administration m.v.

Virksomheden påklagede afgørelsen og anmodede om, at forhøjelsen blev nulstillet. Indehaveren forklarede, at virksomheden havde ansatte og brugte underleverandører, og at han havde tjekket dem på CVR.dk. Han erkendte dog ikke at have foretaget en grundig undersøgelse af alle underleverandører og havde ikke fremlagt den efterspurgte skriftlige kommunikation eller timesedler.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmomsen, da indsætningerne på bankkontoen med rette blev anset for momspligtig omsætning, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede også nægtelsen af fradrag for købsmoms vedrørende de tre underleverandører. Retten lagde vægt på de usædvanlige omstændigheder, herunder underleverandørernes konkurs, manglende momsangivelser og domme for hvidvask, hvilket skærpede virksomhedens bevisbyrde. Da virksomheden ikke havde fremlagt fakturaer eller anden dokumentation, blev overførslerne anset for at dække over fiktive leverancer, jf. Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 82.

Vedrørende det skønsmæssige fradrag for købsmoms nedsatte Landsskatteretten Skattestyrelsens godkendte beløb fra 658.165 kr. til 0 kr. Retten henviste til EU-Domstolens praksis (C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan)) og egen praksis (SKM2021.456.LSR), der fastslår, at Opkrævningsloven § 5, stk. 2 ikke er et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret skønsmæssigt fastsat momsfradrag. Da virksomheden ikke havde fremlagt dokumentation for levering af momspligtige varer og ydelser eller betaling herfor, var betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 ikke opfyldt.

Samlet set forhøjede Landsskatteretten virksomhedens momstilsvar med 2.334.186 kr. for den omhandlede periode.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.676.021 kr. for perioden 1. halvår 2018 - 1. halvår 2020. Forhøjelsen skyldtes yderligere opgjort salgsmoms, nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører, og et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms.

Forhøjelse af salgsmoms

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde medregnet indsætninger på virksomhedens bankkonto i grundlaget for den momspligtige omsætning. Teksten på indsætningerne indikerede, at beløbene havde relation til virksomhedens drift, og virksomheden havde ikke fremlagt oplysninger, der kunne ændre dette. Virksomheden skulle derfor betale den skyldige moms, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede forhøjelsen af salgsmomsen med 168.159 kr.

Fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person i relation til underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5]. Retten lagde vægt på følgende usædvanlige omstændigheder, der skærpede virksomhedens bevisbyrde:

• Underleverandørerne var enten under konkursbehandling eller opløst efter konkurs.
• De havde ikke angivet eller kun angivet et mindre momsbeløb.
• Flere ansatte ved samtlige underleverandører var dømt efter Straffeloven § 290 a for hvidvask.

Virksomheden havde ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for de ydelser eller varer, der var betalt for. Retten konkluderede, at overførslerne dækkede over fiktive leverancer. Det var derfor med rette, at Skattestyrelsen havde nægtet virksomheden fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører for samlet 293.972 kr. for perioden 1. halvår 2019 - 1. halvår 2020. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Skønnet fradrag for købsmoms

Skattestyrelsen havde godkendt et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 658.165 kr., svarende til 30 % af den opgjorte salgsmoms, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Virksomheden havde ikke fremlagt et regnskab, der opfyldte kravene i Momsloven § 55, og der forelå ingen dokumentation for levering af momspligtige varer og ydelser eller betaling herfor.

Landsskatteretten kunne ikke godkende et momsfradrag ud fra en formodning om afholdte udgifter. Med henvisning til EU-Domstolens praksis, herunder C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan), samt Landsskatterettens egen afgørelse SKM2021.456.LSR, fandt retten, at Opkrævningsloven § 5, stk. 2 ikke udgjorde et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms. Betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 og momssystemdirektivet var ikke opfyldt.

Landsskatteretten nedsatte derfor det skønsmæssigt fastsatte fradrag for købsmoms fra 658.165 kr. til 0 kr.

Samlet set ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, så virksomhedens momstilsvar for perioden 1. halvår 2018 - 1. halvår 2020 samlet blev forhøjet med 2.334.186 kr. (Skattestyrelsens forhøjelse på 1.676.021 kr. plus den yderligere forhøjelse på 658.165 kr. som følge af nedsættelsen af det skønsmæssige fradrag til 0 kr.).