Fordeling af vedligeholdelsesudgifter på privat fællesvej: Brug af ejendom er afgørende, ikke brug af vej

Sagen omhandler en klage over Odense Kommunes afgørelse om fordeling af udgifter til vedligeholdelse af den private fællesvej Hjejlebakken. Klagerne var uenige i fordelingsnøglen og mente, at en tinglyst deklaration fra 1965 skulle følges, samt at fordelingen burde baseres på den faktiske brug af vejen. Vejdirektoratet fastholdt kommunens afgørelse med henvisning til, at fordelingen skal ske efter ejendommenes benyttelse, ikke vejens.

Sagens baggrund

Odense Kommune påbød, at Hjejlebakken skulle istandsættes som et samlet arbejde. Da grundejerne ikke kunne blive enige om en privatretlig aftale (en deklaration fra 1965), skulle kommunen fordele udgifterne efter reglerne i privatvejsloven. En tidligere afgørelse fra Vejdirektoratet havde hjemvist sagen til kommunen, da en ejendom (nr. 51) manglede i den oprindelige fordelingsnøgle. Kommunen traf herefter en ny afgørelse, hvor alle relevante ejendomme var inkluderet, og udgifterne blev fordelt ligeligt med en reduktion til ejendomme, der grænser til flere veje.

Klagerens argumenter

Klagerne fremførte flere centrale punkter:

• En tinglyst deklaration fra 1965 om vedligeholdelse blev ikke overholdt af kommunen.
• Udgifterne burde fordeles efter den faktiske brug af vejen. Klagerne anførte, at de kun brugte vejen ca. 24 gange årligt til haveaffald, mens naboerne brugte den dagligt.
• Kommunen havde ikke besvaret deres spørgsmål vedrørende deklarationen.

Vejdirektoratets juridiske vurdering og afgørelse

Vejdirektoratet afviste klagen og opretholdt kommunens afgørelse. Begrundelsen var baseret på en fortolkning af privatvejsloven:

• Anvendelse af loven frem for deklaration: Når der er uenighed blandt grundejerne om en privatretlig aftale, skal vejmyndigheden (kommunen) fordele udgifterne i henhold til Lov om private fællesveje § 51.
• Fordeling efter ejendommens benyttelse: Vejdirektoratet præciserede, at Lov om private fællesveje § 51, stk. 1 fastslår, at udgifterne skal fordeles efter "måden hvorpå ejendommen benyttes", ikke hvor meget den enkelte grundejer benytter vejen. Kommunens skøn var baseret på, at alle de berørte ejendomme blev benyttet ensartet til boligformål (enfamiliehuse).
• Kommunens skøn: Vejdirektoratet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, da det var sagligt og inden for lovens rammer. Kommunen havde korrekt reduceret bidraget for ejendomme med adgang til andre veje, jf. Lov om private fællesveje § 51, stk. 4.

Vejdirektoratet konkluderede, at kommunens afgørelse om udgiftsfordeling var i overensstemmelse med loven.

Vejdirektoratet opretholder Odense Kommunes afgørelse.