Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler et større byggefirma, A/S, og dets administrerende direktør (T1), der var tiltalt for omfattende overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med deponering af byggeaffald og forurenet jord. Anklagen lød på, at virksomheden ulovligt havde bortskaffet omkring 5.000 tons affald, herunder farligt affald, på et areal, der ikke havde de nødvendige miljøgodkendelser.
Handlingen strakte sig over en periode på 18 måneder, hvor de tiltalte ifølge anklagemyndigheden opnåede betydelig økonomisk vinding ved at omgå de lovpligtige bortskaffelsesomkostninger. Anklagemyndigheden gjorde gældende, at der var handlet med forsæt eller grov uagtsomhed, og at deponeringen indebar en reel risiko for skade på miljøet.
Anklagen var baseret på overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven § 110 samt fareforvoldelse, jf. Straffeloven § 251. Påstanden var en fængselsstraf til T1 og en betydelig bøde til A/S.
Forsvaret argumenterede for frifindelse, idet T1 bestred at have haft forsæt til de ulovlige handlinger. Det blev anført, at T1 som direktør havde delegeret det daglige ansvar for affaldshåndtering til en miljøansvarlig medarbejder.
Virksomheden A/S fastholdt, at deponeringen beroede på en fejltolkning af de kommunale tilladelser, og ikke på et bevidst forsøg på at undgå reglerne. Subsidiært blev der påstået mildest mulig straf.
Byretten fandt både virksomheden A/S og direktøren T1 skyldige og idømte dem henholdsvis en bøde og en betinget fængselsstraf. Sagen blev anket til Landsretten, som stadfæstede skyldsspørgsmålet og strafudmålingen med få justeringer.
Landsretten fandt det bevist, at de tiltalte havde handlet i strid med Miljøbeskyttelsesloven § 110 ved at deponere miljøfarligt affald uden tilladelse. Selvom direkte forsæt ikke kunne bevises, fandt Landsretten, at T1 havde handlet med grov uagtsomhed.
Retten lagde vægt på, at direktøren T1 som øverste ansvarlige havde forsømt sit pligtmæssige ansvar for at sikre, at der var effektive interne kontrolforanstaltninger til stede. Denne manglende kontrol muliggjorde de omfattende overtrædelser, der medførte reel fare for miljøet.
Landsrettens endelige dom:
Strafudmålingen afspejler den alvorlige karakter af miljøkriminalitet og den betydelige økonomiske vinding, der var opnået ved omgåelse af lovgivningen.
Den uvildige advokatundersøgelse viser, at der er sket fejl og forsømmelser i kommunens sagsbehandling, men advokatfirmaet finder ikke grundlag for at kritisere kommunens handlinger i forhold til at imødegå risikoen for jordskredet.

Folketinget har den 27. marts 2025 vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven, der indeholder en ændring af straffereglerne med henblik på skærpede bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Ændringen træder i kraft 1. juli 2025.

Sagen vedrører en landmand, T, der blev tiltalt for overtrædelse af Gødningsanvendelsesloven § 5 ved at have gødsket med væsentligt mere kvælstof end tilladt i planperioderne 2006/2007 (Forhold 1) og 2008/2009 (Forhold 2). Den centrale problemstilling var, om T skulle frifindes, fordi en lovændring i 2016 (Fødevare- og Landbrugspakken) lempede kvælstofnormerne, så overgødskningen efter de nye regler ville have været lovlig.
T gjorde gældende, at han skulle frifindes i medfør af princippet om mildere lovgivning, jf. Straffeloven § 3, stk. 1, 1. pkt. Han anførte, at lempelsen af gødningsnormerne i 2016 var baseret på politiske og samfundsmæssige betragtninger om at fremme dansk fødevareproduktion, og derfor ikke faldt ind under undtagelsen for tekniske forhold i § 3, stk. 1, 2. pkt.
Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.
Derudover påstod T frifindelse, fordi han mente, at det nationale retsgrundlag var ugyldigt, da Danmark angiveligt havde tilsidesat EU-retlige procedurkrav i forbindelse med udarbejdelsen af nitrathandlingsplaner, herunder krav om miljøvurdering efter SMV-direktivet og konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet.
Anklagemyndigheden bestred, at Straffeloven § 3 overhovedet fandt anvendelse, da selve forbudsnormen i gødningsanvendelsesloven var uændret. Kvoterne var årligt fastsatte, tidsbegrænsede regler, og overtrædelse heraf var fortsat ulovlig for de pågældende planperioder. Subsidiært mente anklagemyndigheden, at hvis § 3 fandt anvendelse, var det undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. (ydre, strafskylden uvedkommende forhold) der gjaldt, da formålet fortsat var miljøbeskyttelse.
Angående de EU-retlige indsigelser anførte anklagemyndigheden, at en eventuel processuel mangel i handlingsplanerne ikke kunne føre til, at gødningsanvendelsesloven var ugyldig, da dette ville stride mod formålet med direktiverne, som netop var at begrænse forurening.
| Instans | Forhold 1 (2006/2007) | Forhold 2 (2008/2009) | Straf for Forhold 2 |
|---|---|---|---|
| Retten i Holstebro | Frifindelse (pga. § 3) | Frifindelse (pga. § 3) | - |
| Vestre Landsret | Frifindelse (pga. forældelse) | Domfældelse | Bøde 24.500 kr. (reduceret pga. sagsbehandlingstid) |

### Sagens Baggrund og Tiltale Tiltalte blev anklaget for overtrædelse af vandforsyningsloven. Anklagen omhandlede, at t...
Læs mere
T A/S, en importvirksomhed, blev tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af kravene i EU’s **tømmerforordning** (Forordnin...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Kloaktilslutningspligt: Gyldighed af nyt påbud efter påtaleopgivelse og bødefastsættelse ved manglende efterkommelse