Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
NN, en 18-årig, ansøgte om hjælp til boligindskud for at flytte hjemmefra. På ansøgningstidspunktet boede NN stadig hjemme, og Kommunen afslog ansøgningen. De vurderede, at udgiften ikke var rimelig og nødvendig, da flytningen ikke var akut nødvendig eller udgjorde en boligmæssig forbedring.
Umiddelbart efter kommunens afslag blev NN smidt ud hjemmefra og blev boligløs. Kommunen fastholdt derefter, at NN skulle henvises til en midlertidig boligløsning efter princippet om hjælp til husvilde, jf. Serviceloven § 80.
Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen. Nævnet mente, at NN nu var boligløs, og at kommunen ikke kunne nøjes med at anvise midlertidig husly uden at pege på konkrete faste boliger, der kunne lejes uden forudbetalt indskud. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen over nævnets afgørelse.
Ankestyrelsen ændrede afgørelsen fra Det Sociale Nævn og stadfæstede kommunens oprindelige afslag. Ankestyrelsen fandt, at udgiften til boligindskud på ansøgningstidspunktet ikke var en rimelig og nødvendig udgift for NN, der stadig boede hjemme.
Ankestyrelsen fastslog, at den blotte omstændighed, at en person fylder 18 år og ønsker at flytte hjemmefra, ikke i sig selv medfører, at der er tale om en boligmæssig forbedring, der berettiger til flyttehjælp efter Aktivloven § 85, stk. 1. En afgørelse om hjælp skal altid træffes på grundlag af ansøgerens samlede situation.
Ud fra en samlet vurdering af NNs forhold finder vi ikke, at udgiften til boligindskud på ansøgningstidspunktet var en rimelig og nødvendig udgift.
Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at kritisere kommunen, selv da NN blev boligløs. Kommunen handlede korrekt ved i første omgang at henvise til en midlertidig løsning i overensstemmelse med princippet for hjælp til husvilde, jf. Serviceloven § 80.
Vi finder ikke grundlag for at kritisere, at kommunen i første omgang henviste NN til at søge en midlertidig løsning af sit boligproblem efter princippet i servicelovens bestemmelse om hjælp til husvilde.
Dette betyder, at kommunen havde ret til at henvise NN til en midlertidig løsning frem for at bevilge hjælp til boligindskud efter .

Rådet har udarbejdet seks forslag, som adresserer de udfordringer, der kan opstå, når mennesker i hjemløshed opholder sig i en anden kommune end deres handlekommune.


Lovforslaget har til formål at omlægge indsatsen mod hjemløshed i Danmark ved at udbrede Housing First-tilgangen, reducere antallet af borgere i hjemløshed og modvirke langvarig hjemløshed. Dette sker gennem en række ændringer i serviceloven, almenboligloven og andre relaterede love, som fokuserer på at flytte indsatsen fra midlertidige herbergsløsninger til varige boliger med social støtte.
Nye beregninger viser, at specialiseret bostøtte efter Housing First-metoden er mere effektiv og billigere end herbergsophold, hvilket forpligter landets kommuner til at implementere metoden.
Rådet for Socialt Udsatte bakker op om nye tiltag for billige boliger, men advarer om, at huslejen stadig er for høj for mange hjemløse.
Ny bostøtte efter Housing First-tilgangen (§ 85 a) Der indføres en ny paragraf, § 85 a, som giver kommunerne mulighed for at tilbyde specialiseret bostøtte efter metoderne fra Housing First-tilgangen. Målgruppen er personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed. Tilgangen indebærer, at borgeren først får en bolig og derefter modtager individuel og fleksibel støtte i eget hjem. Støtten kan ydes efter anerkendte metoder som:
Hvis en borger ønsker, at herberget (§ 110-boform) skal levere denne bostøtte, og kommunen ikke imødekommer dette, skal kommunen begrunde sin afgørelse skriftligt.
Ændringer for boformer for hjemløse (§ 110) Lovforslaget præciserer, at et ophold på en § 110-boform (herberg) er til borgere med et akut behov og skal være midlertidigt. Formålet er at hjælpe borgeren over akutte vanskeligheder og videre til egen bolig. Støtten på boformen må ikke erstatte anden nødvendig hjælp efter serviceloven.
Kommunalbestyrelsen får med en ny § 110, stk. 5, en betinget ret til at udskrive en borger. Dette kan kun ske, hvis en række betingelser er opfyldt:
Obligatorisk handleplan (§ 142) Det bliver et krav, at kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan for alle borgere på § 110-boformer. Handleplanen skal som minimum indeholde formål, indsats, varighed og andre særlige forhold. Den skal udarbejdes i samarbejde med borgeren og kan erstattes af en helhedsorienteret plan, hvis borgeren samtykker.
For at skabe et stærkere økonomisk incitament for kommunerne til at anvende Housing First-princippet, omlægges statens refusionsregler markant.
| Område | Nuværende refusion | Ny refusion | Betingelser |
|---|---|---|---|
| Ophold på § 110-boform | 50% uden tidsbegrænsning | 50% for maks. 90 dage pr. løbende år | Indfases med 120 dage indtil 31. marts 2026. |
| Bostøtte efter § 85 a | 0% | 50% i op til 2 år | Gælder efter udskrivning fra § 110-boform. |
| Ophold på § 107-botilbud | 0% | 50% i op til 6 måneder | Skal ske inden for 1 år efter udskrivning fra § 110-boform. |
Lovforslaget styrker og udvider ordningen med udslusningsboliger, som er almene boliger med særlige vilkår.
Loven træder i kraft i to etaper:
Dette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 202...
Læs mereLovforslaget introducerer tre separate ændringer på boligområdet. For det første giver det kommunerne hjemmel til at stø...
Læs mere
Afvisning af klage fra enlig far over udbetaling af børnecheck til moderen og afslag på støtte til husleje