Invalidesum for tab af erhvervsevne tæller med i formue ved tildeling af helbredstillæg under førtidspensionsloven

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og stadfæstede kommunens oprindelige afslag. Ankestyrelsen fastslog, at der ikke var hjemmel i loven til at se bort fra invalidesummen, der var udbetalt som erstatning for tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lovens bestemmelse om, i hvilke tilfælde der kunne ses bort fra formue, var udtømmende.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var fastsat i loven, i hvilke tilfælde der kunne ses bort fra formue, og at lovteksten måtte anses for udtømmende at opregne de tilfælde, hvor der ved afgørelse om helbredstillæg kunne ses bort fra formue i form af erstatning for tab af erhvervsevne.

Loven om førtidspension m.v. tillader kun, at der ses bort fra formue, som skyldes beløb udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke økonomisk skade, jf. Gammelførtidspensionsloven § 20. Erstatning for tab af erhvervsevne kunne derfor ikke sidestilles med en godtgørelse for varigt mén i denne sammenhæng.

Sondring mellem erstatningstyper

Konklusionen var, at da invalidesummen på 240.000 kr. skulle medregnes som likvid formue, oversteg den samlede formue grænsen, og borgeren havde dermed ikke ret til helbredstillæg.

Tekniske ændringer og ophævelser

• Fleksydelsesordningen: Retstilstanden for personer, der i perioden 2015-2022 fejlagtigt ikke blev tilmeldt fleksydelsesordningen ved visitation til fleksjob, genoprettes. De får godskrevet anciennitet uden krav om efterbetaling af bidrag. Dette medfører ændringer i Lov om fleksydelse, særligt §§ 2, 2a, 2b, 4, 7 og 31.
• Ophævelse af forældede COVID-19 og Ukraine-regler: En række uaktuelle regler i ydelseslovgivningen, herunder særregler vedrørende COVID-19-relateret merindtægt og arbejde i velfærdssektoren rettet mod fordrevne ukrainere, ophæves. Dette omfatter bestemmelser i Lov om social pension (§§ 30, 32b, Kapitel 4c) og Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (§§ 28, 28a).
• Ophævelse af uaktuelle efterløns- og fleksydelsesregler: Forældede regler om efterløns- og fleksydelsesalder, indfasningsperioder og fradrag for pension, som ikke længere har indholdsmæssig betydning, ophæves. Dette påvirker Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og Lov om fleksydelse, herunder en række paragraffer i kapitel 11a og 17.
• Ophævelse af Lov om delpension: Lov om delpension ophæves, da ordningen er fuldt udfaset ved udgangen af 2025.
• Ophævelse af Lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19: Denne lov ophæves, da ordningen ikke længere er aktuel.
• Ophævelse af Lov om kontantydelse: Denne lov ophæves, da ordningen er udfaset.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget medfører statslige merudgifter til seniorpræmien (56,3 mio. kr. i 2026 stigende til 161,2 mio. kr. i 2029) og mindreudgifter til ældrecheck og helbredstillæg (69,7 mio. kr. årligt fra 2026). Kommunerne forventes at have merudgifter til IT-justeringer på kort sigt, men administrative besparelser på længere sigt. For borgerne medfører ændringerne en mindre administrativ byrde, især for dem der skal dokumentere arbejde i Grønland/Færøerne eller genoprette fleksydelsesrettigheder. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. december 2025 for visse dele og den 1. januar 2026 samt 1. juli 2026 for andre dele.