Invaliditetsydelse skulle ikke indgå i beregning af tilskud til nødvendige merudgifter

En 29-årig kvinde, som led af spastisk lammelse og paranoid skizofreni, modtog Invaliditetsydelse (IY) og søgte om tilskud til dækning af nødvendige merudgifter efter serviceloven. Kvinden var i virksomhedspraktik 37 timer ugentligt og havde godkendte merudgifter på 36.324 kr. årligt, primært til kørsel i forbindelse med sociale aktiviteter og behandling.

Kommunen og det sociale nævn traf afgørelse om, at halvdelen af kvindens IY, svarende til 14.544 kr. årligt, skulle fratrækkes ved beregningen af merudgiftstilskuddet. Begrundelsen var, at en betydelig del af IY skulle medgå til betaling af de godkendte merudgifter, og at der ellers var tale om dobbelt kompensation.

Kvinden klagede over afgørelsen. Hun gjorde gældende, at IY var en godtgørelse for hendes ekstraordinære indsats på arbejdsmarkedet og ikke var beregnet til at dække de specifikke, handicaprelaterede merudgifter, der var godkendt efter Serviceloven § 100.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen og fastslog, at der ved beregning af kvindens tilskud til nødvendige merudgifter ikke skulle ske fratræk af Invaliditetsydelse (IY).

Formålet med ydelserne er forskelligt

Ankestyrelsen fandt, at formålet med IY og merudgiftsydelsen var forskellige, og der var derfor ikke grundlag for at anvende princippet om dobbelt kompensation. Invaliditetsydelse blev tildelt for at tilskynde personer med sværere invaliditet til at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. Gammelførtidspensionsloven § 21.

Formålet med at tilkende invaliditetsydelse var at tilskynde personer med sværere invaliditet til at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Sigtet med tilkendelsen var at være en økonomisk kompensation, da der generelt var øgede udgifter som følge af et handicap.

Tilskuddet til nødvendige merudgifter skal derimod dække specifikke, nødvendige udgifter, som borgeren ikke ville have haft uden den nedsatte funktionsevne. Denne ydelse skal sikre borgeren mulighed for en så normal tilværelse som muligt.

Ankestyrelsen konkluderede, at IY dækkede generelt øgede udgifter, som ikke betragtedes som merudgifter i servicelovens forstand. Dermed ændredes nævnets afgørelse.

Sammenligning af ydelsernes formål