Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.)

Handicapråd og Det Centrale Handicapråd

• § 37 a: Reglerne for sammensætning af de kommunale handicapråd præciseres. Det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen kan udpege medlemmer fra lokale handicaporganisationer, så længe antallet ikke overstiger antallet af medlemmer indstillet af Danske Handicaporganisationer.
• § 37 a og § 87: Bemyndigelsen til social- og ældreministeren udvides, så den eksplicit omfatter fastsættelse af regler for honorering af medlemmer af både de kommunale handicapråd og Det Centrale Handicapråd.

Ankestyrelsens sagsbehandling

• § 55: Det lovfæstes, at sager vedrørende børn og unge, som Ankestyrelsen tager op af egen drift efter servicelovens § 65, skal behandles med udvidet votering (to ankechefer og to medlemmer). Dette skal sikre en grundig behandling af sager af indgribende karakter.
• § 73: Reglerne om, hvilke afgørelser der kan indbringes for domstolene efter retsplejelovens særlige regler, samles og tydeliggøres. Vigtigst er, at klager over afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet nu også underlægges en sagsbehandlingsfrist på 8 uger i Ankestyrelsen, ligesom det gælder for sager fra børn og unge-udvalgene.

Ændringer i serviceloven

Takstberegning for sundhedsindsatser (§ 174) Social- og ældreministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at sociale tilbud kan indregne udgifter til visse sundhedsfaglige indsatser i deres takster. Dette omfatter typisk sundhedsfaglig behandling, der ikke er forbeholdt specifikke faggrupper, såsom medicinhåndtering og simpel sårpleje. Formålet er at fjerne en økonomisk barriere for kommuner, der opretter specialiserede tilbud, som også benyttes af borgere fra andre kommuner.

Statsrefusion og ungdomskriminalitet (§ 176) Kommunernes udgifter til foranstaltninger efter §§ 13-17 og 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet kan fremover medregnes i opgørelsen af udgifter til særligt dyre enkeltsager. Dette giver kommunerne adgang til statsrefusion for disse udgifter på lige fod med udgifter efter serviceloven.

Teknisk ajourføring af satser (§ 182 m.fl.) En lang række beløb og satser i serviceloven bliver opdateret til 2022-niveau. Samtidig præciseres det i § 182, at beløbene først skal reguleres med den årlige satsreguleringsprocent og derefter afrundes. Dette sikrer en ensartet og korrekt beregningsmetode.

Ændringer i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

• § 54 a: Der indsættes en ny bestemmelse, som udtrykkeligt fastslår, at kommunen afholder de endelige udgifter til foranstaltninger, der er besluttet af Ungdomskriminalitetsnævnet. Dette skaber et klart lovgrundlag for kommunernes finansieringsansvar.
• § 13: Betegnelserne for plejefamilietyper opdateres, så de stemmer overens med de gældende definitioner i serviceloven (f.eks. ændres 'plejefamilie' til 'almen plejefamilie').

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

En central bestemmelse har dog tilbagevirkende kraft: Ændringen af servicelovens § 176, der giver adgang til statsrefusion for udgifter til ungdomskriminalitetsforanstaltninger, gælder for afgørelser truffet fra 1. januar 2019. Dette sikrer, at kommuner kan få refusion for udgifter afholdt i 2019, 2020 og 2021, hvor der har været et utilsigtet hul i lovgivningen.

De nye refusionssatser og -grænser (i 2020-niveau) for alle personer under 67 år bliver som følger:

Denne ændring betyder, at flere sager på voksenområdet vil blive omfattet af refusion, og at kommunerne modtager en højere refusion i de dyreste sager.

Udvidelse af ordningens dækning

Lovforslaget udvider refusionsordningen på to centrale områder:

• Fortsat refusion efter 67 år: Kommuner kan fremover fortsat modtage refusion for udgifter til borgere, efter de er fyldt 67 år. Betingelsen er, at borgerens sag var omfattet af refusionsordningen umiddelbart inden vedkommende fyldte 67 år. Dette sikrer, at kommuner med borgere, der har et livslangt og dyrt støttebehov, ikke mister refusionen ved pensionsalderen.

• Udvidet søskendeordning: Den nuværende ordning, der kun gælder ved anbringelse af fire eller flere søskende, udvides markant. Fremover kan en kommune sammenlægge alle udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven for alle børn og unge (op til 22 år i efterværn) i samme husstand. Dette gælder uanset antallet af søskende og typen af indsats (f.eks. både forebyggende foranstaltninger i hjemmet og anbringelser). Dette gør det lettere for kommuner med flere sager i samme familie at nå refusionsgrænserne.

Administrative ændringer og ikrafttrædelse

• Ophævelse af forældede regler: Lovens § 176, stk. 3, som beskrev en gradvis indfasning af ordningen i årene 2007-2009, ophæves som overflødig.
• Regulering: Beløbsgrænserne i § 176 vil fortsat blive reguleret årligt med satsreguleringsprocenten, med første regulering af de nye beløb den 1. januar 2021.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2021. Der er en overgangsregel, som fastslår, at muligheden for fortsat refusion efter det 67. år kun gælder for personer, der fylder 67 år den 1. januar 2021 eller senere.