Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En folkepensionist søgte om personligt tillæg fra kommunen til dækning af udgifter til diætkost. I beregningen af pensionistens månedlige rådighedsbeløb indgik faste udgifter, herunder ejendomsskatter og terminsudgifter til den fælles bolig, som borgeren ejede sammen med sin samlever.
Kommunen afslog ansøgningen. Begrundelsen var, at pensionisten ikke havde udnyttet muligheden for enten at indefryse ejendomsskatter eller at optage boligydelseslån for at dække udgifterne. Pensionisten klagede og forklarede, at optagelse af lån i ejendommen ikke var muligt, da samleveren, der var medejer, modsatte sig lånoptagelse.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse og tilkendte pensionisten personligt tillæg. Nævnet mente, at borgerens økonomiske forhold var særligt vanskelige, uanset udgiften til ejendomsskat. De kritiserede desuden kommunen for ikke at have undersøgt lånemulighederne konkret eller vurderet betydningen af samleverens afslag på at optage lån i ejendommen.
Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen for at afklare, hvilken betydning det har for beregning af det månedlige rådighedsbeløb, når en pensionist ikke indefryser ejendomsskatter, fordi en medejende samlever modsætter sig lånoptagelse i den fælles bolig.
Ankestyrelsen ophævede nævnets afgørelse om tilkendelse af personligt tillæg på det foreliggende grundlag.
Ankestyrelsen fastslog, at retten til personligt tillæg efter Pensionsloven § 14, stk. 1 er subsidiær. Dette betyder, at andre muligheder for at dække et opstået behov skal udnyttes, før der kan ydes personligt tillæg.
Ankestyrelsen præciserede, at private og personlige årsager, såsom en samlevers uvilje til at optage lån, ikke kan fritage pensionisten fra at udnytte de lovhjemlede muligheder for at dække udgifterne:
Hvis pensionisten af personlige årsager – f.eks. hvis medejeren ikke ønskede at optage lån – ikke udnyttede muligheden for at indefryse ejendomsskatter eller optage boligydelseslån, kunne de pågældende udgifter ikke indgå i beregning af det månedlige rådighedsbeløb.
Dermed skal pensionistens rådighedsbeløb beregnes, som om de relevante lånemuligheder (indefrysning af ejendomsskatter eller boligydelseslån) var blevet udnyttet, da personligt tillæg er en subsidiær ydelse.

Regeringen vil afsætte 200 millioner kroner årligt til at sænke prisen på ældremad, så et måltid fremover maksimalt koster 50 kroner.
Dette lovforslag har til formål at harmonisere reglerne for udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, så retspsykiatriske patienter i vid udstrækning ligestilles med indsatte i fængsler og arresthuse. Forslaget er en udmøntning af en politisk aftale indgået den 9. april 2025 som en del af reformen af beskæftigelsesindsatsen.
Den centrale ændring er, at udbetalingen af folke-, førtids-, senior- og tidlig pension samt kontanthjælp vil ophøre for borgere, der er idømt en anbringelses- eller behandlingsdom, mens de er indlagt på en retspsykiatrisk afdeling. Målgruppen er specifikt patienter med disse domtyper, da de ofte er indlagt i længere perioder og ikke har udgifter til kost og logi. Patienter dømt til ambulant behandling eller anbragt i varetægtssurrogat er ikke omfattet.
Regeringen præsenterer en omfattende udligningsreform, der flytter midler fra rige bykommuner til trængte yderkommuner for at sikre ensartet velfærd i hele Danmark.
Et nyt udvalgsarbejde præsenterer en række anbefalinger, der skal fremtidssikre folkekirkens økonomi gennem justeret landskirkeskat, bedre udligning og en ny enhed for middelalderkirker.
Som erstatning for de stoppede ydelser vil patienterne modtage et skattefrit beløb på 1.725 kr. om måneden (2025-niveau) til personlige fornødenheder. Dette beløb udbetales af behandlingsstedet i henhold til sundhedsloven.
For at undgå, at patienter mister deres bolig under indlæggelsen, får kommunerne mulighed for at yde hjælp til dækning af husleje og lignende udgifter i op til 6 måneder, med mulighed for forlængelse efter en konkret vurdering. Denne mulighed udvides også til at gælde for indsatte i almindelige fængsler.
For pensionister ændres reglerne for dækning af helbredsudgifter. I stedet for det almindelige helbredstillæg, som er afhængigt af indkomst og formue, kan kommunen efter en individuel vurdering dække op til 100 % af patientens egenbetaling til de samme typer helbredsudgifter.
For at systemet kan fungere, indføres der nye administrative procedurer:
Lovforslaget medfører også ændringer i lov om individuel boligstøtte for at præcisere reglerne for, hvornår en bolig anses for helårsbeboelse, samt i lov om børnetilskud, så børn af de omfattede patienter ligestilles med børn af indsatte i kriminalforsorgen.
Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026. For patienter, der allerede er indlagt ved lovens ikrafttræden, vil der gælde en overgangsordning med et varsel på 3 måneder, før deres ydelser stoppes.
Dette lovforslag har til formål at ændre sundhedsloven for at skabe en lovhjemmel til, at kommuner og regioner kan still...
Læs mereLovforslaget har til formål at gøre det mere attraktivt for seniorer at arbejde efter folkepensionsalderen ved at fjerne...
Læs merePFA Pension: Afslag på udbetaling ved tab af erhvervsevne - Psoriasisgigt og bevisbyrde