Landsskatteretten nedsætter skønsmæssig indkomstforhøjelse på grund af lavt privatforbrug

Sagen omhandlede klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009, som skatteankenævnet havde forhøjet på grund af et beregnet negativt eller lavt privatforbrug. Klageren havde ikke selvangivet indkomst i 2008 og første halvdel af 2009, men startede selvstændig tømrer- og bygningssnedkervirksomhed den 1. juli 2009.

Klageren forklarede, at han i de pågældende år havde klaret sig uden offentlig økonomisk hjælp, da A-kassen anså hans ledighed for selvforskyldt. Han oplyste at have levet af tilskud fra sin mor og ved ikke at betale husleje i perioden fra udgangen af 2007. Klageren fremlagde dokumentation for huslejerestance fra 2010 og frem, samt bankkontoudtog der viste indbetalinger fra hans mor, feriepenge og SP-opsparing.

SKATs oprindelige beregning af klagerens privatforbrug viste negative eller meget lave beløb:

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs forhøjelser på henholdsvis 155.000 kr. for 2008 og 110.000 kr. for 2009. Nævnet lagde vægt på, at klageren havde skærpet bevisbyrde for kontante beløbsoverførsler fra sin mor på grund af interessefællesskab.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteydere har pligt til at selvangive og dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b. Retten anerkendte, at en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten kan foretages, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, hvilket er i overensstemmelse med fast praksis, herunder domme fra Højesteret (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR).

Landsskatteretten fandt, at SKATs privatforbrugsberegning ikke havde taget højde for alle dokumenterede indbetalinger. Efter at have medregnet tilskud fra klagerens mor (25.000 kr. i 2008 og 3.000 kr. i 2009), feriepenge (7.899 kr. i 2008) og SP-opsparing (10.885 kr. i 2009), blev klagerens privatforbrug korrigeret til:

Selvom der ikke var påvist en yderligere indtægtskilde, ansås det korrigerede privatforbrug stadig for urealistisk lavt. Landsskatteretten var derfor enig med skatteankenævnet i, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse. Retten vurderede dog, at et passende privatforbrug kunne opgøres til 120.000 kr. årligt, hvilket førte til en nedsættelse af de skønsmæssige forhøjelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte skatteankenævnets forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009.

• Indkomståret 2008: Forhøjelsen blev nedsat med 55.000 kr. fra 155.000 kr. til 100.000 kr.
• Indkomståret 2009: Forhøjelsen blev nedsat med 40.000 kr. fra 110.000 kr. til 70.000 kr.

Landsskatteretten begrundede afgørelsen med følgende:

• Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4.
• Skatteyder har pligt til at selvangive og dokumentere indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b.
• En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten er berettiget, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, selv uden tilsidesættelse af regnskabet. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, tiltrådt af Højesteret i dommene Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR.
• SKATs oprindelige privatforbrugsberegning var mangelfuld, da den ikke medregnede dokumenterede tilskud fra klagerens mor (25.000 kr. i 2008 og 3.000 kr. i 2009), feriepenge (7.899 kr. i 2008) og SP-opsparing (10.885 kr. i 2009).
• Efter korrektion af disse poster udgjorde klagerens privatforbrug 18.136 kr. for 2008 og 50.316 kr. for 2009.
• Selvom SKAT ikke havde påvist en yderligere indtægtskilde, ansås det korrigerede privatforbrug stadig for urealistisk lavt, hvilket berettigede en skønsmæssig forhøjelse.
• Landsskatteretten fandt, at et passende privatforbrug for klageren kunne opgøres til 120.000 kr. årligt, hvilket førte til de nævnte nedsættelser af forhøjelserne.