Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Ansøgeren, der havde to voksne hjemmeboende børn, modtog gennem en årrække økonomisk hjælp til boligudgifter i medfør af Aktivloven. Tidligere var hjælpen beregnet ud fra, at den ene søn betalte 25 % af huslejen, og ansøgeren dækkede selv den resterende del.
Kommunen ændrede senere beregningen. De argumenterede for, at der skulle anvendes et ligedelingsprincip, da begge børn var voksne og havde selvstændige indtægter. Det sociale nævn stadfæstede kommunens ændrede afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen fastholdt ansøgeren, at den historiske fordeling på 75 % til ansøger og 25 % til sønnen burde opretholdes. Det blev desuden anført, at datteren var studerende, og hendes indtægt derfor ikke burde medregnes i beregningen af den fiktive husleje. Sagen blev behandlet principielt for at afklare fastsættelsen af husleje for voksne hjemmeboende børn ved udmåling af boligtillæg efter Aktivloven § 34.
Ankestyrelsen fastslog, at ansøgerens to voksne hjemmeboende børn skulle betale en andel af huslejen, før der kunne beregnes hjælp til boligudgifter.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at boligudgiften som hovedregel skal ligedeles, når der er tale om fælles husførelse mellem voksne. Det var afgørende, at begge børn var over 18 år og havde egne arbejdsindtægter, der oversteg niveauet for Statens Uddannelsesstøtte (SU) til udeboende.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der som udgangspunkt skal ske en ligedeling af huslejeudgiften, når der er tale om fælles husførelse med andre.
Ankestyrelsen vurderede, at begge børns indkomst, på henholdsvis 404.000 kr. og 106.000 kr. i 2001, lå væsentligt over SU-grænsen på 4.379 kr. pr. måned før skat for unge udeboende. Dette betød, at de måtte forventes at bidrage til huslejen.
| Person | Årlig Indkomst (2001) | Indtægt > SU-grænse? |
|---|
| Søn | 404.000 kr. | Ja |
| Datter | 106.000 kr. | Ja |
Der blev henvist til tidligere praksis (O-94-95), der understøtter, at voksne hjemmeboende børn med en vis indtægtsstørrelse må betale husleje.
Ankestyrelsen henviste endvidere til O-94-95, hvoraf fremgår, at voksne hjemmeboende børn med indtægt af en vis størrelse må forventes at betale husleje for at bo hjemme.
Ankestyrelsen fandt derfor ikke grund til at ændre kommunens skønsmæssige fastsættelse af ansøgerens andel af huslejen til ca. halvdelen.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.

Dette lovforslag udmønter en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, der sigter mod at få flere i arbejde, forenkle reglerne og forbedre vilkårene for børn i lavindkomstfamilier. Forslaget indfører en ny ydelsesstruktur, afskaffer eksisterende regler som 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, og introducerer nye ydelser og incitamenter.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Hvis du har fået et brev via Digital Post om, at du skal betale SU tilbage, er det fordi, du har tjent for meget ved siden af din SU i 2024. Brevet er det, vi kalder et indkomstkontrolkrav.
Lovforslaget erstatter de nuværende ydelser (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp) med en samlet kontanthjælp baseret på tre grundlæggende satser og forskellige tillæg:
Udover grundsatserne indføres følgende tillæg:
225-timersreglen og kontanthjælpsloftet afskaffes. Dette betyder, at hjælpen til ægtepar og ugifte personer ikke længere nedsættes, hvis de ikke opfylder et arbejdskrav på 225 timer, og der er ikke længere en øvre grænse for den samlede hjælp fra kontanthjælpssystemet, særlig støtte og boligstøtte.
I stedet for kontanthjælpsloftet indføres et boligstøtteloft for gifte eller samlevende personer, der modtager den forhøjede sats. De kan maksimalt modtage 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte. Undtagelser gælder for husstande med stærkt bevægelseshæmmede eller personer med døgnhjælp/anviste ældreboliger.
En ny model for fradrag for arbejdsindkomster indføres. Kommunen skal se bort fra et fribeløb (2.500 kr. for forhøjet sats, 5.000 kr. for grundsats/mindstesats) og et procentfradrag på 35% af indtægter ud over fribeløbet. Derudover indføres et indkomstloft (20.359 kr. for forhøjet sats, 17.305 kr. for grundsats/mindstesats), hvorefter overskydende indtægter fradrages krone for krone. Dette gælder dog ikke for førstegangsansøgere af kontanthjælp.
Et nyt fritidstillæg på 450 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. barn (reduceret til 112,50 kr. for enlige forsørgere) indføres for børn under 18 år, der bor hos kontanthjælpsmodtageren. Tillægget skal anvendes til fritids-, kultur-, sociale eller faglige arrangementer eller udstyr til uddannelse. Der kan maksimalt ydes tillæg for tre børn pr. familie. Modtagere skal dokumentere, at en tredjedel af beløbet er anvendt til formålet.
Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder, får ret til 100% dækning af egenbetalingen for tilskudsberettiget medicin (efter sundhedslovens tilskud). Dette gælder også for deres egne børn under 18 år. Kommunen kan ikke kræve tilbagebetaling af dette tilskud, selvom det måtte være udbetalt uberettiget.
Kommunen får pligt til at afklare aktivitetsparate personer over 30 år, når de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Afklaringen skal vurdere, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller hvilken indsats der ellers kan iværksættes.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, men har virkning fra den 1. juli 2025 for de fleste bestemmelser. Kommunerne skal i perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2025 vejlede borgere om de nye satser og tillæg. Der er overgangsregler for bl.a. ferieret og afklaring af aktivitetsparate borgere. Regler udstedt i medfør af tidligere lovbestemmelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. F.eks. vil ægtefæller, hvis kontanthjælp bortfaldt pga. 225-timersreglen før 1. juli 2025, kunne modtage hjælp igen uden at blive betragtet som nyansøgere. Fritidstillægget er skattefrit. ATP-bidrag indbetales for modtagere af forhøjet sats, hvis der ikke er foretaget fradrag i hjælpen. Kommunernes finansiering af ydelser tilpasses de nye regler. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får adgang til oplysninger til statistik og analyse. Der er ikke længere mulighed for forsøgsordninger med lempeligere indkomstfradrag, da dette nu er en del af den generelle lovgivning. Udbetaling Danmark får nye opgaver i forbindelse med boligstøtteloftet og samkøring af data. ATP-bidrag for revalideringsydelse og ledighedsydelse justeres til de nye satser. Regler for tilskud til tandpleje justeres til de nye ydelsesniveauer. Henvisninger i andre love til de gamle ydelsesbetegnelser opdateres til 'kontanthjælp'. Repatrieringsloven og SU-loven opdateres også med henvisning til de nye kontanthjælpsbestemmelser.
Dette udkast til en ny bekendtgørelse fastsætter reglerne for tildeling af 'særlig støtte' efter § 87 i lov om aktiv soc...
Læs mereDette høringsmateriale omhandler et udkast til en ny bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. Ændringerne er e...
Læs mereHøring om bekendtgørelser om betaling for tilbud efter ældre- og serviceloven
Landsskatteretten: Værdi af fri bolig – Hovedanpartshaver – Markedsleje – Skønsmæssig ansættelse