Beskatning af fri bolig - Maskeret udbytte til eneanpartshaver

Sagen omhandler klagerens skattepligt af fri helårsbolig, som var stillet til rådighed af selskabet H1 ApS, hvor klagerens ægtefælle var eneanpartshaver. Ejendommen, en nyopført landbrugsejendom med bopælspligt, blev anskaffet af selskabet i 2002, og et nyt enfamilieshus blev opført i 2004. Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af maskeret udbytte på 168.000 kr. i både indkomstårene 2004 og 2005, baseret på en skønsmæssig fastsættelse af markedslejen til 8 % af den offentlige ejendomsvurdering, da de mente, at et egnet sammenligningsgrundlag manglede.

Syn og skøn

Under sagens behandling for Landsskatteretten blev der udmeldt syn og skøn for at fastsætte markedslejen for ejendommen i årene 2004-2006. Skønsmanden vurderede, at ejendommen kunne udlejes for:

• 2004: 200.000 kr. årligt
• 2005: 240.000 kr. årligt
• 2006: 260.000 kr. årligt

Skønsmanden tog hensyn til ejendommens stand, beliggenhed, dårlige tilkørselsforhold, nærhed til en rideskole og det begrænsede marked for udlejning af landbrugsejendomme. Det blev forudsat, at indvendig vedligeholdelse var lejers ansvar, og udvendig vedligeholdelse var udlejers, samt at lejer betalte for el, varme, vand og pasning af haveanlæg. En supplerende skønserklæring præciserede, at udgifter til indvendig vedligeholdelse og havepasning, i det omfang de påhvilede udlejer, ikke ændrede den skønnede leje væsentligt, da ejendommen var nyopført, og haven først færdiggjort i efteråret 2006.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af klagerens indkomst til 0 kr. for indkomstårene 2004 og 2005.

Afgørelsen blev truffet på baggrund af en kendelse afsagt samme dag vedrørende klagerens ægtefælle, B. I denne kendelse blev B, som eneanpartshaver i selskabet H1 ApS, beskattet af den fulde værdi af den fri helårsbolig som maskeret udbytte. Da den fulde værdi af godet allerede var beskattet hos eneanpartshaveren, fandt Landsskatteretten, at klageren (ægtefællen) ikke yderligere skulle beskattes af værdien af den fri helårsbolig.

Skatteankenævnets afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed. Skatteankenævnet havde oprindeligt henvist til Ligningsloven § 16, stk. 3 for fastsættelse af den skattepligtige værdi til markedsværdien, men Landsskatterettens afgørelse fokuserede på, hvem der var den rette skattepligtige af godet.