Beskatning af værdi af fri bolig for hovedaktionær ved udlejning til datter

Sagen omhandler beskatning af yderligere værdi af fri bolig, som et selskab, ejet af klageren og dennes tidligere ægtefælle, har stillet til rådighed for deres datter. Lejligheden, der blev anskaffet i 2001, har siden 2001 været udlejet til datteren. Huslejen er løbende blevet reguleret og blev i 2007 fastsat til 44.880 kr. årligt. Klageren har fremlagt en afgørelse fra Huslejenævnet, der fastslår, at den opkrævede husleje er i overensstemmelse med markedslejen.

SKATs og Skatteankenævnets vurdering

SKAT og Skatteankenævnet har anført, at lejeforholdet er omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16 A, stk. 9, da klageren og hans tidligere ægtefælle har bestemmende indflydelse i selskabet. Dette betyder, at værdien af rådigheden over ejendommen skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter en skematisk beregningsform, som er en undtagelse til princippet om markedsværdiansættelse i Ligningsloven § 16, stk. 3. Det er derfor uden betydning, om den betalte leje svarer til markedslejen eller Huslejenævnets vurdering.

Nævnet lagde vægt på, at datteren hverken er ansat eller aktionær i selskabet, og at selskabet derfor ikke anses for at have en selvstændig økonomisk interesse i at stille lejligheden til rådighed for hende. Den yderligere værdi til beskatning blev opgjort som forskellen mellem den skematisk beregnede værdi og den faktisk betalte husleje.

Klagerens argumenter

Klageren har anført, at der var tale om hjælp til en studerende datter, og at den opkrævede leje var godkendt af Huslejenævnet. Han mente, at de relevante ligningslovsbestemmelser var tiltænkt andre situationer og ikke kunne sammenlignes med denne sag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2005, 2006 og 2007.

Retten fandt, at klageren i medfør af Ligningsloven § 16 A, stk. 9 (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006) skulle medregne værdien af rådigheden over lejligheden i den skattepligtige indkomst. Denne værdi skulle opgøres efter den skematiske beregningsform i Ligningsloven § 16, stk. 9, i det omfang værdien oversteg den faktisk betalte leje.

• Irrelevans af markedsleje: Retten bemærkede, at den skematiske beregningsform udgør en undtagelse til princippet om, at den skattepligtige værdi af goder fastsættes til markedsværdien, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3. Det var derfor uden betydning, at den betalte leje ifølge Huslejenævnet svarede til markedslejen.
• Manglende selvstændig økonomisk interesse: Det blev ikke sandsynliggjort, at udlejningen ikke var sket som følge af klagerens og hans tidligere ægtefælles bestemmende indflydelse i selskabet og i deres interesse. Selskabet blev ikke anset for at have en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for datteren, som hverken var ansat eller aktionær.

Da der ikke var uenighed om den talmæssige opgørelse, stadfæstede Landsskatteretten skatteansættelsen med forhøjelser på henholdsvis 34.070 kr. for 2005, 41.417 kr. for 2006 og 42.466 kr. for 2007.