Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En borger søgte om kontanthjælp, da han havde pådraget sig en alvorlig skulderskade, som gjorde ham ude af stand til at arbejde. Borgeren oplyste, at han ikke havde haft fast, lovligt arbejde i mange år, men havde forsørget sig selv via sort arbejde i form af småjobs. Kommunen afslog ansøgningen om økonomisk bistand.
Kommunens begrundelse var, at borgeren ikke havde lidt et beviseligt indtægtstab, idet skatteoplysningerne ikke dokumenterede nogen tidligere indtægter. Kommunen mente, at retten til kontanthjælp krævede en sammenkædning mellem en social begivenhed og et indtægtstab fra et lovligt arbejdsforhold.
Nævnet underkendte kommunens afslag. Nævnet fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at borgeren som følge af sin skade var afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget underhold, og pålagde kommunen at yde hjælp fra ansøgningstidspunktet. Sagen blev forelagt for Ankestyrelsen for principiel afklaring af kravet om forudgående indtægter.
Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse og fastslog, at ansøgeren var berettiget til at få udbetalt kontanthjælp efter daværende Lov om social bistand § 37, stk. 1.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren var blevet ramt af en social begivenhed (skulderskaden), som i en periode gjorde ham ude af stand til at forsørge sig selv. Det afgørende var dermed borgerens aktuelle evne til at forsørge sig selv, ikke hans tidligere arbejdsforhold.
Ankestyrelsen fastslog, at lovgivningen ikke indeholdt et krav om, at der forud for den sociale begivenhed skulle have været en dokumenteret lønindtægt:
Det kunne ikke af bistandslovens § 37 udledes, at det for at der kunne ydes hjælp efter bestemmelsen kræves, at der forud for den sociale begivenhed havde været lønindtægt.
Dette princip betyder, at retten til kontanthjælp, når en social begivenhed indtræffer (såsom sygdom), ikke er betinget af, at borgeren kan påvise et indtægtstab fra et lovligt arbejdsforhold, jf. den tilsvarende bestemmelse i Aktivloven § 11, stk. 2.
| Problemstilling | Kommunens vurdering |
|---|
| Ankestyrelsens principielle vurdering |
|---|
| Krav om indtægtstab | Afslag, da intet beviseligt lovligt indtægtstab | Bevilget, da fravær af indtægter ikke udelukker hjælp ved social begivenhed |
| Forudgående lønindtægt | Er nødvendig dokumentation | Er ikke et lovkrav for at opnå kontanthjælp |
Afgørelsen sikrede, at retten til hjælp fokuserer på den aktuelle manglende evne til selvforsørgelse efter indtræden af den sociale begivenhed.
I den nye kontanthjælpsreform lægges der op til at afskaffe muligheden for særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere. Det risikerer at kaste en gruppe udsatte mennesker ud i hjemløshed, skriver Jeanette Bauer, Kira West og Solveig Råberg Tingey.

Dette lovforslag fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har til formål at ændre lov om aktiv socialpolitik for at sikre, at personer, der som mindreårige er adopteret til Danmark fra udlandet, stilles socialt og økonomisk som var de født i riget.
Regeringens intention er at fjerne en utilsigtet konsekvens af de gældende regler, hvor internationalt adopterede, på grund af deres registrering som indrejst i CPR-registret, bliver omfattet af skærpede krav for at modtage kontanthjælp. Forslaget skal sikre, at disse borgeres tilhørsforhold til det danske samfund ikke drages i tvivl, og at de får samme rettigheder som personer født i Danmark.
Rådet for Socialt Udsatte præsenterer fem centrale krav for at sikre værdige levekår og bedre støtte til aktivitetsparate borgere i det nye ydelsessystem.
Med et nyt udspil til en værdighedsreform lægger regeringen op til et paradigmeskifte i socialpolitikken. De mest udsatte borgere skal fritages fra en række krav og sanktioner. Og i stedet mødes med mere omsorg og hjælp, der hvor de er.
Efter gældende regler er retten til de højere kontanthjælpssatser betinget af et opholdskrav (lovligt ophold i riget i 9 ud af de seneste 10 år) og et beskæftigelseskrav (svarende til 2,5 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 10 år). Borgere, der ikke opfylder disse krav, modtager en lavere ydelse og er omfattet af en arbejdspligt på 37 timer om ugen.
Lovforslaget introducerer en ny undtagelse i § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik. Denne undtagelse ligestiller personer, der som mindreårige er adopteret fra udlandet af en adoptant med lovligt ophold i Danmark, med personer født i Danmark. Det betyder konkret:
Lovforslaget medfører begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige. For borgerne betyder det, at de skal kunne dokumentere deres adoption over for kommunen, da oplysningen ikke findes i centrale registre. Dette pålægger kommunerne en øget administrativ opgave med manuel sagsbehandling.
| Økonomiske konsekvenser (mio. kr. efter skat og tilbageløb) | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | Varigt |
|---|---|---|---|---|---|
| I alt offentlige udgifter | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 |
| Heraf statslige udgifter | 0,0 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 |
| Heraf kommunale udgifter | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 |
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Dette tidspunkt er valgt for at falde sammen med ikrafttrædelsen af det nye kontanthjælpssystem og andre relaterede lovændringer.
Dette høringsbrev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering omhandler udkast til en række bekendtgørelser, der er ...
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v. i høri...
Læs mere