Nye afgørelser fra domstolene og Skatterådet sætter en tyk streg under, at formalia, selskabskonstruktioner og håndteringen af nye forretningsmodeller kræver knivskarp styring. Særligt kravene til ledelsen og rådgiverne skærpes, når juraen møder den praktiske virkelighed.

De seneste uger har budt på en række markante afgørelser inden for ledelses- og selskabsforhold, der spænder lige fra fejlslagne skattefrie fusioner til anerkendelsen af moderne, donationsbaseret jour

Nye afgørelser fra domstolene og Skatterådet sætter en tyk streg under, at formalia, selskabskonstruktioner og håndteringen af nye forretningsmodeller kræver knivskarp styring. Særligt kravene til ledelsen og rådgiverne skærpes, når juraen møder den praktiske virkelighed.

De seneste uger har budt på en række markante afgørelser inden for ledelses- og selskabsforhold, der spænder lige fra fejlslagne skattefrie fusioner til anerkendelsen af moderne, donationsbaseret journalistik som fuldgyldig erhvervsvirksomhed. Afgørelserne tegner et tydeligt billede af et system, hvor de formelle spilleregler håndhæves strengt, men hvor der samtidig er en vilje til at tilpasse gamle skattebegreber til nye digitale virkeligheder.

Varemærkekonflikt strandede på manglende aktualitet

I en storstilet immaterialretlig konflikt forsøgte den danske modegigant DK Company A/S at nedlægge et midlertidigt forbud mod det norske holdingselskab Zuccarello AS. Striden omhandlede brugen af varemærket "Wardrobe Essentials", som den danske koncern mente lå for tæt op ad deres eget mærke "My Essential Wardrobe", hvilket ville være et brud på Varemærkeloven § 4, stk. 2 og Markedsføringsloven § 3, stk. 1.

Sø- og Handelsretten endte dog med at afvise forbuddet. Årsagen var ikke en materiel vurdering af selve varemærkekrænkelsen, men derimod et klassisk processuelt benspænd i selskabskonstruktioner. For at et forbud kan nedlægges efter Retsplejeloven § 413, kræves der "forbudsretlig aktualitet" – altså at der er en aktuel, igangværende eller nært forestående risiko for krænkelse.

Zuccarello AS havde imidlertid udelukkende stået som ansøger af varemærket af rent praktiske årsager, indtil et nyt driftsselskab var stiftet, hvorefter rettighederne blev overdraget. Retten udtalte i sin kendelse:

"Retten finder efter en samlet vurdering, at det ikke er sandsynliggjort, at Zuccarello AS, der er beskæftiget med investeringer i fast ejendom, aktuelt bruger eller har planer om inden for et kortere tidsrum at bruge varemærket Wardrobe Essentials."

Afgørelsen er en vigtig påmindelse til ledelser og advokater om at rette skytset mod det korrekte driftsselskab, da passivt ejerskab eller en historisk (og overdraget) varemærkeregistrering ikke i sig selv udløser et forbud. DK Company A/S måtte i stedet indkassere en regning på 250.000 kr. i sagsomkostninger.

Læs mere her: Lovguiden – DK Company A/S mod Zuccarello AS – Midlertidigt forbud nægtet: Varemærket Wardrobe Essentials og manglende forbudsretlig aktualitet

Nådesløst krav til fusionsdato spændte ben for skattefrihed

At selskabsretlige formalia kan have altødelæggende skattemæssige konsekvenser, blev udstillet i en ny afgørelse fra Skatterådet. To søsterselskaber ønskede at gennemføre en skattefri fusion. I fusionsplanen og registreringen hos Erhvervsstyrelsen havde ledelsen ved en fejl sat fusionsdatoen til det tidspunkt, hvor koncernen oprindeligt opnåede kontrol med det indskydende selskab, frem for at lade datoen følge det modtagende selskabs regnskabsår.

Denne fejl var fatal. Ifølge hovedreglen i Fusionsskatteloven § 5, stk. 1 er det en ultimativ betingelse, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Selvom Fusionsskatteloven § 5, stk. 3 gør en undtagelse for det selskab, der udskiftes i en koncern, gælder undtagelsen ifølge Skatterådet kun det indskydende selskab. Det modtagende selskab er fortsat bundet af hovedreglen.

Virksomheden forsøgte efterfølgende at redde situationen ved at ændre den regnskabsmæssige indregning i det efterfølgende årsregnskab, men Skatterådet var afvisende:

"Det forhold, at det modtagende selskab efterfølgende - i årsrapporten for regnskabsåret 202Y - har ændret tidspunktet for den regnskabsmæssige indregning af fusionen [...] kan ikke føre til en anden vurdering. Den selskabsretlige fusionsdato er uændret."

Fusionen kunne dermed ikke opretholdes som skattefri, hvilket understreger, at ledelsen ikke kan rette selskabsretlige registreringsfejl via senere regnskabskorrektioner.

Læs mere her: Lovguiden – Skattefri fusion afvist: Fusionsdato for modtagende selskab opfyldte ikke krav om sammenfald med regnskabsårets skæringsdato

Crowdfunded journalistik anerkendt som erhvervsvirksomhed

I en anden afgørelse fra Skatterådet blev rammerne for, hvad der udgør en virksomhed, trukket op i en moderne kontekst. Sagen omhandlede en journalist, der drev et online medie med over 40.000 følgere. Indtægterne kom udelukkende fra frivillige donationer og crowdfunding via platforme som 10er.dk og MobilePay.

Donationsbaseret crowdfunding anses normalt blot som gaver uden fradragsret. Spørgsmålet var derfor, om denne alternative finansieringsmodel overhovedet kunne kvalificeres som en "selvstændig erhvervsvirksomhed" under Statsskatteloven § 4, således at journalisten kunne anvende reglerne i Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.

Skatterådet foretog en konkret vurdering og konkluderede, at aktiviteten var erhvervsmæssig. Der blev lagt vægt på arbejdets intensitet (fuldtid), en professionel forretningsplan, og at donationerne beløb sig til et sekscifret beløb, der sandsynliggjorde et overskud. Ydermere bemærkede rådet den betydelige økonomiske risiko: Kritisk journalistik kan medføre erstatningskrav og retssager, hvilket ejeren bar det fulde ansvar for.

"Det forhold, at der ikke er et retskrav på indtægter ifm. aktiviteten, findes ikke at medføre, at der ikke kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed."

Afgørelsen er principiel for mediebranchen og den stigende "creator economy", da den slår fast, at fraværet af traditionelle fakturaer og faste priser ikke forhindrer adgang til de favorable skatteregler i virksomhedsordningen, så længe uafhængigheden og profitmotivet er til stede.

Læs mere her: Lovguiden – Journalistik baseret på donationer og crowdfunding som selvstændig erhvervsvirksomhed

Ekstern person fik medhold i brud på ventelisteregler

Afslutningsvis har Højesteret afsagt en dom, der har stor principiel betydning for bestyrelser i foreninger – særligt andelsboligforeninger. Sagen drejede sig om en andelsboligforening, hvis bestyrelse havde godkendt, at et ægtepar udnyttede den interne venteliste til at købe en ekstra lejlighed, uden at de frigav deres oprindelige bolig. Dette var et brud på foreningens egne vedtægter.

En borger, der blot stod som nummer fem på foreningens eksterne venteliste, trak bestyrelsen i retten. Foreningen argumenterede for, at en person, der ikke engang var medlem af foreningen, slet ikke kunne påberåbe sig vedtægterne. Højesteret afviste foreningens påstand blankt:

"Højesteret finder, at personer på ventelisten derfor kan støtte ret på vedtægternes regler om ventelister og fortrinsret, selv om de ikke er medlemmer af foreningen."

Selvom sagsøgeren ikke i sidste ende fik tildelt boligen (da der stod andre foran ham på listen), statuerer dommen et klart ledelsesansvar: Bestyrelser kan ikke skalte og valte med vedtægternes procedurer til fordel for interne medlemmer uden at risikere søgsmål fra de udenforstående borgere, som vedtægterne også regulerer rettigheder for. Bestyrelsens tilsidesættelse af reglerne betød da også, at sagsøgeren slap for at betale sagsomkostninger til foreningen.

Læs mere her: Lovguiden – Ikke-andelshaver på ekstern venteliste kunne påberåbe sig andelsboligforeningens vedtægter om fortrinsret