Zuccarello AS er et norsk holdingselskab 100% ejet af den kendte ishockeyspiller Mats Zuccarello, der primært investerer i fast ejendom. Selskabet var imidlertid formelt registreret som indehaver af den norske varemærkeregistrering nr. 336683 for kombinationsmærket Wardrobe Essentials W (klasse 18 og 25) fra 14. marts 2025, og videreførte dette via Madridprotokollen til EU (EUTM 01879655) den 12. september 2025.

Sagens faktiske forløb

Baggrunden for varemærkeregistreringen i Zuccarello AS' navn var ifølge de fremlagte oplysninger rent praktisk: Det nye selskab Wardrobe Essentials AS – som altid var tiltænkt som den egentlige ejer – var endnu ikke stiftet på ansøgningstidspunktet i marts 2025. Ansøgningen blev igangsat via en e-mail af 6. marts 2025 fra Simen Staalnacke (tidligere medstifter af Moods of Norway) til det norske advokatfirma Acapo Onsagers.

Wardrobe Essentials AS blev stiftet den 7. april 2025 med Jonas Ruud Oppøyen som bestyrelsesformand og Simen Staalnacke som bestyrelsesmedlem. Selskabet ejes indirekte af Mats Zuccarello (47,5 %), Simen Staalnacke (23,75 %), Alexander Bonsaksen (23,75 %) og Jonas Oppøyen (5 %).

Den 5.-7. august 2025 deltog brandet Wardrobe Essentials på modemessen Mandatory CPH i København, hvor Simen Staalnacke, Alexander Bonsaksen og Fabian Zuccarello (Mats' bror) var til stede. Norske medier som TV2.no, noblad.no og nitten.no omtalte lanceringen.

DKC's advokat sendte advarselsbrev den 8. juli 2025 og fulgte op med et advokatbrev den 26. august 2025. Advokatfirmaet Acapo Onsagers bekræftede i oktober 2025, at varemærket ville blive overdraget, og at Zuccarello AS ikke havde produkter til salg i Danmark og ikke påtænkte at anvende mærket der.

Den 14. oktober 2025 indleverede DKC forbuds- og påbudsbegæring til Sø- og Handelsretten. Efterfølgende overdrog Zuccarello AS den norske registrering den 15. september 2025 og EU-varemærket den 17. november 2025 til Wardrobe Essentials AS.

Bestyrelsesformand Frank Dahlstrøms forklaring

Frank Dahlstrøm forklarede under sagen, at han ikke havde godkendt varemærkeansøgningen, ikke kendte til den, og at Zuccarello AS aldrig havde solgt tøj. Han var først blevet opmærksom på ansøgningen i juni/juli 2025 ved modtagelse af DKC's brev. Han mener, at Simen Staalnacke er "hovedarkitekten" bag Wardrobe Essentials, og at det ikke var Zuccarello AS der betalte for de danske advokater – det var angiveligt Wardrobe Essentials AS.

DKC's anbringender

DKC argumenterede for, at:

• Zuccarello AS krænkede Varemærkeloven § 4 og Markedsføringsloven § 3, stk. 1 samt Markedsføringsloven § 22 ved at markedsføre konkurrerende beklædning på Mandatory CPH under betegnelsen WARDROBE ESSENTIALS
• Mærkerne MY ESSENTIAL WARDROBE og WARDROBE ESSENTIALS var kvasi-identiske og forvekslelige, da begge kommunikerer, at der er tale om produkter essentielle for en garderobe
• Figurmærket W ligner Wood Woods omvendte dobbelt-A "nærmest én til én"
• Sø- og Handelsretten var enekompetent til at udstede EU-dækkende forbud, da Zuccarello som norsk selskab ikke er hjemmehørende i EU – med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-235/09 (DHL Express France)
• Betingelserne i Retsplejeloven § 413, nr. 1-3 var opfyldt
• Lovgiver har fastslået, at betingelserne i immaterialretssager almindeligvis vil være opfyldt (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 47, s. 29)

Zuccarello AS' anbringender

Zuccarello AS nedlagde principalt påstand om afvisning og subsidiært om, at forbuddet nægtes fremme, med følgende anbringender:

• DKC's påstande var for brede og uklare til at indgå i en kendelse
• Forbudsbegæringen opfyldte ikke kravene i Retsplejeloven § 348, stk. 2, nr. 4 om udførlig faktisk fremstilling, jf. Retsplejeloven § 416
• DKC manglede retlig interesse, da der ikke var dokumenteret en konkret aktuel tvist med Zuccarello AS
• Zuccarello AS var ikke rette sagsøgte – den faktiske krænker var Wardrobe Essentials AS og de personer bag brandet
• Der forelå ingen forbudsretlig aktualitet efter Retsplejeloven § 413, nr. 2, da varemærket var overdraget og Zuccarello AS ikke brugte eller planlagde at bruge mærket
• Sagsomkostninger bør tilkendes 1:1, da søgsmålet var åbenbart grundløst

Til støtte for spørgsmålet om rette sagsøgte henviste Zuccarello AS til Sø- og Handelsrettens dom BS-35422/2020-SHR (Scandic-sagen) og kendelsen A-29-15/A-31-15 (Samatech/Nordtronic), hvor retten i begge tilfælde frifandt selskaber, der ikke var de aktuelle brugere af varemærket.

Retten frifandt Zuccarello AS og nægtede at meddele det begærede midlertidige forbud og påbud.

Ad afvisningspåstanden

Retten fandt, at DKC's påstande var formuleret med fornøden klarhed og egnet til påkendelse. Forbudsbegæringen var ligeledes egnet til at danne grundlag for sagens behandling, da relevante faktiske og retlige omstændigheder var beskrevet tilstrækkeligt til, at Zuccarello AS kunne varetage sine interesser. Afvisningspåstanden blev ikke taget til følge.

Retten fandt endvidere, at DKC som varemærkeindehaver havde en konkret og aktuel retlig interesse i at få prøvet betingelserne for midlertidigt forbud.

Ad betingelserne i Retsplejeloven § 413

Retsplejeloven § 413, nr. 1: Det lagdes ubestridt til grund, at DKC som indehaver af de påberåbte varemærker havde den ret, der søges beskyttet.

Ad krænkelsen og rette sagsøgte: Retten lagde til grund, at brandet Wardrobe Essentials blev præsenteret på Mandatory CPH den 5.-7. august 2025 i København. Det fandtes sandsynliggjort, at denne brug af varemærket udgjorde en varemærkekrænkelse. Da Zuccarello AS på dette tidspunkt var registreret indehaver af den norske varemærkeregistrering (336683), fandt retten, at Zuccarello AS var ansvarlig for brugen på Mandatory CPH.

Retten fandt derimod ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at Zuccarello AS var ansvarlig for eller medvirkede til den efterfølgende omtale i norske medier og Instagram-opslag.

Retsplejeloven § 413, nr. 2 – forbudsretlig aktualitet: Retten fandt, at betingelsen ikke var opfyldt. Det lagdes til grund, at:

• Zuccarello AS overdrog den norske varemærkeregistrering den 15. september 2025 og EU-varemærket den 17. november 2025 til Wardrobe Essentials AS
• Frank Dahlstrøm som bestyrelsesformand klart forklarede, at Zuccarello AS ikke ønskede at bruge varemærket Wardrobe Essentials
• Zuccarello AS er beskæftiget med investeringer i fast ejendom og har aldrig solgt tøj
• Det var ikke sandsynliggjort, at selskabet aktuelt bruger eller har planer om inden for et kortere tidsrum at bruge varemærket

Det kunne ikke føre til andet resultat, at Mats Zuccarello ejer Zuccarello AS og indirekte (via Thirtysix Invest AS) ejer kapitalandele i Wardrobe Essentials AS.

Da betingelsen i Retsplejeloven § 413, nr. 2 ikke var opfyldt, tog retten Zuccarello AS' subsidiære påstand til følge.

Sagsomkostninger

DKC skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Zuccarello AS på 200.000 kr. + moms, i alt 250.000 kr. (Zuccarello AS er ikke momsregistreret i Danmark). Ved fastsættelsen henså retten til, at sagsomkostninger i immaterialretssager skal dække en væsentlig og passende andel af partens rimelige advokatudgifter, jf. retshåndhævelsesdirektivets artikel 14. Zuccarello AS' samlede udgifter til advokatbistand udgjorde 442.633 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a.

Østre Landsret har den 15. december 2025 afsagt dom i to ankesager, som blev behandlet sammen vedrørende Intersport Partner Service A/S’ (tidligere OBI Sport A/S) ordvaremærke SPORT DIRECT.

De juridiske grundlag for G-Stars krav var:

• Krænkelse af Varemærkeloven § 4, idet Kings & Queens brugte tegn, der var forvekslelige med G-Stars registrerede EU-varemærker for beklædningsgenstande, særligt vedrørende den unikke udformning af bagsømmene og placeringen af applikationer på baglommerne.
• Overtrædelse af god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 1, da efterligningen blev anset for at være utilbørlig og vildledende med hensyn til produkternes kommercielle oprindelse.

Kings & Queens' Forsvar

Kings & Queens krævede frifindelse og argumenterede, at:

1. De omstridte designelementer var funktionelle eller almindeligt forekommende i jeansindustrien og derfor ikke beskyttelsesværdige. De manglede det nødvendige særpræg.
2. Den gennemsnitlige forbruger ville ikke forveksle Kings & Queens' varer med G-Stars, da Kings & Queens' jeans bar deres eget tydelige mærke, og der var en væsentlig prisforskel.
3. Enhver lighed var et resultat af almindelige modetrends snarere end bevidst snylteri på G-Stars ry.

Kings & Queens udtalte, at "forvekslingsrisikoen er ikke til stede, idet kunden udmærket kan skelne mellem en budgetvare og et premiummærke, og produkterne er tydeligt mærket med forskelligt brandnavn."

Rettens Vurdering af Forvekslingsfare

Retten foretog en samlet bedømmelse af produkternes ligheder og det særpræg, G-Stars varemærker havde opnået gennem intensiv brug. Retten lagde vægt på, at G-Star er et meget stærkt og kendt brand i Danmark. Selvom Kings & Queens' jeans bar deres eget mærke, var ligheden i de centrale designelementer (især den unikke bagsøm-struktur på Model X) tilstrækkelig til at skabe en risiko for indirekte forveksling.

Retten fandt, at særligt Model X's udformning lå for tæt på G-Stars registrerede rettigheder, mens Model Y blev anset for tilstrækkeligt differentieret.

Retten konkluderede, at der forelå en krænkelse, og at Kings & Queens havde udnyttet den særstilling og goodwill, som G-Star havde oparbejdet. Dette berettigede både forbud og økonomisk kompensation efter Varemærkeloven § 43.