Nye Tider på Arbejdsmarkedet: Omfattende Reform af Beskæftigelsesindsatsen, Skærpet Fokus på Arbejdsmiljø og Nye Seniorvilkår

Nye Tider på Arbejdsmarkedet: Omfattende Reform af Beskæftigelsesindsatsen, Skærpet Fokus på Arbejdsmiljø og Nye Seniorvilkår

En række markante juridiske opdateringer er på vej inden for dansk arbejds- og ansættelsesret. De seneste lovforslag og bekendtgørelser signalerer et paradigmeskifte i beskæftigelsesindsatsen, et skærpet fokus på arbejdsmiljø og medarbejderbeskyttelse, samt nye økonomiske rammer for seniorer, ydelsesmodtagere og specifikke brancher. Fra en fundamental reform, der afskaffer de velkendte jobcentre, til nye regler for lønpolitik og arbejdsmiljøcertificering, vil disse ændringer få vidtrækkende konsekvenser for både virksomheder, lønmodtagere og ledige.

En Fundamental Reform af Beskæftigelsesindsatsen

Den mest vidtrækkende ændring er et nyt lovforslag, der lægger op til en total omstrukturering af den danske beskæftigelsesindsats. Kernen i reformen er afskaffelsen af det lovbestemte krav om, at kommunerne skal have jobcentre. Dette giver kommunerne frihed til at organisere indsatsen lokalt, men med et nyt krav om at etablere én samlet virksomhedsindgang for at lette rekrutteringsprocessen for virksomheder. Se høringsdokument

Reformen indebærer også afskaffelsen af flere centrale ordninger. Ressourceforløb og revalidering, samt de tilhørende ydelser, foreslås nedlagt som selvstændige forløb, hvor eksisterende sager dog kan fortsætte efter de hidtidige regler. Ligeledes afskaffes den særlige støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, dog med en treårig udfasningsperiode for nuværende modtagere. Se høringsdokument

For borgerne i systemet ændres kravene til kontakt og aktivering. Antallet af obligatoriske jobsamtaler reduceres for flere målgrupper, og der indføres mere fleksible rammer for tilbud. For sygemeldte i ansættelse, der forventes raske inden for 26 uger, fjernes den kommunale opfølgning som udgangspunkt, medmindre borgeren eller arbejdsgiveren selv anmoder om det. Samtidig afskaffes de obligatoriske læse-, skrive- og regnetests for visse unge målgrupper. Se høringsdokument

Digitaliseringen får en central rolle i den nye model. Der etableres hjemmel til, at både Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne kan anvende kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandling og forbedre det digitale match mellem ledige og virksomheder. Dette skal effektivisere indsatsen og skabe bedre resultater. Se høringsdokument

Styrket Fokus på Arbejdsmiljø og Medarbejderbeskyttelse

Parallelt med den store beskæftigelsesreform er der et markant fokus på at forbedre arbejdsmiljøet og beskytte medarbejdere. En ny lovændring ophæver Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt i sager, hvor der gives samtykke. Dette åbner for øget gennemsigtighed og mulighed for at dele viden om arbejdsmiljøforhold, hvilket kan styrke den forebyggende indsats på tværs af virksomheder og brancher. Læs mere om denne lov

Reglerne for arbejdsmiljøcertificering moderniseres. En ny bekendtgørelse indfører krav om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder, der har opnået et internationalt anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter ISO 45001-standarden. Samtidig ophæves en række ældre bekendtgørelser om anerkendte arbejdsmiljøcertifikater for at strømline systemet og skabe klarhed over, hvilke standarder der er gældende. Læs mere om offentliggørelse af ISO 45001 Se bekendtgørelse om ophævelse

For at sikre et højt fagligt niveau i arbejdsmiljøarbejdet er der vedtaget ændringer i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. Disse justeringer har til formål at opdatere og tilpasse uddannelserne til de nuværende krav og udfordringer på arbejdsmarkedet, så arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere er bedst muligt klædt på. Læs mere om ændringen

I sundhedssektoren indføres en styrket beskyttelse af medarbejdere. En ændring af sundhedsloven skal beskytte ansatte i sundhedsvæsenet mod unødig eksponering i sager om aktindsigt. Dette tiltag skal skabe større tryghed for personalet i deres daglige virke. Læs mere om denne lov

Endelig foreslås en ny takstmodel for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i et nyt lovforslag. Den nye model skal muliggøre takster pr. delafgørelse i en arbejdsskadesag, hvilket forventes at skabe større gennemsigtighed i omkostningerne og en mere retvisende betaling for administrationen af sagerne. Se høringsdokument

Økonomiske Incitamenter og Ydelsesregler

For at motivere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, er der fremsat et lovforslag om en markant forhøjelse af den skattefri seniorpræmie. Forslaget indebærer også, at løntimer optjent i Grønland og på Færøerne fremover skal tælle med i beskæftigelseskravet, hvilket sidestiller rigsfællesskabet med EU/EØS-lande. Se høringsdokument

For modtagere af kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse præciseres reglerne for ferie. En ny bekendtgørelse fastlægger, hvordan man opgør de 12 sammenhængende måneder på ydelse, som er en betingelse for at opnå ret til ferie. Dette skaber klarere rammer for både borgere og sagsbehandlere. Læs mere om bekendtgørelsen

Uddannelses- og Forskningsministeriet har udsendt en ny vejledning om handicaptillæg til uddannelsessøgende. Vejledningen specificerer betingelserne for at modtage tillægget for studerende, som på grund af en varig funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i deres evne til at påtage sig erhvervsarbejde ved siden af studierne. Læs mere om vejledningen

Sektor-specifikke Reguleringer og Særlige Grupper

I den finansielle sektor strammes reglerne for aflønning. En ny bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser indfører skærpede krav til selskabernes lønpolitik for at sikre sund og forsvarlig ledelse. Læs mere om bekendtgørelsen

For Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) foreslås der skærpede krav til it- og cybersikkerhed. Et nyt lovforslag sigter mod at bringe ATP's sikkerhedsniveau på linje med kravene i EU's DORA-forordning for den finansielle sektor, hvilket afspejler ATP's systemiske betydning for den danske samfundsøkonomi. Se høringsdokument

Arbejdsvilkårene for forskere justeres også. Et lovforslag giver uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til at begrænse antallet af ansøgninger, en forsker kan sende til Danmarks Frie Forskningsfond. Formålet er at hæve succesraten og mindske det administrative pres på både ansøgere og fonden. Se høringsdokument

Konklusion og Perspektiv

De seneste juridiske opdateringer tegner et billede af en arbejds- og ansættelsesret i bevægelse. Den foreslåede reform af beskæftigelsesindsatsen er den mest transformative ændring, der vil flytte ansvar og skabe nye rammer for samspillet mellem kommuner, virksomheder og borgere. Samtidig vidner de mange justeringer inden for arbejdsmiljø, medarbejderbeskyttelse og sektorspecifik lønregulering om et vedvarende politisk fokus på at sikre ordentlige og gennemsigtige vilkår på det danske arbejdsmarked. For alle aktører gælder det om at sætte sig grundigt ind i de nye regler, der vil forme fremtidens arbejdsmarked.