Lovforslag om ændringer til ATP- og arbejdsskadesikringsloven: Finansieringsgaranti, IT-sikkerhed og takststruktur

• Staten får hjemmel til at give ATP en finansieringsgaranti for udgifter til lovforberedende arbejde, selvom lovforslag bortfalder.
• ATP skal leve op til skærpede krav til it- og cybersikkerhed, der afspejler EU's DORA-forordning for den finansielle sektor.
• Kravet om ATP's årlige aktuarberetning til Finanstilsynet foreslås ophævet, da relevante oplysninger allerede indsendes via andre rapporteringer.
• En ny takstmodel for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) indføres, hvilket muliggør takster pr. delafgørelse for øget gennemsigtighed.
• Bemyndigelsen til at udstede nærmere regler for både ATP og AES flyttes fra bestyrelserne til beskæftigelsesministeren.
• Forældede henvisninger til lukkede ordninger i ATP-loven, såsom midlertidig arbejdsmarkedsydelse og delpension, fjernes.
• Sammensætningen af ATP's repræsentantskab ændres som følge af lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Tilknyttede dokumenter

Ligesom for ATP flyttes bemyndigelsen til at udstede nærmere regler for AES fra bestyrelsen til beskæftigelsesministeren, dog med fortsat indstillingsret for bestyrelsen.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. De skærpede it- og cybersikkerhedskrav for ATP forventes at medføre implementeringsomkostninger på 15-25 mio. kr. og årlige driftsudgifter på 11-15 mio. kr., som finansieres via arbejdsgiverbidrag. Finanstilsynet forventes at have et øget ressourcebehov på 0,5 årsværk til tilsyn. Ophævelsen af aktuarens beretning medfører en mindre administrativ lettelse for ATP. Den ændrede takstmodel for AES forventes ikke at have samlede økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, men kan medføre en mindre forskydning af udgifter mellem ulykkes- og erhvervssygdomsområdet. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne eller klima- og miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.

Aktier med flere stemmer (MVS-strukturer)

For at gøre børsnoteringer mere attraktive, især for stifterdrevne SMV'er, lempes forbuddet mod aktieklasser med forskellig stemmeværdi. Det bliver muligt for finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber at indføre MVS-strukturer (f.eks. A- og B-aktier med forskellig stemmeret), når de søger optagelse til handel på en MHF. Dette giver eksisterende ejere mulighed for at bevare kontrollen, mens de rejser ny kapital. Forslaget indfører samtidig skærpede oplysningskrav om disse aktiestrukturer i prospekter og til markedsoperatøren.

Styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed

For at sikre Finanstilsynets objektivitet og integritet i overensstemmelse med EU's CRD VI-direktiv, indføres tre væsentlige stramninger:

Finansielle konglomerater og kapitalkrav

Reglerne for finansielle konglomerater (koncerner med væsentlige aktiviteter i både bank- og forsikringssektoren) gøres mere klare. Der indføres en ny metode til beregning af kapitalkrav, hvor et supplerende kapitalkrav på konglomeratniveau skal afdække de samlede risici. Dette erstatter den nuværende metode, der er baseret på fradrag i modervirksomhedens kapital.

Nye krav til investeringsforvaltere

For at styrke investorbeskyttelsen og sikre tilstrækkelige ressourcer indføres et krav om, at investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er) og visse investeringsforeninger (SIKAV'er) skal have mindst to fuldtidsansatte personer, som er bosiddende i EU, og som fastlægger virksomhedens forretningsadfærd.

Andre væsentlige ændringer

• ATP og ESG: Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn med ATP's overholdelse af reglerne i ESG-vurderingsforordningen.
• ESAP: ATP forpligtes til at indsende oplysninger til det nye fælleseuropæiske adgangspunkt (ESAP) for at øge gennemsigtigheden.
• Forbud mod forskelsbehandling: Det præciseres i lov om betalingskonti, at pengeinstitutter ikke må forskelsbehandle forbrugere baseret på nationalitet eller bopæl inden for EU.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, men indeholder en række specifikke datoer for forskellige dele af lovgivningen for at sikre korrekt implementering af EU-regler.