Search for a command to run...
Myndighed
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Dato
20. juni 2025
Område
Arbejdsmarked
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. januar 2026
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
Dette lovforslag, sendt i høring af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, omhandler en række væsentlige ændringer til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og lov om arbejdsskadesikring. Formålet er at modernisere og tilpasse lovgivningen til nuværende behov og standarder.
Lovforslaget foreslår, at staten får en eksplicit hjemmel til at stille en finansieringsgaranti over for ATP. Denne garanti skal dække de udgifter, ATP afholder til lovforberedende arbejde, især i forbindelse med teknisk og administrativ bistand til andre myndigheder, hvis et lovforslag mod forventning ikke vedtages. Dette sikrer, at ATP ikke bærer den økonomiske risiko for arbejde udført før lovgivningens ikrafttræden, og omfatter både statsligt, kommunalt og partsfinansieret arbejde.
Der indføres skærpede krav til ATP's it- og cybersikkerhed. Selvom ATP ikke er direkte omfattet af EU's DORA-forordning (Digital Operational Resilience Act), vurderes det, at ATP, som administrator af en betydelig formue, bør leve op til et tilsvarende sikkerhedsniveau som andre finansielle virksomheder. Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom, der skal sikre en effektiv styring af it- og cyberrisici. Disse krav vil dog kun gælde for ATP's kerneopgaver og ikke for de ordninger, ATP administrerer under Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS2-loven).
Kravet om, at ATP årligt skal indsende en aktuarberetning til Finanstilsynet, foreslås ophævet. Begrundelsen er, at Finanstilsynet allerede modtager de nødvendige oplysninger gennem andre rapporteringer, hvilket ensretter ATP's rapporteringskrav med dem, der gælder for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser under Solvens II-reglerne.
Bemyndigelsen til at udstede nærmere regler på visse områder, som hidtil har ligget hos ATP's bestyrelse, flyttes til beskæftigelsesministeren. Dette gælder blandt andet regler om selvstændiges adgang til at bevare medlemskab og udbetaling af mindre pensionsbeløb. Bestyrelsen vil fortsat have indstillingsret.
Endvidere fjernes forældede henvisninger i Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til ordninger, der er udfaset, såsom midlertidig arbejdsmarkedsydelse, overgangsydelse og delpension. Sammensætningen af ATP's repræsentantskab justeres også, så F&P Arbejdsgiver overtager indstillingsretten fra den nedlagte Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
For Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) foreslås det at ændre takstmodellen for betaling af administrationen af arbejdsskadesager. Den nuværende model, baseret på en takst pr. anmeldt sag, opleves som kompleks og uigennemsigtig. Den nye model skal muliggøre fastsættelse af takster pr. delafgørelse (f.eks. anerkendelse/afvisning, varigt mén, tab af erhvervsevne), hvilket skal skabe større gennemsigtighed og bedre afspejle de reelle administrative omkostninger. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte disse regler efter indstilling fra AES' bestyrelse.
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Ligesom for ATP flyttes bemyndigelsen til at udstede nærmere regler for AES fra bestyrelsen til beskæftigelsesministeren, dog med fortsat indstillingsret for bestyrelsen.
Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. De skærpede it- og cybersikkerhedskrav for ATP forventes at medføre implementeringsomkostninger på 15-25 mio. kr. og årlige driftsudgifter på 11-15 mio. kr., som finansieres via arbejdsgiverbidrag. Finanstilsynet forventes at have et øget ressourcebehov på 0,5 årsværk til tilsyn. Ophævelsen af aktuarens beretning medfører en mindre administrativ lettelse for ATP. Den ændrede takstmodel for AES forventes ikke at have samlede økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, men kan medføre en mindre forskydning af udgifter mellem ulykkes- og erhvervssygdomsområdet. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne eller klima- og miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
I denne uge skal Folketinget 1. behandle et beslutningsforslag om frivilligt medlemskab af ATP.
Dette lovforslag fra Finanstilsynet introducerer en bred vifte af ændringer og justeringer i den finansielle lovgivning. Formålet er at modernisere reglerne, gøre danske kapitalmarkeder mere attraktive for virksomheder, styrke investorbeskyttelsen og implementere en række nye EU-retsakter, herunder den såkaldte Listing Act.
Lovforslaget indeholder en række centrale ændringer på tværs af flere love.
For at lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) foreslås det at hæve den nationale fra 8 mio. euro til 12 mio. euro. Det betyder, at virksomheder kan rejse op til 12 mio. euro uden at skulle udarbejde et omkostningstungt prospekt. Samtidig ændres definitionen af et , så det fremover kan udgøres af et særskilt segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF), hvilket reducerer de organisatoriske byrder for markedsoperatører.
Lovforslaget skal implementere NIS 2-direktivet i telesektoren og sikre et højt cybersikkerhedsniveau ved at integrere nye EU-krav med den eksisterende regulering.
I denne uge er blandt andet frakendelse af førtidspension til kriminelle på dagsordenen, når beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek skal i Folketinget.
For at gøre børsnoteringer mere attraktive, især for stifterdrevne SMV'er, lempes forbuddet mod aktieklasser med forskellig stemmeværdi. Det bliver muligt for finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber at indføre MVS-strukturer (f.eks. A- og B-aktier med forskellig stemmeret), når de søger optagelse til handel på en MHF. Dette giver eksisterende ejere mulighed for at bevare kontrollen, mens de rejser ny kapital. Forslaget indfører samtidig skærpede oplysningskrav om disse aktiestrukturer i prospekter og til markedsoperatøren.
For at sikre Finanstilsynets objektivitet og integritet i overensstemmelse med EU's CRD VI-direktiv, indføres tre væsentlige stramninger:
| Område | Foreslået ændring |
|---|---|
| Embedsperiode | Der indføres en maksimal embedsperiode på 14 år for medlemmer af Finanstilsynets direktion med ansvar for tilsyn med kreditinstitutter. |
| Handelsforbud | Relevante ansatte i Finanstilsynet forbydes at handle med finansielle instrumenter udstedt af virksomheder, de fører tilsyn med. |
| Karensperioder | Der indføres lovpligtige karensperioder for ansatte, der fratræder deres stilling for at overgå til den private finansielle sektor, de tidligere har ført tilsyn med. |
Reglerne for finansielle konglomerater (koncerner med væsentlige aktiviteter i både bank- og forsikringssektoren) gøres mere klare. Der indføres en ny metode til beregning af kapitalkrav, hvor et supplerende kapitalkrav på konglomeratniveau skal afdække de samlede risici. Dette erstatter den nuværende metode, der er baseret på fradrag i modervirksomhedens kapital.
For at styrke investorbeskyttelsen og sikre tilstrækkelige ressourcer indføres et krav om, at investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er) og visse investeringsforeninger (SIKAV'er) skal have mindst to fuldtidsansatte personer, som er bosiddende i EU, og som fastlægger virksomhedens forretningsadfærd.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, men indeholder en række specifikke datoer for forskellige dele af lovgivningen for at sikre korrekt implementering af EU-regler.
| Del af lovforslag | Ikrafttrædelsesdato |
|---|---|
| Hovedlov | 1. januar 2026 |
| Maksimal embedsperiode for Finanstilsynets direktion (§ 2, nr. 14) | 11. januar 2026 |
| Ophævelse af national prospektgrænse (§ 1, nr. 4) | 5. juni 2026 |
| Nye regler for SMV-vækstmarkeder og officiel notering (§ 1, diverse nr.) | 6. juni 2026 |
| Nye regler for aktier med flere stemmer (MVS) | 5. december 2026 |
| Indberetning til ESAP for ATP (§ 7, nr. 2 og 4) | 10. januar 2028 / 9. januar 2030 |
Lovforslaget er en samlelov, der implementerer en række ændringer på det finansielle område. Hovedformålene er at styrke...
Læs mereDette lovforslag er fremsat for at stimulere samfundsøkonomien som reaktion på COVID-19-krisen. Det sker primært ved at ...
Læs mere
AP Pension: Klage over afvist tilbageførsel fra markedsrente efter omvalg i 2011