Kravet om jobcentre afskaffes, og kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen lokalt, dog med krav om én virksomhedsindgang.
Ressourceforløb og revalidering afskaffes som selvstændige ordninger, og eksisterende forløb udfases gradvist.
Særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde afskaffes med en treårig udfasningsperiode for eksisterende modtagere.
Antallet af obligatoriske jobsamtaler reduceres for flere målgrupper, og der indføres mere fleksible rammer for tilbud.
Sygemeldte i ansættelse med forventet raskmelding inden 26 uger undtages som udgangspunkt fra kommunal opfølgning.
Rehabiliteringsteams afskaffes, og kommunerne får frihed til at organisere den tværfaglige indsats, men skal fortsat indhente sundhedsfaglig rådgivning ved fleksjob og førtidspension.
Obligatorisk læse-, skrive- og regnetest afskaffes for unge uden uddannelse og dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse.
Jobrotation og puljen til uddannelsesløft afskaffes for at forenkle beskæftigelsessystemet.
Der etableres hjemmel til brug af kunstig intelligens i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne til at understøtte sagsbehandling og virksomhedsmatch.
Der etableres et IT-baseret datagrundlag, som virksomheder kan anvende til bæredygtighedsrapportering, og som kommunerne kan bruge til en styrket virksomhedsindsats.
Dette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 2025. Reformen sigter mod at skabe en mere værdig, fri og forenklet beskæftigelsesindsats, der fokuserer på den enkelte borger og sagsbehandlerens faglighed, samtidig med at udgifterne reduceres med 2,6-2,7 mia. kr. varigt fra 2030.
Hovedpunkter i reformen
Organisering og styring:
Kravet om jobcentre afskaffes, hvilket giver kommunerne frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold. Dog skal der etableres én virksomhedsindgang til den kommunale beskæftigelsesindsats for at lette virksomhedernes rekruttering. Kommunalbestyrelsen skal midlertidigt (til udgangen af 2029) samle beskæftigelsesindsatsen i ét udvalg for at sikre politisk fokus i overgangsperioden.
Det skærpede statslige tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats afskaffes, og den statslige VEU-koordinering (Voksen-, Efter- og Videreuddannelse) bortfalder for at forenkle den statslige rolle.
Kontaktforløb og tilbud:
Reglerne for jobsamtaler og tilbud gøres mere fleksible. For dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal der holdes individuelle jobsamtaler med mindst 75% af personerne inden for de første seks måneder. Antallet af samtaler reduceres, og kommunen får større frihed til at tilrettelægge forløbet individuelt. Den første jobsamtale skal dog fortsat holdes med alle.
Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, og kravet om gentagen aktivering afskaffes.
Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering kan igen medregnes som ret- og pligttilbud.
Afskaffelse af ordninger og ydelser:
Ressourceforløb og revalidering: Disse ordninger og de tilhørende ydelser (ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse) afskaffes. Personer, der allerede er bevilget et forløb inden lovens ikrafttræden (1. februar 2026), kan dog færdiggøre deres forløb efter de hidtil gældende regler. Dette indebærer, at kommunerne ikke længere kan bevilge nye ressourceforløb eller revalideringsforløb.
Særlig støtte: Støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde afskaffes med virkning fra 1. juli 2026. Eksisterende modtagere kan dog fortsat modtage støtten i en treårig udfasningsperiode frem til 30. juni 2029, medmindre de ophører med at modtage den ydelse, der berettigede dem til støtten.
Jobrotation og puljen til uddannelsesløft: Disse ordninger afskaffes for at forenkle beskæftigelsessystemet og reducere administrationen. Eksisterende forløb udfases.
Obligatorisk læse-, skrive- og regnetest: Kravet om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse og dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse afskaffes. Kommunen kan dog fortsat tilbyde test efter behov.
Ret til mentor ved overgang til uddannelse: Retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse afskaffes, men almindelig mentorstøtte er fortsat mulig.
Tværfaglig indsats og sundhedsfaglig rådgivning:
Kravet om rehabiliteringsteams afskaffes, hvilket giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge den tværfaglige indsats. Kommunen skal dog fortsat udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde ved vurdering af fleksjob eller førtidspension.
Ensartet sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion skal fortsat indhentes, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.
Sygemeldte:
Sygemeldte i ansættelse, der forventes raskmeldt inden udgangen af 26. uge, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiveren ønsker det. Kommunen kan dog beslutte at iværksætte opfølgning efter en konkret vurdering.
For øvrige sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler til mindst én inden for de første seks måneder, og der gives bedre mulighed for digitale eller telefoniske samtaler. Visitationskategorierne for sygemeldte afskaffes.
Digitalisering og data:
Der skabes bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger, så borgere kan registrere CV-oplysninger og jobsøgningsaktiviteter i kommunernes eller a-kassernes digitale løsninger, forudsat at oplysningerne synkroniseres med det fælles IT-baserede datagrundlag (DFDG).
Der etableres et IT-baseret datagrundlag, som virksomheder kan få adgang til og anvende til bæredygtighedsrapportering og HR-formål. Samtidig etableres et supplerende datagrundlag til kommunernes virksomhedsrettede indsats.
Der indføres hjemmel til brug af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne til at understøtte opgaveløsningen, herunder forbedring af digitalt match mellem borgere og virksomheder på Jobnet.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre offentlige mindreudgifter på i alt 2,7 mia. kr. varigt fra 2030. Dette skyldes primært mindreudgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsatsen. Reformen forventes dog at have en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter til forsørgelse. For borgerne forventes administrative lettelser i form af færre obligatoriske samtaler og mere fleksible digitale registreringsmuligheder.
Ikrafttrædelse
De fleste initiativer træder i kraft den 1. februar 2026, mens andre, herunder afskaffelse af særlig støtte og rehabiliteringsteams, træder i kraft den 1. juli 2026.
Lovforslaget udmønter dele af 'Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen' fra juni 2022. Hovedformålene er at skabe en mere målrettet beskæftigelsesindsats, give borgere øget fleksibilitet og forenkle administrative krav for kommunerne. Dette opnås gennem en række ændringer i bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sygedagpengeloven.
Uendeligt bureaukrati i beskæftigelsessystemet bliver nu fjernet
For nogle borgere er samtaler i kommunen og a-kassen en vigtig støtte, for andre er det ikke. Og det bliver udgangspunktet for den nye og mere forenklede beskæftigelsesindsats, der gradvist træder i kraft i 2026.
Bredt flertal afsætter 90 millioner kroner til investeringer i at få flere ind på arbejdsmarkedet
Den Sociale Investeringsfond skal med en millionindsprøjtning investere i indsatser, der kan bringe for eksempel udsatte unge og seniorer ind på arbejdsmarkedet.
Lovforslaget udvider borgerens ret til at vælge samtaleform med jobcenteret og kommunen.
For ledige (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats):
Den første jobsamtale skal fortsat ske ved personligt fremmøde.
Ved efterfølgende samtaler i hele ledighedsforløbet kan den ledige selv vælge, om samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Tidligere gjaldt denne valgfrihed først efter 6 måneders ledighed.
Jobcenteret kan dog i konkrete tilfælde beslutte, at en samtale skal holdes ved personligt fremmøde, hvis der vurderes at være et særligt behov for det.
For sygemeldte (sygedagpengeloven):
Den første opfølgningssamtale skal som udgangspunkt ske ved personligt fremmøde.
Ved efterfølgende opfølgninger kan den sygemeldte vælge mellem personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde.
Kommunen kan ligeledes her beslutte, at en samtale kræver personligt fremmøde.
Målretning af beskæftigelsesindsatsen
For at styrke fokus på indsatser, der bringer ledige tættere på arbejdsmarkedet, justeres reglerne for tilbud.
Ret- og pligttilbud: Tilbudskategorien 'øvrig vejledning og opkvalificering' (§ 91) kan ikke længere bruges til at opfylde en ledigs ret og pligt til et tilbud efter 6 måneders ledighed. Formålet er at få kommunerne til i højere grad at anvende virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse.
Vejledning om jobrettet uddannelse: Jobcentrenes pligt til at vejlede om 6 ugers jobrettet uddannelse (hvis personen efterspørger det) afskaffes. Denne vejledningspligt ligger fremover alene hos arbejdsløshedskasserne.
Administrative forenklinger for kommuner
Lovforslaget indeholder flere ændringer, der skal reducere kommunernes administrative opgaver.
Skærpet tilsyn: Kravet om, at en kommune under skærpet tilsyn skal gennemføre en uvildig sagsgennemgang, afskaffes. Det er fremover op til den enkelte kommune at vurdere behovet for en sagsgennemgang som led i sin genopretningsplan.
Beskæftigelsesplan: Pligten for kommunalbestyrelsen til årligt at vedtage en beskæftigelsesplan og en resultatrevision ophæves.
'Min Plan': Kravet om, at 'Min Plan' skal indeholde status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser, fjernes. Kommunerne kan fremover selv vurdere, hvordan de bedst dokumenterer opfølgningen.
Repatrieringsindsats: Som en undtagelse til forenklingerne fastholdes det, at kommunerne årligt skal udarbejde og offentliggøre en beskrivelse af deres indsats for rådgivning og information om repatriering. Dette krav flyttes til repatrieringsloven.
Ophævelse af særregler og tekniske justeringer
Lovforslaget rydder op i en række forældede regler og foretager tekniske tilpasninger.
Ophævelse af COVID-19-særregler: Flere midlertidige bestemmelser i sygedagpengeloven, som blev indført under COVID-19-pandemien, ophæves. Dette gælder bl.a. regler om midlertidig forlængelse af sygedagpenge, refusion til arbejdsgivere og ret til sygedagpenge for personer i risikogrupper.
Lukning af VAS-systemet: Som følge af lukningen af systemet for Validering af Atypisk Sygefravær (VAS) fjernes alle henvisninger til systemet i sygedagpengeloven og Nemrefusionsloven.
Adgang til pensionsoplysninger: Processen for a-kassernes adgang til pensionsoplysninger (til brug for efterlønsberegning) ændres. Oplysningerne skal fremover hentes direkte fra Skatteforvaltningens platform (DUPLA) i stedet for via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Mentorstøtte: Det præciseres, at retten til mentorstøtte for personer, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, er betinget af, at støtten har et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet formål.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 22. marts 2023.
Dog træder ændringen vedrørende a-kassernes adgang til pensionsoplysninger (§ 7, nr. 2) først i kraft den 1. juli 2023.
Beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for enkelte andre bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
