Social- og Boligstyrelsen har offentliggjort en ny vejledning, der skaber klarhed over reglerne for etablering af bygge- og bofællesskaber ved kommunalt grundsalg1. Publikationen er et resultat af Grøn Boligaftale 2020 og skal hjælpe kommuner med at navigere i de juridiske rammer for alternative boformer.
Baggrund og formål
Vejledningen adresserer de barrierer, som borgergrupper ofte møder i forbindelse med kommunale udbud. Formålet er at klarlægge kommunernes handlerum for at understøtte borgerdrevne projekter uden at komme i konflikt med reglerne om statsstøtte eller kommunalfuldmagten. Da bofællesskaber ikke er direkte defineret i planloven, kræver det en bevidst brug af de eksisterende værktøjer.
Planlægningsmæssige værktøjer
Kommuner har flere muligheder for at fremme bofællesskaber gennem lokalplanlægning og boligpolitik:
- 25 pct. almene boliger: Kommunen kan kræve, at op til en fjerdedel af boligerne i et område skal være almene, herunder almene bofællesskaber.
- Krav om fælleshuse: Lokalplanen kan betinge ibrugtagning af nybyggeri af, at der etableres fællesfaciliteter.
- Målrettet udbud: Kommunen kan opdele grunde i mindre parceller egnede til enkelte husstande for at undgå, at store investorer opkøber hele arealer.
Regler for grundsalg og prisfastsættelse
Som udgangspunkt skal alt kommunalt grundsalg ske ved offentligt udbud til markedspris. Kommunen må ikke yde direkte støtte til private aktører eller enkeltpersoner for at fremme specifikke boformer.
| Salgsmetode | Særlige vilkår | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Offentligt udbud | Skal ske til markedspris; højeste bud vinder som udgangspunkt. | Kommunestyrelsesloven § 68 |
| Salg uden udbud | Muligt til almene boligorganisationer eller ustøttede private andelsboliger med kommunal garanti2. | Almenboligloven |
| Arealudviklingsselskaber | Giver mulighed for mere fleksible vilkår gennem partnerskaber med private investorer. | Kræver godkendelse fra Ankestyrelsen |
Case: Roskilde Kommunes "Urbant Selvbyg"
I vejledningen fremhæves projektet "Urbant Selvbyg" fra Roskilde Kommune som et eksempel på, hvordan man kan sænke indgangsbarriererne:
"Kommunen udbød 14 små byggegrunde med faste priser baseret på mæglervurdering. For at hjælpe borgergrupperne gennemførte kommunen forundersøgelser og pælefundering på forhånd for at minimere deres økonomiske risiko."
Modellen indebar desuden en forlænget optionstid på 12-18 måneder, hvilket gav borgerne den nødvendige tid til at organisere finansiering og færdiggøre projektmaterialet før den endelige overtagelse.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen