Afgiftsfritagelse for registreringsafgift – minibusser til bofællesskab for handicappede

Sagen omhandlede et bofællesskabs ansøgning om fritagelse for registreringsafgift ved anskaffelse af to minibusser. SKAT havde afslået ansøgningen med den begrundelse, at bofællesskabet ikke blev anset for at være en "lignende institution" i relation til fritagelsesbestemmelserne i den dagældende Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

SKATs begrundelse

SKAT henviste til, at bofællesskabet var et tilbud under en kommune, men at beboerne skulle være fysisk mobile og kunne klare sig selv om natten. SKAT mente, at den pleje og behandling, der foregik, mere havde karakter af hjælp, støtte og vejledning i dagligdagen, og at bofællesskabet ikke kunne sammenlignes med et plejecenter eller ældrecenter. SKAT henviste desuden til dommene SKM 2005.181.ØLR og SKM 2006.651.HR.

Klagerens argumenter

Klageren, repræsenteret af bofællesskabet, påstod, at ansøgningen om afgiftsfritagelse skulle imødekommes. Klageren argumenterede for, at SKATs afgørelse var baseret på misforståelser og forældede oplysninger. Det blev fremhævet, at:

• Bofællesskabet drives af kommunen, og boligerne er lejet af et boligselskab, hvilket er sædvanligt for sociale institutioner.
• Beboerne visiteres af kommunen på baggrund af betydeligt og varigt nedsat funktionsevne og har vidtgående pleje- og omsorgsbehov.
• Der er vågen nattevagt tilknyttet, og det er ikke en forudsætning, at beboerne kan klare sig selv om natten.
• En stor del af personalets arbejde, anslået til minimum 50%, består af pleje- og behandlingsopgaver, herunder medicindosering, blodsukkermåling, insulinbehandling, vejledning i kost og bevægelse samt hjælp til personlig hygiejne.
• Beboernes ophold er varigt, og alternativet ville være anbringelse på en døgninstitution.

Klageren mente, at bofællesskabet, på baggrund af den faktiske pleje og de fælles faciliteter, var omfattet af begrebet "lignende institutioner" i registreringsafgiftsloven.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og imødekom ansøgningen om afgiftsfritagelse. Retten fandt, at forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til den dagældende Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a var opfyldt.

Landsskatteretten lagde vægt på de fremlagte oplysninger om beboernes pleje- og behandlingsbehov samt den omfattende bistand, der ydes af bofællesskabets personale. Dette dokumenterede tilstrækkeligt, at bofællesskabet kunne sidestilles med et plejehjem eller ældrecenter i lovens forstand, og at busserne skulle anvendes til befordring af egne beboere, der var visiteret til aktiviteter på institutionen for at vedligeholde deres fysiske eller psykiske færdigheder.