Udlodning fra forening anset som skattepligtig indkomst

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 23.845 kr., idet beløbet blev anset for skattepligtig udlodning fra en forening. Klageren og dennes ægtefælle havde købt en andelsbolig, der var en del af en udstykning, hvor et fælleshus (en gammel gård) skulle fungere som fælleshus for de 45 boliger. Fælleshuset blev vederlagsfrit overdraget fra sælger til beboerforeningen, [forening2], pr. 1. juli 2008.

Baggrund for sagen

Det viste sig, at renoveringen af fælleshuset var uoverskuelig, og det blev derfor besluttet at sælge det. Fælleshuset blev solgt for 870.000 kr. med overtagelse den 1. november 2008. Efter fradrag af udgifter fremkom et beløb på 1.073.034,21 kr., som blev besluttet fordelt ligeligt med 1/45 pr. bolig (ca. 23.000 kr. pr. andel) i forbindelse med foreningens nedlæggelse.

SKATs og Skatteankenævnets begrundelse

SKAT og Skatteankenævnet anså beløbet for skattepligtigt. De begrundede dette med, at [forening2] er en forening omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Selvom ejendomsavancen ved salg af fælleshuset ikke var skattepligtig for foreningen (da det ikke havde været anvendt erhvervsmæssigt), var udlodninger til medlemmerne skattepligtige efter Statsskatteloven § 4. Det blev fremhævet, at sådanne udlodninger hverken er undtaget efter Statsskatteloven § 5 eller særlige bestemmelser i særlovgivningen. Udlodningen blev klassificeret som personlig indkomst, da den ikke indgår i den udtømmende oplistning af kapitalindkomster i Personskatteloven § 4, jf. Personskatteloven § 2.

SKAT henviste desuden til afgørelserne LSRM 1978.154 og SKM 2001.417 V.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle bortfalde, da beløbet ikke var skattepligtigt. Klageren argumenterede, at beløbet var en tilbagebetaling af tidligere indbetalte penge, ikke et overskud, og at der allerede var betalt skat af de oprindelige indbetalinger. Klageren mente, at sagen ikke kunne sammenlignes med LSRM 1978.154, da den omhandlede en ekstra indtægt. Klagerens ægtefælle fremsendte desuden et brev fra et revisionsfirma, der henviste til SKM 2007.52, hvor Skatterådet havde anset kompensation for hurtig fraflytning af lejemål som skattefri kompensation, jf. Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a. Revisionsfirmaet mente, at der kunne være en mulighed for, at udbetalingen helt eller delvist kunne anses for skattefri kompensation for opgivelse af brugsret til fælleshuset.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 23.845 kr.

Retten lagde til grund, at foreningen, [forening2], er et selvstændigt retssubjekt, der er skattepligtigt efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Dette blev underbygget af, at:

• Medlemmerne af foreningen er de til enhver tid værende ejere af grunde samt indehavere af brugsretten til andelsboliger i udstykningen.
• Medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser.
• Ingen af foreningens medlemmer har krav på andel af foreningsformuen i tilfælde af ejerskifte og dermed udtræden af foreningen.

Foreningen overtog vederlagsfrit en ejendom (fælleshuset), som senere blev solgt. Provenuet fra salget blev udbetalt til medlemmerne i forbindelse med foreningens opløsning.

Landsskatteretten fastslog, at udlodning fra en forening omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 4. Det blev fremhævet, at [forening2] var det selvstændige skattesubjekt og dermed ejer af fælleshuset, og at andelshaverne alene havde en benyttelsesret via deres medlemskab af foreningen og ikke ejede en andel af fælleshuset. Ifølge vedtægterne havde medlemmerne heller ikke krav på en andel af foreningens formue ved opløsning.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.