EU-Kommissionen har officielt vedtaget den første fælles europæiske standard for permanent kulstoflagring, og fundamentet for reglerne omkring biokul er dansk. Metoden, der skal dokumentere stabiliteten af kulstof i biokul, er udviklet gennem et tæt forskningssamarbejde mellem GEUS og Aarhus Universitet.
Videnskabeligt gennembrud bliver til lovgivning
Siden 2023 har forskere arbejdet på at løse en af de største udfordringer ved brugen af biokul som klimaværktøj: Hvordan man med sikkerhed kan måle, hvor stor en del af kulstoffet der bliver liggende i jorden permanent. Den 3. februar blev denne forskning ophøjet til EU-standard, da kommissionen vedtog de nye beregningsmodeller og måleprincipper.
Metoden blev oprindeligt publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Coal Geology og danner nu grundlag for, hvordan hele EU fremover skal opgøre kulstoflagring via biokul.
Præcis differentiering af kulstof
Kernen i den danske metode er evnen til at skelne mellem stabilt og mindre stabilt kulstof. Dette er afgørende for at kunne give en præcis garanti for biokullets langsigtede klimaeffekt.
Professor Hamed Sanei fra Aarhus Universitet forklarer betydningen:
"Der har manglet en præcis og dokumenterbar måde at skelne mellem stabilt og mindre stabilt kulstof i biokul. Med vores metode kan vi sætte tal på, hvad der reelt kan betragtes som permanent kulstoflagring."
Oversigt over centrale aktører og roller
| Organisation | Rolle i projektet |
|---|---|
| GEUS | Projektledelse og geologisk ekspertise |
| Aarhus Universitet (Institut for Geoscience) | Udvikling af målemetoder og videnskabelig publicering |
| Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Bestiller af national emissionsmodel |
| Teknologisk Institut & DCE | Samarbejdspartnere på nationale klimafremskrivninger |
Perspektiver for dansk klimapolitik
Udover den europæiske anerkendelse spiller forskningen en direkte rolle i Danmarks egne klimamål. GEUS arbejder i øjeblikket på en model, der skal sikre, at biokul kan indgå korrekt i de nationale emissionsopgørelser. Dette vil gøre det muligt for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at indregne biokul som et konkret bidrag til at nå de danske reduktionsmål.
Professor Henrik Ingermann fra GEUS betegner EU-beslutningen som en stor anerkendelse:
"Det betyder, at der nu findes en fælles og videnskabeligt funderet standard for, hvad der kan tælle som permanent kulstoflagring."
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
