Nye anbefalinger fra ekspertudvalg: Stærkt behov for klimavenlige dyrkningsmetoder

Ekspertudvalg: Nye dyrkningsmetoder skal styrke kulstoflagring i dansk landbrugsjord

Regeringens ekspertudvalg for kulstoffangst og -lagring har fremlagt en række anbefalinger, der peger på et markant potentiale for at binde CO2 direkte i landbrugsjorden. Ved at implementere regenerative dyrkningsformer og optimere plantevalget kan landbruget spille en central rolle i opfyldelsen af de nationale klimamål.

Hovedvægten i anbefalingerne ligger på en omstilling af de nuværende dyrkningspraksisser. Ekspertudvalget foreslår, at der indføres stærkere økonomiske incitamenter og regulering, som fremmer metoder, der naturligt øger jordens kulstofindhold. Dette inkluderer blandt andet øget brug af efterafgrøder, græsarealer og systematisk nedmuldning af halm.

Fokus på regenerative metoder og teknologi

Udvalget fremhæver specifikke dyrkningskoncepter som Conservation Agriculture, pløjefri dyrkning og skovlandbrug som centrale værktøjer. Ved at lade planterester blive i jorden og anvende sorter med dybere rødder og højere proteinproduktion, kan landbruget både reducere sin CO2-udledning og forbedre jordkvaliteten.

Data fra perioden 2009-2019 viser, at der allerede er sket en positiv udvikling i dansk landbrugsjord med en gennemsnitlig stigning på 1,2 ton kulstof pr. hektar, hvilket svarer til ca. 4,5 ton CO2 pr. hektar. For at fortsætte denne tendens anbefaler udvalget en massiv satsning på forskning og dokumentation.

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, udtaler:

”En grøn omstilling af landbruget er helt uomgængelig, hvis vi skal nå vores klimamål. Ved at integrere metoder som efterafgrøder og flerårige planter kan vi effektivt lagre kulstof i jorden. Der er en mærkbar opbakning til økologiske og regenerative metoder ude i landet, og det er denne positive udvikling, vi skal bygge videre på.”

Udvikling af planteavl og jordkvalitet

Udover de direkte dyrkningsmetoder anbefaler udvalget en styrket indsats inden for planteforædling. Ved at udvikle sorter, der er bedre tilpasset fremtidens vejrforhold og som har en højere evne til kulstofbinding, kan landbruget øge sin arealeffektivitet. Det understreges samtidig, at positive klimaeffekter skal vurderes i sammenhæng med eventuelle sideeffekter som udvaskning af kvælstof og udledning af lattergas.

Næste skridt for vækstplanen

Anbefalingerne fra ekspertudvalget overdrages nu til Vækstteamet, som skal anvende indsigterne i udformningen af regeringens kommende vækstplan for landbrug, fødevarer og biosolutions.

Arbejdet med den endelige vækstplan og de dertilhørende initiativer forventes at blive igangsat den 1. januar 2026. Her vil der blive lagt vægt på at skabe en helhedsorienteret strategi, der sikrer både fødevareforsyningssikkerhed og naturhensyn i den grønne omstilling.