Lov om klima med juridisk bindende 70 pct. reduktionsmål i 2030

Dette lovforslag etablerer en ny, juridisk bindende ramme for Danmarks klimapolitik. Det centrale formål er at lovfæste målet om en 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 i forhold til 1990-niveauet og at opnå et klimaneutralt samfund senest i 2050. Loven erstatter den tidligere klimalov fra 2014 og indfører en række nye mekanismer for at sikre, at målene nås, herunder en handlepligt for regeringen og en styrkelse af Klimarådet.

Lovens Formål og Hovedmål (§ 1)

Lovens primære formål er at fastsætte to juridisk bindende nationale klimamål:

• 2030-mål: En reduktion af drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.
• 2050-mål: At Danmark er et klimaneutralt samfund senest i 2050, med Parisaftalens 1,5-gradersmål for øje.

Reduktionerne skal primært ske via reelle, indenlandske tiltag. Målopfyldelsen for 2030 opgøres som et gennemsnit over årene 2029-2031 for at tage højde for årlige udsving. Klimaindsatsen skal desuden følge en række guidende principper:

• Globalt lederskab: Danmark skal være et foregangsland, der inspirerer internationalt.
• Omkostningseffektivitet: Omstillingen skal ske så omkostningseffektivt som muligt med hensyn til erhvervsliv, konkurrencekraft og sunde offentlige finanser.
• Social balance: Den grønne omstilling skal ske under bibeholdelse af et stærkt velfærdssamfund og social balance.
• Reelle reduktioner: Tiltag skal medføre reelle, indenlandske reduktioner og ikke blot flytte udledninger til udlandet (carbon leakage).

Rullende Klimamål og Klimahandlingsplaner (§ 2)

For at sikre en langsigtet og vedvarende indsats indføres en mekanisme for fremtidige mål:

• Rullende delmål: Mindst hvert femte år skal klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte en ny national klimamålsætning med et tiårigt perspektiv (f.eks. i 2025 for 2035). Disse delmål vil blive fastsat ved lov.
• "No backsliding"-princip: En ny klimamålsætning må ikke være mindre ambitiøs end den senest fastsatte.
• Klimahandlingsplaner: Mindst hvert femte år skal regeringen udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv.

Det Systematiske Årshjul for Klimaindsatsen

Loven etablerer en fast årlig cyklus for at monitorere, rapportere og justere klimaindsatsen. Dette skal sikre systematisk opfølgning og gennemsigtighed.

Klimaprogram og Ministerens Handlepligt (§ 7)

Det årlige klimaprogram bliver det centrale redskab for regeringens klimapolitik. Det skal bl.a. indeholde:

• Status på opfyldelse af klimamålene.
• Planlagte klimatiltag og deres forventede effekt.
• Regeringens stillingtagen til Klimarådets anbefalinger.
• En global klimastrategi.

En central nyskabelse er handlepligten. Ministeren skal i klimaprogrammet vurdere, om det kan anskueliggøres, at klimamålene nås. Hvis det ikke er tilfældet, forpligtes ministeren til i samme program at fremlægge nye initiativer, der viser vejen mod målopfyldelse. Det er i sidste ende Folketinget, der via den årlige redegørelse og forespørgselsdebat vurderer, om regeringen lever op til denne pligt.

Klimarådets Styrkede Rolle (Kapitel 2 & 5)

Klimarådets rolle som uafhængigt ekspertorgan styrkes markant for at sikre faglig og uvildig rådgivning:

• Uafhængighed: Klimarådet vælger fremover selv sine kandidater til formandsposten og medlemspladser, som ministeren herefter formelt udpeger. Sekretariatschefen ansættes af rådets formand.
• Udvidelse: Rådet udvides fra 7 til 9 medlemmer for at inkludere ekspertise inden for klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning.
• Nye opgaver: Udover at give årlige anbefalinger skal Klimarådet:
  • Vurdere, om regeringens indsats anskueliggør, at målene nås (og dermed om handlepligten indtræder).
  • Kommentere på den årlige klimastatus og klimaprogrammet.
  • Udarbejde et katalog over mulige klimavirkemidler.

Der etableres desuden et Klimadialogforum med repræsentanter fra bl.a. brancheorganisationer og grønne organisationer, som skal bistå Klimarådet og sikre interessentinddragelse.

Øvrige Bestemmelser

• Klimastatus og -fremskrivning (§ 6): Den årlige fremskrivning fra Energistyrelsen styrkes og omdøbes. Den skal indeholde en ny global afrapportering, der belyser de internationale effekter af Danmarks klimaindsats, herunder effekter fra forbrug, eksport af grøn strøm og international skibs- og luftfart.
• DMI's Rolle (§ 9): Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lovfæstes som regeringens officielle rådgiver i relation til den klimavidenskabelige udvikling.
• Ikrafttrædelse (§ 13): Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og ophæver lov nr. 716 af 25. juni 2014 om Klimarådet. Der er overgangsregler for de nuværende medlemmer af Klimarådet for at sikre kontinuitet.