Verdens vandkrise er i stigende grad en urban udfordring. Nye data og analyser forud for FN's vandkonference i 20261 og det kommende World Urban Forum (WUF13)2 viser, at presset på vandressourcerne koncentreres i storbyerne. Halvdelen af verdens 100 største byer, herunder metropoler som Beijing, New York, Los Angeles og Delhi, oplever i dag et højt niveau af vandstress3.
Baggrund og den nye virkelighed
Situationen er så alvorlig, at eksperter i en ny FN-rapport er holdt op med blot at tale om krise; visse regioner er nu i en tilstand af "vand-bankerot"4. Det betyder, at de naturlige vandbalancer er så ødelagte, at de ikke længere kan genoprettes til tidligere niveauer. Urban vandstress drives af en kombination af klimaforandringer og utilstrækkelig forvaltning af ressourcerne i takt med byernes eksplosive vækst.
Urban vækst og eksploderende efterspørgsel
I dag bor 55 % af verdens befolkning i byer, et tal der forventes at stige til 68 % i 2050. Næsten hele denne vækst vil ske i Asien og Afrika, hvor mange områder i forvejen mangler basal sanitet og adgang til rent vand.
| Parameter | Forventet udvikling / Status |
|---|---|
| Urban andel af verdens befolkning (2050) | 68 % |
| Stigning i urban vandefterspørgsel (næste 30 år) | 50–70 % |
| Byboere med sæsonbetonet vandmangel (2050) | 1,9 milliarder |
| Antal mennesker i slumkvarterer (tilvækst pr. dag) | 183.000 |
Social ulighed og forsyning
Vandkrisen rammer skævt. Over 1,1 milliarder mennesker bor i dag i slumområder, og dette tal forventes at stige med 2 milliarder over de næste 30 år. For beboere i uformelle bosættelser er adgangen til rent og billigt vand ofte den største barriere for et værdigt liv. Samtidig lever 1,1 milliarder mennesker i storbyområder, der er ramt af en vedvarende udtørringstendens.
Løsninger og vejen mod 2026
UN-Habitat arbejder på at styrke de lokale myndigheder og vandselskaber, som står i frontlinjen. Der findes på verdensplan omkring 285.000 forsyningsvirksomheder, som er afgørende for at nå FN's verdensmål 6 om rent vand og sanitet. En central løsning er etableringen af non-kommercielle partnerskaber mellem vandselskaber (Water Operators’ Partnerships)5, hvor erfaringer deles for at skabe mere robuste systemer i lande som f.eks. Tunesien6, Libanon7 og Kenya8.
Ved det kommende World Urban Forum i Baku i maj 2026 vil fokus være på, at adgang til vand er fundamentalt forbundet med boligforhold, urban modstandskraft og social lighed.






