Fortolkning af begrebet »forsyningspligtydelse« i vandrammedirektivet
Dato
10. september 2014
Udsteder
Domstolen
Land
Tyskland
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Dokument
Nøgleord
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Forbundsrepublikken Tyskland for manglende overholdelse af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, særligt artikel 2, nr. 38, og artikel 9.
Kommissionen mente, at Tyskland fortolkede begrebet »forsyningspligtydelse« for snævert ved at udelukke visse ydelser (f.eks. opmagasinering med henblik på el-produktion fra vandkraftressourcer, sejlads og beskyttelse mod oversvømmelse, indvinding med henblik på vanding, industriel brug og eget forbrug) fra anvendelsen af begrebet.
Kommissionen argumenterede for, at begrebet »forsyningspligtydelse« omfatter mere end blot vandforsyning og spildevandsrensning, og at alle former for vandanvendelse bør bidrage til dækning af omkostningerne, under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler.
Forbundsrepublikken Tyskland anførte, at Kommissionens fortolkning var for bred og ikke tog hensyn til direktivets forvaltningssystem, der balancerer kravene til vandbeskyttelse med en legitim ret til anvendelse. Tyskland mente, at begrebet »forsyningspligtydelse« primært omfatter vandforsyning og spildevandsrensning, og at andre foranstaltninger kan anvendes til at beskytte vandressourcerne.
Flere medlemsstater intervenerede til støtte for Tyskland.
Afgørelse
Domstolen frifandt Forbundsrepublikken Tyskland og pålagde Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger. Domstolen fastslog, at det ikke i sig selv udgør en tilsidesættelse af forpligtelserne i henhold til direktiv 2000/60, artikel 2, nr. 38 og artikel 9, hvis Tyskland ikke lader visse aktiviteter være omfattet af princippet om dækning af omkostninger, uafhængigt af andre klagepunkter.
Begrundelse
Domstolen begrundede afgørelsen med:
- Direktivets karakter af rammedirektiv, der fastlægger fælles principper, men overlader til medlemsstaterne at vedtage specifikke foranstaltninger.
- At direktivet primært sigter mod at bevare og forbedre vandmiljøet, hovedsageligt vandkvaliteten, og at vandmængden er et aspekt, der kontrolleres for at sikre god kvalitet.
- At EU-lovgiver tilsigtede, at der tages hensyn til forskelle i løsninger ved planlægning og gennemførelse af foranstaltninger til beskyttelse og bæredygtig anvendelse af vand, og at beslutninger træffes så tæt som muligt på områderne for vandanvendelse eller -forringelse.
- At medlemsstaterne har beføjelse til under visse betingelser ikke at anvende princippet om dækning af omkostningerne i forbindelse med en bestemt vandanvendelse, hvis dette ikke anfægter direktivets mål.
- At foranstaltningerne vedrørende dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser udgør et af de kvalitative instrumenter til vandforvaltning, som medlemsstaterne kan disponere over med henblik på rationel ressourceanvendelse.
Centrale EU-retlige principper
- Fortolkning af EU-ret: Ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse skal der tages hensyn til dens ordlyd, de mål, den forfølger, den sammenhæng, hvori den indgår, og EU-rettens bestemmelser som helhed.
- Rammedirektiv: Direktiv 2000/60 er et rammedirektiv, der fastlægger fælles principper og en overordnet ramme for indsatsen til beskyttelse af vandområder, men overlader til medlemsstaterne at vedtage specifikke foranstaltninger.
- Subsidiaritetsprincippet: Beslutninger bør træffes så tæt som muligt på de steder, hvor vandet anvendes eller påvirkes, og der bør lægges særlig vægt på handling inden for medlemsstaternes ansvarsområde.
- Skøn til medlemsstater: Medlemsstaterne har et vist skøn ved gennemførelsen af direktivet, herunder muligheden for under visse betingelser ikke at anvende princippet om dækning af omkostningerne i forbindelse med en bestemt vandanvendelse, hvis dette ikke anfægter direktivets mål.
- Princippet om, at forureneren betaler: Medlemsstaterne skal tage hensyn til princippet om, at alle omkostninger forbundet med forsyningspligtydelser skal dækkes, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger forbundet med skader eller negative virkninger på vandmiljøet.
Lignende afgørelser