Når forskningen får form: Artefaktbaserede ph.d.-projekter

Fysiske værker vinder frem som centrale elementer i arkitektur- og designforskning

Designskolen Kolding og Arkitektskolen Aarhus oplever en stigende tendens, hvor ph.d.-projekter tager form som fysiske artefakter frem for udelukkende at basere sig på skriftlige afhandlinger. Gennem installationer, prototyper og modeller skaber de studerende ny viden, hvor selve formgivningen fungerer som en integreret del af den videnskabelige undersøgelse.

Denne artefaktbaserede tilgang supplerer de klassiske ph.d.-formater, som monografier og artikelbaserede afhandlinger. Formålet er at anerkende, at forskning inden for design og arkitektur ofte opstår i krydsfeltet mellem refleksion og praktisk handling.

Forskning gennem formgivning

I de artefaktbaserede forløb betragtes det skabte værk ikke blot som en illustration af et resultat, men som en aktiv måde at tænke og generere viden på. Ved at bringe fysiske alternativer i spil kan forskerne undersøge, hvordan nye løsninger fortolkes og skaber dialog i samfundet.

Denne forskningstype er særligt anvendelig til at bevæge sig fra en analyse af nutidens tilstand til at udforske og præsentere designløsninger, der er relevante for fremtiden.

Samme akademiske krav som traditionel forskning

Selvom formidlingsformen ændrer sig, ændres kravene til den videnskabelige tyngde ikke. Artefaktbaserede projekter skal leve op til de samme standarder for metodisk stringens, teoretisk forankring og dokumentation som alle andre ph.d.-afhandlinger.

Claus Peder Pedersen, leder af ph.d.-skolen på Arkitektskolen Aarhus, udtaler:

"En artefaktbaseret ph.d. er ikke mindre akademisk. Den stiller bare nogle andre krav til, hvordan man redegør for sin proces og sine resultater. Man skal kunne forklare, hvordan artefakterne producerer viden, og hvordan de indgår i en forskningsmæssig sammenhæng."

Nye veje for vidensdeling

Ved at integrere skabende praksis i det akademiske arbejde åbnes der for nye måder at forstå og dele viden på. Metoden placerer sig centralt i feltet mellem kunstnerisk udvikling og akademisk teori.

Ph.d.-skoleleder ved Designskolen Kolding, Sune Gudiksen, forklarer:

"Vi sætter et alternativ i spil for at undersøge, hvordan det for eksempel udtrykkes, fortolkes, skaber dialog og åbner andre veje. Artefakter kan være en måde at undersøge dette og skubbe dels til praksis, dels til teoretiske positioner og forståelser."

Denne tilgang understøtter en historisk tæt forbindelse mellem tænkning og formgivning i arkitekt- og designfagene. Artefaktbaserede ph.d.-projekter er i dag en etableret vej gennem forskeruddannelsen, hvor den materielle virkelighed og den videnskabelige refleksion mødes:

• Fysiske værker — Prototyper, installationer og rumlige konstruktioner.
• Visuelle medier — Film og digitale visualiseringer som forskningsbidrag.
• Fremtidsscenarier — Undersøgelser af nye praksisser gennem designeksperimenter.

Projekterne bidrager dermed til at udvide rammerne for, hvad moderne arkitektur- og designforskning kan indeholde og opnå.