Kommunale klimaplaner gør den grønne omstilling dyrere

Selvom næsten alle danske kommuner iværksætter lokale klimaplaner for at støtte op om den nationale klimapolitik, peger økonomiske analyser nu på, at indsatsen kan have den stik modsatte effekt. Kommunale klimatiltag risikerer nemlig at gøre den samlede grønne omstilling markant dyrere for samfundet, uden at det reelt sænker de samlede danske udledninger.

Baggrund for fordyrelsen

Hovedårsagen til problematikken er, at kommunerne ikke har adgang til det samfundsøkonomisk billigste og mest effektive redskab: en national drivhusgasafgift. I stedet er kommunerne henvist til at bruge mindre målrettede reguleringer. Det kan for eksempel være at sænke hastighedsgrænser, reducere antallet af parkeringspladser eller diktere borgernes opvarmningskilder.

Dette resulterer i en enorm forskel i omkostningerne ved at reducere CO2-udledningen:

Disse lokale instrumenter kan være fremragende til at håndtere trafiksikkerhed eller støjgener lokalt, men de er ifølge analysen uegnede til at føre effektiv klimapolitik.

Konsekvenser for de nationale mål

Den lokale indsats ændrer ikke i sig selv de fastsatte nationale klimamål. Tværtimod betyder kommunernes dyre og decentrale reduktioner blot, at de nationale mål kan nås med en lempeligere regulering fra statens side – for eksempel ved at fastsætte en lavere national drivhusgasafgift.

Resultatet er derved ikke en større reduktion i drivhusgasudledningen i Danmark, men derimod en samlet regning, der bliver væsentligt højere, end hvis staten havde styret indsatsen alene.

Anbefalinger til kommunerne

For at sikre en mere omkostningseffektiv grøn omstilling bør landets kommuner genoverveje deres tilgang. Anbefalingerne lyder:

• Fokus på kernedrift: Kommunerne bør primært tilrettelægge deres drift ud fra at levere mest mulig borgerservice for pengene. Staten regulerer allerede udledningerne via CO2-afgiften på fossile brændstoffer.
• Indfør en intern CO2-afgift: Hvis lokalpolitikerne ønsker at gå forrest og være mere ambitiøse end staten, kan de med fordel indføre en intern CO2-afgift på kommunens egen drift. Det giver institutionerne et direkte, økonomisk incitament til at reducere udledningen mest omkostningseffektivt.
• Kræv samfundsøkonomiske analyser: Før der indføres lokale restriktioner over for borgere og virksomheder, bør der altid udarbejdes en grundig cost-benefit analyse.

Om vigtigheden af at afveje tiltagene understreges det:

"Analysen vil kunne afdække de ekstra omkostninger, borgerne påføres og de klima- og miljøgevinster tiltaget medfører. Det giver et godt grundlag for kommunale politikere og borgere til at vurdere, om de ekstra omkostninger borgerne påføres, står i et rimeligt forhold til de umiddelbare klima- og øvrige miljøgevinster, der opnås."