Ophævelse og hjemvisning af Skive Kommunes godkendelse af fjernvarmeprojekt ved Egeris Kirke

Værket og Skive Kommune fastholdt, at teknologikataloget ikke var retligt bindende og ikke kunne sidestilles med de beregningsforudsætninger, der er nævnt i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 2, stk. 1, nr. 9. De argumenterede for, at kommunen havde et skøn, og at officialprincippet var begrænset af ressourcer og sagsbehandlingstider. Kommunen fremhævede desuden, at teknologikataloget eksplicit angiver, at dets forudsætninger ikke bør lægges til grund for konkrete investeringsbeslutninger.

Energiklagenævnet ophæver og hjemviser Skive Kommunes afgørelse af 5. oktober 2017 til fornyet behandling.

Nævnets begrundelse

Nævnet bemærkede, at Skive Kommune som forvaltningsmyndighed er underlagt officialprincippet, hvilket indebærer en pligt til at sikre, at de nødvendige oplysninger foreligger, og at de nødvendige undersøgelser foretages, inden der træffes afgørelse. Dette er afgørende for at træffe en korrekt afgørelse.

Projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger var baseret på dele af værdier fra Energistyrelsens teknologikatalog. Dette katalog blev opdateret i september 2017, hvilket var det senest offentliggjorte katalog på tidspunktet for kommunens afgørelse den 5. oktober 2017. Selvom teknologikataloget har vejledende karakter og ikke er retligt bindende, bør et projektforslag, der baserer sin samfundsøkonomiske analyse på værdier herfra, opdateres i henhold til den seneste version for at give kommunen det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Manglende inddragelse af opdaterede oplysninger

Energiklagenævnet fandt det i strid med officialprincippet, at Skive Kommune ikke inddrog det senest opdaterede teknologikatalog, inden afgørelsen blev bekendtgjort og fik virkning over for klager. De opdaterede oplysninger kunne have haft væsentlig betydning for kommunens samfundsøkonomiske vurdering af projektet, som skal være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Varmeforsyningsloven § 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 6 samt Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, stk. 2.

Manglende partshøring

Nævnet bemærkede desuden, at Skive Kommune ikke havde opdateret projektforslaget i overensstemmelse med værkets følsomhedsberegning af 29. september 2017 og sendt denne i høring til klager. Denne følsomhedsberegning udgjorde nye oplysninger til ugunst for klager og var af væsentlig betydning for sagens afgørelse, hvilket er i strid med Forvaltningslovens § 19, stk. 1.

På baggrund af disse mangler i sagsoplysningen og partshøringen vurderede Energiklagenævnet, at Skive Kommunes projektgodkendelse var baseret på et ufuldstændigt grundlag. Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 32, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Skive Kommune godkendte projektforslaget med hjemmel i Varmeforsyningsloven kapitel 2 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3. Kommunen vurderede, at projektet var det samfundsøkonomisk mest fordelagtige med en fordel på 25,4 mio. kr., jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, stk. 2. Godkendelsen forudsatte kompensation til klager for ejendomme, der skifter fra naturgas til fjernvarme, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 8, stk. 1 og 2, og opfyldte brændselsforudsætningerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 4.

Klagers indsigelser

Klager ønskede Skive Kommunes afgørelse ophævet og anførte, at projektet ikke opfyldte betingelserne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 4, da etableringen af den flisfyrede kedel ikke udgjorde en nødvendig udvidelse af produktionskapaciteten. Klager bestred desuden, at projektet var samfundsøkonomisk mest fordelagtigt, idet beregningerne ifølge klager var baseret på faktuelt forkerte forudsætninger og ikke-retvisende værdiskøn. Klager fremlagde en tabel over påståede fejl i de samfundsøkonomiske beregninger:

Klager anførte yderligere, at projektet ikke var robust over for indregning af en middelkvotepris for CO2 og at følsomhedsanalyserne var mangelfulde. Klager mente, at etablering af en naturgasbaseret kedel var et relevant alternativ, der burde have været belyst, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1 og 2.

Klager henviste til Helsingør-sagen og argumenterede for, at der skulle være fornøden sikkerhed for, at projektet var samfundsøkonomisk fordelagtigt, og at Energiklagenævnet skulle foretage en fuld efterprøvelse, herunder inddrage nye oplysninger. Specifikke indsigelser fra klager, der også var behandlet i Helsingør-sagen, omfattede:

• Den økonomiske levetid for gaskedler: Klager mente, at 15 år var for lavt, og at 18 år var mere retvisende, med henvisning til Teknologikataloget og skønsmanden i Helsingør-sagen.
• Konvertering af oliekunder i referencescenariet: Klager fandt værkets antagelse om konvertering til bioolie, naturgas og træpiller usandsynlig og foreslog en højere andel til naturgas eller fordelingen fra Helsingør-sagen (45% naturgas, 45% træpiller, 10% varmepumper).
• Konverteringstakt i projektforslaget: Klager anså den forudsatte konverteringstakt (50% første år, 90% efter 8 år) for urealistisk, da det brugerøkonomiske incitament var begrænset.
• Omkostninger til drift og vedligehold af gaskedler: Klager mente, at de anvendte omkostninger var for høje og henviste til egne beregninger og skønsmandens vurdering i Helsingør-sagen.
• Installationsomkostninger for små gaskedler: Klager fremlagde fakturaer, der viste lavere gennemsnitlige installationspriser end værkets forudsætninger.
• Kundegrundlag og kundesammensætning: Klager påpegede fejl i BBR-registrets oplysninger om oliekunder.
• Spids- og reservelast: Klager bestred COWIs reservelastanalyse som ikke retvisende.

Klager anførte samlet set, at projektets samfundsøkonomi var 47,1 mio. kr. dyrere end referencen, når alle indsigelser blev medregnet.